295 datasets found
Danish Keywords: ske Place of Narration: Hjallese ved Odense
I nærheden af Odense findes en høj, der bærer navn efter Palnatoke og kaldes Palles høj. På den dandser der hver aften i måneskin tre hvidklædte piger. En aften kjørte en modig og forvoven mand ved navn Anders Nielsen torbi højen. Da han så de dandsende piger, råbte han: "Go' avten, lille piger! moo' je' dandse med?" Ingen svarede, og han kjørte videre....
da.etk.DS_01_0_00721
Fra vejen mellem Dømmestrup, Nørre-Lyndelse sogn, og Søbygård går en sidevej ned efter nogle udflyttere. Tæt ved den vinkel, disse veje danner, er der indenfor i marken et vandhul, kaldet Damsåle, Herved sad en aften en del unge folk og havde nogen morskab for, men pludselig hørte de omtrent neden uuder dem en ringlen som af en del solvtøj. De blev...
da.etk.DS_01_0_00655
I Nørre-Lyndelse sogn ligger en høj på en mark midtvejs mellem Dømmestrup og Bramstrup. Det var en gammel kjæmpegrav, hvorfor manden, der ejede den, fik i sinde at lade den gjennemgrave. Næppe havde han begyndt på arbejdet, før der kom bud til ham, at en af hans kvier var ved at dø. Han opgav da sin plan for denne gang, men siden gjenoptog han igjen...
Den gang Vorherre udstødte de faldne engle af himlen, faldt de ned på jorden og blev til alt det troldtøj, der findes. De, som faldt på tagene, blev nisser; de, som faldt i vandet, havfolk; de, som faldt på bjærgene, bjærgfolk, og de, som faldt i moser, blev til ellefolk. H. Hansen, Hjallese.
Når man drømmer noget ondt om natten, da må man ej fortælle det fastende, ti så sker det ganske vist. J. B,
da.etk.JAT_03_0_01384
Når man finder et æg udenfor en fuglerede, hvilket, ikke så sjælden sker, da er det fuglens tiendeæg til Vorherre. Katrine Glud.
da.etk.JAT_01_0_01404
Når forst skal tages af holad.en, ma det ikke'ske i månens tilvækst, ti så bliver boet drøjt og mere. end Når dot sker i månens afvækst. j, g.
da.etk.JAT_01_0_00246
Til legestuerne fik pigerne mjød med brød i, og karlene brændevin med brød brokket i. Det søbedes ind med skeer. Lyne.
da.etk.JAH_04_0_00068
Frugtsommelige må ikke spise blodpølse, ti om så sker, får barnet slag. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02283
Når en marelok vikles op, sker der en ulykke. H. V. E.
da.etk.DS_02_F_00098
Til et bryllup i Lime, hvor a var med, kom de ind med et sold med skeer i og nogle bitte trinde trætallerkener, og så tog liver sine sager. Else Kristensd., Jegind.
da.etk.JAT_04_0_00178
Når ved gjæstebud skeen bliver lagt omvendt oven pá kaffekoppen, var det tegn på, at man ikke vilde have mere. Man nødede alligevel gjæsten lidt, men ikke meget, da man vidste, at det ikke kunde hjælpe. V. Wahl, Silkeborg.
da.etk.JAT_04_0_00063
Når en krage flyver over en gård og kiger ned i det samme, er det tegn på, at der snart vil dø et kreatur. Det sker jo mest om vinteren. Der er mange, der ikke kan lide det syn. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01644
Den pige, som glemmer at give lænkehunden æde, vil få prygl af sin mand. H. Nygård.
da.etk.JAT_03_0_00706
Når den forste fro, som en karl eller pige moder om foråret, vender hovedet til, da bliver kjæresten tro, men vender den bagen til, da det modsatte. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_00670
Ønsker man sig ret mange gimmerlam næste ar. da er det godt, at man sorger for. at én af pigerne lukker ladedøren, når det sidste læs er indaget: sker det, at karlen lukkor. da falder flest vædderlam. H. Br.
da.etk.JAT_01_0_01100
Solen skal skinne igjennem hver løverdag, men deler tre løverdage om året, det ikke sker. Ørum.
da.etk.JAT_01_0_00552
Første Gang man skal lære en ung Hest at trække, skal man slå Kors for Hovedet af den, så sker der ingen Ulykker. Opt. af Lærer C. C. Hedemann, Græsted, Sjælland. Græsted S., Holbo H.
da.etk.DSnr_06_0_00693
For et barn, der er skjøyeset. Om morgenen tidlig støder man hul på et dige, og just som solen står op, trækker man barnet nøgent her igjennem og således, at det veuder mod solen. Det sker i navnet G. F.... Nik. Chr
da.etk.DS_07_0_01673
En mand i Jerup lå og drogesmed døden. Så kommer en fremmed kone og siger til hans kone: »Hir du ikke uogen sinde syet en knap i hans tøj, når han havde det på?« Jo, det kunde huu ikke uægte. »Da må du helst sprække den af, for han kan ikke dø, inden det sker.« Så sprækkede huu knappen af, og så dode han. Hans Anderseu, Jerup.
da.etk.DS_07_0_01427