Jeg vilde vide af min Moder, hvor mange der var blevne halshuggede på Tinghøj i Båstrup. Plun svarede, at den første var en Pige fra æ Boel i Plestbæk det er et bitte Sted, der hedder æ Boel. Hun havde født i Dølgsmål og dræbt Barnet og så gjemt det i et Halmknippe ude i Laden. Hendes Hoved blev sat på Stage, og hendes lange Hår flagrede for Vinden. Så...
Jeg vilde vide af min Moder hvor mange, der var blevne halshuggede på Tinghøj i Båstrup. Hun svarede, at den første var en Pige fra æ Boel i Hestbæk det er et bitte Sted, der hedder æ Boel. Hun havde født i Dølgsmål og dræbt Barnet og så gjemt det i et Halmknippe ude i Laden. Hendes Hoved blev sat på Stage, og hendes lange Hår flagrede i Vinden. Så...
Der levede i Brøndum tre Piger, som havde Ord for at kunne hegse. Så var det en Dag, vi Børn legede ude ved Huset, da kom der en gruelig stor Tusse, a troer, bitte Børn, hvert Ben var et Kvarter langt. Den stod og gloede på os med et Par store Øjne. Vi blev bange og løb ind og sagde til Moder, at vi ikke kunde være ude for en Tusse. »Hvad er det for...
I forrige Tider gik der så mange af deher gamle Nordmænd, og de var så kloge. Så kom der også en ind til en Gårdmand i Salling, hvor deres Kreaturer de døde, og Manden han klagede da hans Nod for ham. Da Nordmanden nu havde fået nogen Besked om det, så siger han: Ja, det var én, der havde forhegset dem, men han skulde nok sige dem, hvem det var. Så fik...
Min Gammelfader var en meget klog Mand og havde Cyprianus. Han red med Heste for en Hestepranger og havde set sig meget omkring i Verden, han havde været både i Venedig og i Amsterdam. De skulde en Gang ned til Italien med et Kobbel Heste, og da var Prangeren med også. Da de kom i Nærheden af Hamburg, var det så koldt, og så stod Prangeren af og sprang...
En Pige var en Aften i Besøg på den Gård, hvor min Broder han tjente, hun var fra Vojens i Salling. Så blev Bestemmelsen da, at han skulde følge med hende hjem, hvad han også gjorde, og han afleverede hende i god Behold ved hendes Dør. Da han så skulde hjem, kom han i Tanker om at gå tværs over Marken lige efter Næstild, det Strøg kjendte han meget godt...
På Herregården Trudsholm er der et Værelse, hvor ingen holder af at sove om Natten, fordi der går Spøgeri. I Krigsåret 1864 hændte det sig, at en Maler fra Falslev, der hed Hoffmann, malede der på Gården, og så en Aften fik han Lyst til at gå til Udbyhøj for at hente Efterretninger fra Krigen. Da han kom tilbage til Gården, var det for sent at gå til...
Nedre-Savstrup ligger i en Sump og har været en gammel adelig Gård. Der har også været Spøgelse. Der lå et Par gamle Lufvanter i et Vindue, og Folkene kunde ikke komme af med dem. En Gang kom Sønnen ind og satte sig ved Bordet, og så tegnede han sådan en grimme Mand på hans Tavle. Så siger hans Moder til ham: »Hvad er det, du tegner der?« Ja, siger han,...
Oppe i Krejbjærg gik der en Gjenganger. Han lob om Aftenen omkring med en Skjelsten, og Folk kunde se ham og høre, han gik og klagede sig og sagde hele Tiden: »Hwår skal a læg en, hwår skal a læg en?« Så var der en Aften, nogle unge Folk var forsamlede, da var der et Stykke forvoven Knægt imeld dem, og da de nu allesammen hørte Gjengangeren råbe som...
Der ligger en gammel Vandmølle nede i Vium i Hjerk Sogn, og der har boet en gammel Møller, som havde flyt Skj eistenene mellem Nedre-Savstrup og Vium Mølle. Så måtte han efter Døden gå og vade ude i Mølledammen. Folk så ham tit, han gik og vadede der, og de har ikke været så glade ved at gå forbi Mølledammen om Aftenen. Hjerk S., Harre H. J. P. "Wammen,...
På Kjeldgård i Selde gik der en hvid Jomfru ude i Haven. Så var det en Aften, der sad nogle unge Piger der ude i Haven, og de kom så til at snakke om, at det var skjønt at vide, hvad den Jomfru gik der for. Så var en af dem lidt rask i det, og hun sagde: »Dersom a kommer forbi hende i Aften, så skal a spørge hende om det.« Så i det samme kommer hun, og...
Min Bedstefader har fortalt, at han en Gang ved Aftenstid gik over en Kirkegård, der gik nemlig en Sti hen over den. Da så han inde midt på Stien lidt oven for Jorden to gloende Kugler, der var lidt fra hinanden og så ud som to Stykker gloende Kul. Han blev lidt bange, men turde ikke vende om, for så kunde det jo få Magt over ham. Han tænkte ved sig...
Min Fader gik en Aften over Volling Kirkegård. Da så han noget, der så ud, som det kunde være to gloende Tørv og stod midt i Gangen. Han blev meget forskrækket og tænkte på at vende om. »Nej, det skal du endda ikke,« tænkte han igjen, »du går jo i dit lovlige Ærende.« Så gik han da frem, og da veg det til Siden. Han syntes nu, det lignede en sort...
da.etk.DSnr_05_0_00478
I Torum er der en Gård, som hedder Præstegård, men der boer lige godt ingen Præst der, og den er da ikke Præstegård uden af Navn. Så døde Manden i Gården, og han blev lagt på Strå oppe i Storstuen. Om Aftenen efter kom der en gammel Nordmand dertil, som plejede at have hans Kvarter der i Gården, når han var der på Egnen, han var altså godt kjendt. Så...
Der var en Gang en grumme klog Præst i Jebjærg, han kunde mere end hans Fadervor. Han havde fået det lavet sådan, at Præstegården ikke kunde brænde, så længe en gammel Hat, der var ude i Gangen, blev ved at være der. Så døde han, og der kom en anden Præst, en ung Mand, som ikke kunde lide denher gamle Hat, der lå der. Så var der en gammel Røgter, som var...
Efter gamle Folks Snak skal det have været en Provst Friis, der skal sidde manet i Brøndum Præstegårds Port, han havde en Gang været Præst der. Hver Nytårsaften måtte han komme op og ind i Kirken. Det var en Præst, der hed Nielsen, som manede ham. Om Morgenen, da Pigen kom ind i Studereværelset, da lå alle Præstens Bøger strentet på Gulvet, og hans...
På Kjærby gård går der en Præst igjen. Han skal en Gang have boet der, og mens han endnu var Præst, skal han have dræbt et Menneske i Skriftestolen. Men de nærmere Omstændigheder derved er glemt. Fortalt af min Broder.
da.etk.DSnr_05_0_00360
Da a var 10 År, og min Broder var 15, gik vi en Nytårsaften ude på Grønning Gade og spøgte. Det var tæt ved Vejen, som gik op til Brøndum Kirke. Da kommer der en Præst i Ornat lige så tæt forbi os, at jeg godt kunde have flyet ham Hånden. Men jeg så ikke, hvad han havde på hans Hoved og heller ikke, at han flyttede sine Ben. Skikkelsen skred lydløst hen...
Min Moder fortalte: A har ikke set Spøgelser uden én Gang. Vi boede jo tæt ved Kirken, og så var det en Nytårsaften sådan lige i Mørkningen, da mig og min Broder Jens Kristian vi løb og legede der uden for, og da ser vi, der kommer en sort Mand svævende hen imod os, da vi nu lober der på Vejen, som førte hen forbi Kirkestetten, og vi kunde jo stå på...
Da jeg var en stor Dreng, spurgte jeg min Bedstefader om, hvorfor jeg aldrig så noget, da han dog havde set så meget. Han svarede: Det kommer min Sæl af, te du troer aldrig på det. Han blev en grumme gammel Mand, op imod de 100 År. Det Navn, Anders Bejler, som Folk kaldte ham med, kunde han ikke godt lide. Hjerk S., Harre H. J. p. Wammen, Karup.
