Om Just Høg, der lod de udmærkede væggerålerier i Sulsted kirke bekoste, fortælles, at han ledede forsvaret af Sundby skandse. Men da det kneb, søgte han hjem til Vang og skjulte sig der i et skab. Lærer Lauritsen, Sulsted.
Tobaksrimmen kaldtes således, fordi alle de folk, der var ude for at grave torv, samledes der om aftenen for at gjøre følgeskab hjem, og så sad de og røg tobak, mens de ventede. Den ligger i Jerups hede vesten for gården Klitten i Elling sogn. I Tobaksrimmen er fundet mange gravurner. Mderemmen skal være en mil lang og strækker sig fra Jenner i Råbjærg...
I Salling herred på Fyen har der også været en hellig kilde. Men da en bonde vaskede sit skabede øg i dens hellige vande, tabte den sin lægende kraft. jakob rasmussen.
For et halvt hundrede år siden kom der i Bræsfrwp-egnen et dødfødt barn til verden. Det havde på hovedet en udvækst, der lignede en stor forloren hårfletuing af den slags, som moderen og bendes søster plejede at gå med. Folk troede nu, at det var en himlens straf for moderens stolthed og udmajning, at barnet således fødtes vanskabt. C. L. Rasmussen.
Da Vorherre skabte hestene, vilde den Slemme have et ord med at sige. Han mente, at hele hestens ben burde laves af horn, for at de kunde blive stærkere at slide på. Men Vorherre vilde ikke gjore hesten stivbenet, og så lavede han kun hoven af horn. Sigerslev, Stevns. N. P. Nielsen, Jowa.
Adam havde først en kone, der hed Lillis, hun kunde flyve, og hun kunde svomme, og når hun bekom born, var det en halv snes stykker på tiden. Det var alle deher ellefolk, og de var så bitte lille. De fik det navn efter deres moder, for det hun havde alle de 1-er i hendes navn. De gamle vilde have til, at Vorherre skabte to mennesker på én gang, og så...
Nogle folk gravede Stangehøj igjennem og nåede ned til bjærgkongen, der havde skabt sig om til en kalv. En af folkene tog ham i hans kappe og bar ham bort. Da de nåede hen til Snekkehøj, der var tæt bevokset med buske, sagde han : "Må jeg ikke på Stanghøj blive, skal I mig ikke af Suekkehøj drive!" hvorpå han forsvandt deri, og denne høj var for...
Der boede et par gamle folk der nede i Ejstrup, de kunde ikke godt forliges. De boede i nærheden af en farbroder, a havde. Konen kunde godt komme derhen og spørge om: Er ver kruinpel ikke her inde? Det udtryk blev min farbroder jo lidt stødt over og siger: Hvad for en krumpel? -- I tu, æ spitakkel. Hjemme sad han og snakkede i ét væk, og så sad hun...
Baron Kosenkrantz på Villestrnp havde en person, der agerede tjener for ham, han hed Kornelius og kunde sådan omgåes sin herre. Når han fik lyst til en af baronens frakker, så sagde han: Den kan De ikke være bekjendt at gå med i selskab, den klæder Dem ikke. De er jo så pæn en herre, og den frakke vansyner Dem helt. Den må om6yes. Nej, jeg vil ikke...
En lærer oppe i Alborg-egnen levede stadig på sin dimission, gik altid med sin dimissions-attest i lommen og viste den frem ved enhver lejlighed, når han kom til et fremmed menneske, som vilde indlade sig med ham. Følgen deraf blev, at den blev aldeles opslidt. Han klistrede ved den på alle leder og kanter, men puttede den dog stadig i lommen, når han...
Den gamle kone, a tjente i Soby, det var min faster, har fortalt, at i et hus, hun kjendte, havde de intet gulv, men der var den bare jord. De fejede aldrig. Så havde de en kløpind midt i stuen. Da Per Elmholt, min faders halvbroder, kom og vilde kjøbe stedet, var det det første, de sagde: "Værsågod og gå hen til æ kløpind!" "Men det behøvede han min...
Den Karl fra Trolleborg-Kanten, som jeg tjente sammen med, han fortalte mig også, at han som Dreng havde fået en stor Byld i Nakken, og så var han et Ærende henne ved den kloge Kone, som boede i Nærheden. Hun sagde så til ham: »Hvad er det for en Byld, du har der min lille Dreng, lad mig se den.« Hun tog så fat på den og klemte, og samtidig læste hun. Da...
Omme i Nygade i Maribo var der en gammel Kone, som kunde hegse. Da hun døde, skulde der en anden Kone om at bo i Lejligheden. Hun havde fået at vide af Folk, at det spøgte der, og hun kom også til at mærke det. Der stod et gammelt Skab der inde i en Stue, og det havde stået der i mange År. Hver Aften, når Klokken var henad 10, så kom der ligesom en...
Der var en klog Kone i Fåborg, hun havde Cyprianus og kunde skabe sig om til en Hare. Til sidst blev der så mange Harer der ude på Marken, te de gik og bed Hjordedrengene i Benene, og de kunde ikke være for dem. Ingen kunde skyde dem, og der var endda mange, der prøvede det. Så var der én, der lagde en Sølvknap i en Bøsse, og med den skød han den kloge...
Der var en gammel Skovrider på Ny-Skovridergården under Vemmetofte Klosters Gods, han var bleven forhegset og skabt om til en Hjort. Han kommer hver Julenat til Gården og er da i Skikkelse af en Ravn. Der har han så et Værelse at være i, og i den Tid må ingen andre være der inde. Vemmetofte S., Fakse H. Jens Peter Jensen, Smerup. Testrup Højskole.
På Herregården Skovsgård i Humble er en Væg, der aldrig kan være muret op; når den sættes op igjen, falder den stadig ned, og derfor har man sat et gammelt Skab for Hullet. Det skal stamme fra, at her er én nedmanet. Humble S., Langelands Sønder H. Fru Karoline Rahbek, Døllefjelde.
På Sommersted Kirkegård har været en hellig Kilde. Den var lige nord for Kirken. Diget gik uden om Kilden, men da denne var lige så langt ude, som i den Linje den øvrige Del af Diget havde, måtte dette gjøre en Bue uden om Kilden. Den blev vanhelliget, da en Mand vaskede sit skabede Helmis i den. Sommersted S., Haderslev Øster A. (Rodding).
Oven i Hjælpensbjærg på den nordvestlige Side er en Brønd, som der var Lægedom ved, alt det, der blev vasket i den, det kom sig. Folk kom langvejs fra for at blive hjulpne der. Så var der en Mand. der havde, et Par skabede Heste, og han vidste nok, hvad Kraft Vandet havde og rejste derop og vaskede Hestene i det. De kom sig. men så mistede Vandet sin...
De tre hekse i Tise. Præsten sagde de to første gange : »Nu kjører vi i Guds navn.« De kunde skabe dem til tusser og til og og alt slags skidt, men ikke til fugle. Da de kjørte hen og skulde brændes, sagde de, at den mand, de tjente, havde lovet dem rødt hår, inden de dode. Ja, det skulde også gå i opfyldelse, for de skulde få det, når den gloende ild...
En gammel mand i Skiffard fortalte, at mens han var dreng (1790 omtrent) blev en kone brændt på Stabrand mark, fordi hun havde befattet sig med noget fælt troldtøj. Der blev hentet 12 favne træ i Høgholm skov til bålet. Konen blev bunden med reb og kastet ind, mens bålet brændte allerbedst, og mandskab fra tre sogne stod i kreds om bålet. j. v. Nissen,...
