Der findes en dyb grøft, som gjør skjel mellem Leerskov mark og Risjarup mark. Den strækker sig fra vester til oster og findes på landtangen imellem Rollands mose og Højmosen (Hitlands mose) begge på Leerskov mark. Syd for grøften er opkastet en vold, som nok en gang har tjent til skandse, og den fortsætter sig igjen på den anden side af Højmosen, går op...
Der har været skandser på Skammergårds ejendom i Junget, men nu er de sløjfede. Ane Marie A.
da.etk.DS_04_0_00228
Sønder på fra Øster-Mølle i Fabjærg er der nogle skandser, de kalder Kabbel skandser. Det er på Kabbel hede. Englands mose er der Osten for. Peder Svendsgård, Fabjærg.
da.etk.DS_04_0_00218
Der går en stor vold eller skandse i østlig retning osten for Purhus kro og efter Asferg. Man fortæller, at det blev opført én nat, og det kaldes Dandiget. I nærheden er en høj, som kaldes Danhøj, der er kong Dan begravet. Karl Sørensen, V.-Tørslev.
I ældre tid siges der at have været en bro tværs over Rosborg sø, og da den blev udtørret, fandtes der en lang række egepæle i bunden, som viste for, at deu virkelig havde været der. Ved den venstre side af søen er en gammel skandse med brystværn ud til det sted, hvor broen har gået mod land, og der fortælles, at dronning Margrete har ligget i lejr der,...
I ældre Tid siges der at have været en Bro tværs over Rosborg So, og da den blev udtørret, fandtes der en lang Række Egepæle i Bunden, som viste for, at den virkelig havde været der. Ved den vestre Side af Søen er en gammel Skandse med Brystværn ud til det Sted, hvor Broen har gået mod Land, og der fortælles, at Dronning Margrete har ligget i Lejr der,...
Om Just Høg, der lod de udmærkede væggerålerier i Sulsted kirke bekoste, fortælles, at han ledede forsvaret af Sundby skandse. Men da det kneb, søgte han hjem til Vang og skjulte sig der i et skab. Lærer Lauritsen, Sulsted.
I sydvest-siden af Stagsted skov ved Falling slette er der et bjærg med en skandse runden om i det øverste af det. De kalder den for Volden. Jens Mosen, Ø.-Brønderslev.
Syd for Jordbro mølle er der under herregården Tårupgård en mindre gård, der har navnet Dronning Mærgård. Syd for i heden er der en regelmæssig fordybning i jordsmonnet, der ser ud til at være anlagt som en skandse. Søren Lybye, Hem.
da.etk.DS_04_0_00217
Henne ved Gammel-Purhus i Fårup sogn er et dige endnu, som kaldes Dandiget. Der skal kong Dan være falden, og nord for diget på Ejstrup mark er en høj, hvor kong Dan skal være begravet til hest i fuld rustning. Blodet tra slaget skal være skyllet langs med diget ned i en mølledam ved Gammel-Purhus, hvor der jo er en stampemølle. Mollerup. Se afd.: Gamle...
Hals by skal have ligget i Skovshoved (nu Skovsgård) bakker. Også der har byen været befæstet med skandser, og der er endnu spor af disse gamle skandser og skandsegrave. Der er også fundet kugler og gamle mønter derude. Det var sønden for byen, de var. svend måen, hals.
Liegsvende kaldes de ungkarle, som ved bryllupsfærd indbydes til at ledsage bruden til kirken, hvis hun kjører og kommer fra en anden by. ti ellers går hun. Så ledsager de hende til hest, og én af dem på hver sin side af vognen. Hvis hun går, går de også på hver side af hende. Liegsvende kaldes desuden alle de andre ungkarle, som ledsager brudetoget til...
Man må ikke holde garn for et kvindfolk, sa taber man krediten. Nis C.
Man må aldrig spise i et fattigt barns eller i en hunds nærværelse uden at give dem noget, ti ellers bløder deres hjærter. Nis Callesen.
En pige var henne at besøge sin kjæreste, og da hun kom hjem, spurgte de hende om, hvordan hun huede det henne hos ham. "Jo," svarede hun, "det var rigtig nogen rare folk, for de lod mig sidde midt på gulvet på en stol og fejede rundt om mig." For det hun ikke kunde rejse sig, mens der blev fejet, slog kjæresten op med hende. X. C.
Pá Fovsletgárd star endnu en gammel stor lade, og pæ en af sparrerne af den findes en del blodpletter. Ea jomfru stjal en nagle fra tømreren. Han fik intet for sit arbejde og tilhuggede den manglende nagle, hamrede den ind og hængte sig på den. Deraf skal blodpletterne være komne, og jomfruen skal endnu gå igjen på Fovslet. Nis Callesen.
Jes Outsen i Risjarup fortæller, at en dag han gik til Brumle, da så han noget som et stort spindelvæv ellerr forklæde af bla farve komme flyvende fra Brande og fare ned i Nis Andholms gård i Jarup. Nogle få dage efter udbrod kvægsyge i denne gård. Således dode også en gang en kone i Haverslund af nervefeber, efter at der noget i forvejen var faldet...
Når et Svin dør hastig, tror man forvist, at der vil følge en endnu større Ulykke efter. N. Callesen. Øster Løgum S., Åbenrå A.
