På Teglgården i Vestervig der gik det i ældre tid meget slemt til med drik og kortspil. Så var det en gang, et spilleselskab havde siddet der en tre døgn i træk, og det var om aftenen, at én af selskabet kom uden for, da stod der en ung smuk person. Spilleren spurgte ham, om han havde ikke lyst til at komme ind og få et slag kort med. Jo, det havde han...
En tjenestedreng blev af sin husbond sendt op til præsten og skulde låne en bog. Da drengen så gik tilbage, fik han lyst til at se i bogen, men da han fik begyndt på at læse, så blev han ved, som om han ikke kunde holde op. Før han vidste af at sige, stod Fanden for ham og spurgte ham, hvad han vilde. I sin forskrækkelse svarede drengen, at han vilde...
En karl arvede Cyprianus, men han var kjed af den og vilde gjærne skille sig ved den. Så prøvede han på at forære bogen bort, men den kom stadig igjen, ja, han gravede den endog ned i jorden. Så var det en dag, de bagede, da tænkte han, at nu skulde han nok få has på den, og listede sig så ind og kastede den i ovnen ind i ilden. Nu var han da endelig...
En ældre mand fra Vestervig har fortalt mig følgende: En aften gik a på landevejen fra Randrup skole og syd på. Ligesom a nu gik, så hørte a noget, der kom fuslende bag efter mig. Så siger a sådan for spøg: "Vil du med, så hæng på!" A kunde ingen ting se, for det var mørkt. Straks var der noget, anders pedersen, kodallund. lærer christensen, mundbjærg....
I Hjardal i Osten-Vandet har der i gammel tid gået et hovedløst svin. l. n. bertelsen.
da.etk.DS_05_0_00226
Sejerskilde smed i Hurup mødte en gang en hovedløs hest. Så siger han til den: "Hvor har du gjort af dit hoved, bitte karl ?" Straks gav den sig til at fnyse, så ild og røg stod ud af halsen på den. l. n. bertelsen.
En mand havde fundet et stort stykke egetræ ved havet, og det bar han op og lagde på ostsiden af en sandbakke. Men så kom der storm, og træet blev tilføget med sand. Da nu manden kom og vilde have det, kunde han ikke finde det igjen. Først mange år efter kom det til syne på vestsiden af sandbakken, men da var det blevet forvandlet til en stor hvæssesten....
Der var en mand i et sted på Mors, hvor der var temmelig langt mellem våningshus og lade. Så var han gået ud en vinteraften og vilde give sine heste et aftenfoder; han havde haft sin røgteløb med ind for at gjøre den lidt i stand og gik nu med den under armen. Det var stærkt snefog, og han gik fejl og blev gående med løben under armen, indtil han...
da.etk.DS_04_0_01229
Samme provst kjørte en aften over vejen ved Tybjærg. På én gang gik hestene i stå. Karlen skulde nu lette hovedlaget på den ene hest og gå foran og se tilbage. Så så han et uhyre sidde bag i vognen. Nu skulde han tage det frahånds baghjul af og smide op bag i. Da han kom hjem, skulde han skyde vognen ud i en dam og lade den stå der til næste dag. L. N....
Provst Bendix i Vestervig var en aften til selskab på Kloster. Ligesom gjæsterne så skal til at gå til bords, giver han nogle stamp i jorden og siger: »Stå!« Da nu de andre gjæster vilde vide, hvad det havde at betyde, så siger han: »Ja, jeg må øjeblikkelig hjem, men jeg skal snart være her igjen«. Han går så, og da han nu nærmer sig hjemmet, kommer den...
Anne Søe på Kjølbygård var meget rig. Det var hendes mundheld: Det er ingen sag at være her i verdeu, og man kan sagtens være rig, var det blot ikke for den slemme død. Der fortælles om, hvordan hun fik sin rigdom, at hver morgen sad der en lille sort hund i sengen, og den brækkede eu guldskilling op til hende. Hun havde en aften ordret sin kusk til at...
En herremand på Ullerupgård spøgte efter hans død. Næsten hver nat kom han kjørende ad landevejen vester på fra Tisted i en karet med fire heste for. Så hørte man tale om en præst, der skulde kunne forstå sig på at mane, og ham måtte man da have bud efter. Der blev lejet en vognmand fia Tisted til at hen'æ ham, og da ban nu kom kjoreude med ham, had...
Ejeren på Teglgården i Vestervig var anset for en rig mand. I den tid der var pengemangel i laudet, havde han ret til at udstede pengebilletter, der gjaldt lige med statens. Men det viste sig siden efter, at han havde udstedt flere, end han kunde indløse. Under boets opgjørelse døde han, men på samme tid kom der en vældig stor og tung tønde ombord på et...
Der er en gård i Harring, der hedder Øland. Tæt ved gården er et lille kjær, der ligner grave omkring et voldsted, og midt på dette er en høj, der ser ud som en kjæmpehøj. I den har der været spået af, at der skal være en skat, og når gården Øland brænder tredje gang, skal skatten kunne hæves, men før ikke. Gården er brændt to gange. L. N. BERTELSEN.
Oppe mellem Kobberø og Randrup i Sydty er der i heden en stor kjæmpehøj, der hedder Hjælpensbjcerg. Ved den er der den mærkelighed, at der på den ene side næsten oppe ved toppen er en kilde, som sjælden nogen siger aldrig bliver tør. I ældgamle dage, da vort fædreland var hærget af fjender, samledes alle de kostbareste skatte sammen i en af...
På Øland mark var et sted, hvor man sagde, at der hver st.-Hans aften skød en kjedel op af jorden fuld af guld og skatte, og ovenpå den lå en lille sort hund. Så var der en mand, der var kommen i forlegenhed, han skulde af med hans landgilde, og han havde ingen penge. Det hørte hans lille datter, og da hun nu vidste af den skat at sige, og det igjen blev...
Der sidder en ring på den indre kirkedør i Sjøring, og den skal være kommen fra den kiste med en skat i, de søgte at fiske op af Sjøring sø. De fik den så langt op, at de så den og beholdt ringen. Deraf skal kirken have sit navn. l. n. bertelsen.
Da dæmningen blev lagt over Nors sø, blev østerenden tør, og man mener da, at vandet sivede ned gjennem jordfaldshuller. Brøndene der omkring er huggede ned i kalken, og kuns de øverste seks, otte alen er murede. De kan godt stå på den måde. Man skal ned til samme dybde som søens vandspejl for at få vand. l. n. bertelsen, 0. vandet.
Der skal have været et nonnekloster ved gården Kappel i Vestervig, og fra Vestervig kloster til klosteret i Kappel siges at have været en løngang, hvor igjenncm munkene færdedes, når de bcsøgte nonnerne. Imellem klostrene var en afstand af omtrent en fjerdingvej. I min barndom blev der gravet en grav tæt ved den nordre stette på Vestervig kirkegård, og...
Fanden gik til Vorherre og spurgte ham, om han måtte ikke skabe en Jomfru. Vorherre sagde jo. Men da hun nu var skabt, og han kom med den og vilde have den præsenteret, var den i den Lignelse som deher Store Skruptusser. Niels Kristian Jensen, Fredbjærg.
da.etk.DSnr_02_G_00001
