Der var aldrig en spattet hest her i Danmark, fur Svenskerne kom. De lod deres heste gå i ploven med, og så blev vore heste smittede. Bitte Jens Kristian, Søbeden.
Baronen i Sæbygård kom ned at se på, hvordan folkene agede hø ind. Han var nu så ligefrem, og da det kneb noget med dem, sagde han: Nu kan jeg gå op og hjælpe! Så kom han altså op og skulde hjælpe at tage fra. Dem, der var nedenfor, de hviskede til dem på vognen: Nu er baronen kommen på raneu, skynd jer nu. Så polede de ind ad gabet i en ulykkelig...
En kone blev slået ihjel i Øster-Padhede, og manden lagde hende på en hvid hest og red hende ned til Guldvadet ved Guldbækken i Skjæve. Der læssede han hende af. Siden ses den hest komme på et bestemt strøg sådan af og til. Den er hovedløs og er set af mange, og jeg har også set den. G. P. Hundertmark, Søheden.
I Øster-Padhede tjente en mand, der hed Jep Bilde, og han var bleven gode venner med en pige i gården. Hans kone var en dag gået op til ham med nogle klæder, hun havde gjort i stand. Han var led ved hende, og da hun gik tilbage, fulgte han med og slog hende ihjel ude på marken ved Bytter gangen. Dernæst tog han et hvidt og, som stod på marken, og lagde...
Der var en svensk spillemand, der døde her i Jerslev sogn, og han forlangte præsten til sig, inden han døde, for han vilde snakke med ham. Så sagde han, at han kunde ikke dø, for han havde slaget den mand ihjel fra Å i Serritslev. Der var en ung mand, han havde været oppe i Tolstrup at prange, og havde der fået en hest, og om aftenen tog han hjemad, men...
En Mand havde stjålet Kål. Han sagde, at han ikke havde taget dem, og hvis han havde gjort det, skulde han stå i Månen med dem i hans Favn, så længe Månen er til. Det er nemt at se, at han står der med en Affuld Kål. Johanne Marie Kristensdatter, Søheden.
Den Gang Dyrene blev skabt, så vilde Djævelen også have Lov at skabe. Så skaber han denher Karl, vi kalder Tussen, og så sagde han: »Flyv nu, min Lærke.« »Nej,« sagde Vorherre, »det skal ikke være en Lærke, der skal flyve op til Skyen, men det skal være en forbandede Tusse, der skal krybe på Jorden.« Han vilde også have Lov til at råde for, hvor...
I Tornby gik en Mand og en Kone og spredte Mog med hverandre. Så bliver de tratte, og han går hans Vej og var henne noo bitte Kon. Da kommer der en Ulv og springer ind på hende og river hendes Forklæde ud. Så gik Ulven hans Vej igjen og bed hende ikke mere. Lidt efter kom Manden, og så siger hun: »Det var rent forskrækkeligt, du gik din Vej, og der var...
Basilisken kan blive i en Mjød- eller Øltønde. Hvis den ser Folk først, døer de, men ser Folk først den, så døer Basilisken. Det skal have passeret i Frederikshavn efter gammel Fortælling, at der var en Vintønde eller Mjødtønde, der havde kanske ligget i hundrede År, og så kom de i Tanker om at ville have Drikken i Brug. En Pige fik Befaling om at gå ned...
Hugormen ligger i et Vældt, og den hvide sidder midt i Vældtet, han er Konge over de andre, og når de kan så få fat på ham og få Navlestykket af ham stegt og få det i dem, kan de blive synske. A har hørt fortælle om en Kone, hun havde fået Navlestykket af den. Nu skulde Fedtet sådan stå og steges af den, og så vilde hun rende ud at malke. Hun havde en...
En Kone gik og græd på Stranden, for hun havde så mange små Børn hjemme og ingen Mælk. Så kom der en grå kullet Ko til hende, og hun sagde, at hun skulde nok være god til at malke, når hun vilde tage hende med hjem. Men Konen skulde indgå den Forpligtelse, at hun skulde lægge alle Kalvene til, som Koen fødte, og det lovede hun. Nu var Koen der så længe,...
Gårdboerne skulde have bmør i deres Grød om Juleaften. En Pige havde Kommers med dem......Stor rød Ko vred de Hovedet om på......En anden akkurat lige sådan. Han tog den døde Krop og bar over Skrølles Hede østen for Børglum Kloster ......Også den levende Ko på Ryggen. Koen hjem. »Å, min Ryg, Skrølles Hede war lang, og den røde Ko war tång.« Johanne Marie...
En Kone stod i Bryggerset og lavede Ost. Da kom der en bitte Pusling ind til hende og klagede sig så sær grov, om hun ikke vilde gå med ham. Nej, det kunde hun ikke, for hun var ene hjemme og havde Høstfolk i Marken. Ja, hun fik at have Lov at følge med ham, for hans Kone var i Barnsnød, og hun kunde ikke blive forløst, uden der kom en kristen Kone til...
Der var en Kone, som havde en Forbytting, men hun vidste det ikke. Barnet var så arrigt og så ondt, te der var hverken Skjel eller Lige til det, og skræbte og skræbte alle Stedens. Så snakker hun med hendes Nabokone om det, at hun vilde så gjærne til Kirke en Dag, men vidste aldrig, hvordan hun skulde komme det. Men Konen kunde jo ikke sige noget til...
En Mand i Sønder-Harritsleu gik om Månningen, før det blev Dag, ud til hans Øg, og da var det for ham at tykke, som der var Lys inde i en Høj, der var på hans Mark. Den stod på nogle Pæle og var helt oplyst, og så var der en hel Del Sølvtøj og Guld og Stager og Tallerkener. Han går nu hen og står og ser på det, og der er især en pæn stor Stage, som han...
En Mand boede i et Hus, de kaldte Højhuset, i Bierby Sogn, for det der var en Høj tæt ved. Så vilde han have den jævnet ud. Han havde allerede kjørt 4 Lag af den, da han en Dag skulde trække til Tornby med en Ko, han havde solgt. Da han så kom ned til Ejstrup, kom der en sortbroget Ko rendende efter ham, og han troede så, det var én af Ejstrup Køer. Nu...
Der var nogle Bjærgfolk i en Høj i Øster-Brønderslev. En Mand, der boede ved Højen, gik og klagede sig, han vidste ikke, hvordan han skulde få en halv Tønde Rug, og så kommer der en bitte Karl ud med en rød Toplue på og sagde til ham, han kunde gjærne låne ham en halv Tønde Rug, men han vilde have ren Rug tilbage. Ja, det kunde han da nok få, og han får...
I Bjærgby Bakker er en Høj, de kalder Vagthøj. Så var en Karl vist ud af hans Husbond at pløje, og han kommer til at pløje der ved Højen. Da hører han lige én, der siger: »Hm hm hm, nu er Rågen i Stykker, og Ovnen er færdig at skulle rages.« »Det gjør ikke noget,« siger Karlen, »for den kan a godt fare.« Det sagde han nu sådan i Kådhed. Nå, han driver...
En heks skulde brændes, men når hun kunde sanke alle ulvene og rejse af Danmark med, måtte hun have lov at være i fred. Så koblede hun dem og rejste over til Norge med dem, og hun red på den forreste over havet. Der er de endnu, og vi er skilt ved dem. Johanne Marie Kristensdatter, Krathuset, Søheden.
En kone fra Østergård i Hjelmsted var en heks. En gang folkene var nede i Rebs-engene at slå, gjorde hun sig til en stålgryde. Min mands fader sagde: »Hvordan er det? der står en stålgryde henne.« »Ja, det er nok Ane Marie«, sagde han så. Min mands søster skulde gå ned i gården at malke, mens de var i engene. »Har I nu alle høvderne inde?« »Ja«,...
