Jens Nibe siger, at Vorherre også har skabt dværgene. Han har skabt både onde og gode. Dværgene er onde, og det er bedst at undgå at have noget med dem at gjøre. Dog har de ikke så stor magt som menneskene. Xik. Christensen, Åby.
I Nørhalne har der levet en heks, som kaldtes Pitterkaren. Da hun skulde til at dø, satte hun sig op i sengen og sagde: »Pip!« Så tændte de ild under hende, og så blev hun borte. Da hun nu var død, kunde pigerne slet ikke sove for hende om natten, for hun skabte sig om som en kat og hængte sig i deres hår. Men det var ikke nok med det. Trendebordet...
I Båstrup, O.-Snede, levede en kone, som kunde skabe sig om til en hare. En dag, da hun legede i gården, blev hun set af karlen og drengen, der var i færd med at læsse møg. De løb hen og stak efter hende med greben, men hun skjulte sig under et læs ris. De fik hende dog ud med megen umage og slog hende sådan, at hårene faldt af kroppen; derpå bar de...
Fanden gik til Vorherre og spurgte ham, om han måtte ikke skabe en Jomfru. Vorherre sagde jo. Men da hun nu var skabt, og han kom med den og vilde have den præsenteret, var den i den Lignelse som deher Store Skruptusser. Niels Kristian Jensen, Fredbjærg.
da.etk.DSnr_02_G_00001
Når man stober lys og er færdig med det, hældes vandet ud i farestien, for det skal ferebygge, at fårene bliver skabede.
Der boede en heks i Tøstmp, som kunde skabe sig til en trebenet hare. Endnu er der en del hekse i Tøstrup. F. L. Gr.
På Øster-Aslund kom der i krigens tid en oberst med fyrre mand, nogle siger, at det var kejserlige, andre, at det var svenske. Bertel Kjærulff, som ejede gården, var da i Øster-Hassing kirke, og traf de ubudne gjæster, da ban kom bjem, selv måtte ban bo i herberget i den tid. Han havde lært tysk af Dyrskjøt, der var gift med hans søster; men han lod, som...
En dreng var så forkuet hjemme og fik altid skyld for hvad ondt der blev gjort. Så en dag kom han til kirke og kom ud at stå imellem de andre drenge, imens præsten hørte dem over. Han kommer da til ham med det spørgsmål: Hvem har skabt verden, min dreng?" A véd da mig fri!" E. T. K. Efter en anden fortæller var præstens spørgsmål således: Kan du...
Det er ikke længere siden, end da jeg var i Skippinge, da fortalte Karen Jakobs, at der var en Kone, som var død fra et lille Barn, og hun gik ude i Haven om Natten og sagde: »Å, disse Laser, å, disse Laser.« Barnebleerne hængte nemlig derude. Hendes Barn havde nemlig fået Stifmoder. Karen Jakobs tjente der i Gården, og hun sagde også, at Hestene stod og...
da.etk.DSnr_05_0_00642
På Spøtrup skal der være slemt med Spøgeri. Min Broder, som tjente på Gården i mange År, fortæller, at det kommer af de mange Ugjerninger, der er øvet på den Gård. På en af Væggene er en blodig Hånd, og hvor meget den end er bleven overkalket, er den der dog lige tydelig. Nu har man sat et Skab foran Stedet. Rødding S., Rødding H. J. Jensen, Refshale.
Min mand tjente i Vestervig, og der kjendte han en kone, hun kunde skabe sig om til en hare. De skød efter hende så længe, te hun blev skødt lak og humpede af hjem på tre ben. Don kone blev så halt alle hendes dage. Dorte Marie Nielsdatter, Ugilt.
Der var en kone i Darum, som man kaldte Kryl-Hanne, hun kunde skabe sig til en hare, og hun kunde kun skydes med en tinknap, som man skulde skyde lige ind i gumpen. Der var en anden kone i Darum, som kunde skabe sig om til en stor grå kat med ildøjne, og hun havde sin gang om natten oppe i NørreGrandelav. F. L. Gr.
Mikkels kjelde osten for Kobberup kirke er hellig. De gav skillinger til den. Det skabede øg..... niels srrædder, søby, fj.
Da Vorherre var ved at skabe urter, bad Djævelen om tilladelse til også at skabe, og sådan blev tobakken til. C. L. Rasmussen.
da.etk.DS_02_G_00001
I Jeksen dale var der en gammel skat. Der brændte lys om natten over den. Så kom de til at grave efter den og kom til en kiste. Bjærgmanden skabte sig til en kok, og de kom til at se ned efter byen. "A Jøsses, nu står byen i lys lue!" råbte de. a. j. Gothenborg, Holmstol.
En mand i Ølgod, Hans Krog, fik koldfyr i hans tæer. Så drak han en pot brændevin og satte sig for ved kakkelovnen og skar tæerne af med de ord: Wårhår har nok skabt æ tæer, men en hår da sjel lov til at pynte lidt ved dem. Letbæk mølle.
Der var en gang en dreng, som altid var vant til at nægte, når han blev beskyldt for noget f. ex. at have slået en kop i stykker. Så spurgte hans fader ham en dag om, hvem der havde skabt verden. Drengen svarede, at det havde han ikke gjort. Faderen spurgte atter derom, og så svarede drengen, at han havde alligevel gjort det; men han vilde aldrig gjøre...
En Mand syntes, at han havde for lidt Jord, og så pløjede han over Skjellet for at få lidt mere, men det gjorde han på selve Langfredag, og derfor blev han skabt om til en Muldvarp. Dem har vi nu til at gå og pløje i Jorden. Der er et Rim om det: Langfredag Morgen jeg tænkte på Sorgen. Jens Pedersen, Nørre-Nærå.
da.etk.DSnr_02_G_00086
Der boede en gammel kone henne ved Wår bro, de kaldte hende Karen Rut, og hun kunde sådan gjøre mange ting og skabe sig omkring til en hare og gjøre mange resser til Skagen i den skikkelse. Hun gik sådan i mange år, men gjorde ellers ingen kunster. Hans Kristian Larsen, Skibsby.
Sønden for Vesterbølle ved den vej over kjæret, der kaldes Bølle vase, er der en bro over Lilleåen, og den kaldes Bølle bro. Tæt sønden for broen gjør åen en krumning i øst, og der begynder et dige, som et stykke går langs med vejen. Her går ved nattetid en jomfru. Hun går al tid nord på. Der er ingen, der har set hende gå sønder, og når folk går sønder...
