Der var en mand i Bildfrost, som havde sådan etuheld med hans kreaturer. Han gik så hen til en klog mand og vilde have råd for det, han havde den gang lige mistet en ko. Manden sagde, at de var forheksede, og han skulde tage et stykke kjød og hænge op i skorstenen og fyre dygtig under det, så skulde deu nok komme, som havde gjort det. Han skulde da give...
Der var et gjærde uden om Jerlev, og der gik en pige ved. Så fandt hun et æg, og det tog huu hjem til hend moder. Så sagde moderen: »Det skulde du have ladet ligge, for det er lagt for noget.« En tid der efter blev pigen tåbelig, og så vilde hun gjøre ondt. Hun var tåbelig tre timer ad gangen, og når hun kerte sig, så gned hun hend øjne, som når hun...
I Bredsten sogn er en mand, der skal have Cyprianus. Hau kuude stille blod uden at komme til et menneske, ja, han må jo blive bedre, jo længere ban bruger kunsten. Når to bar hinanden kjær, kan han kaste lede imellem dem, og så kan de aldrig lide at se hinanden siden, og det er både imellem kjærester og naboer. O. Chr. B.
Der var en gang en pastor Andersen her i Vejen. Han havde altid et par rødblissede heste. Han kunde mane og signe. Så var der et par kvinder i Vejen, et par søstre, der havde ordfor, at de kunde hekse. Andersen kunde ikke rigtig få bugt med dem. Men deguen her i Vejon, der også skulde være en lærd mand, han mente, at han nok kunde binde dem. De havde dog...
Der var en kusk på Engelsholm, der hed Tyge; han kunde kjore 4 heste uden tommer. Engang, da han kom fra Vejle, var han inde i en kro undervejs og fik sig en puns. Imens han sad og drak den, kom nogen ind og sagde, at hans heste var rendte. »Det betyder ikke neget, de skal nok komme og hente mig«, sagde han, blev siddende og drak hans puus. Hestene var...
På Engelsholm, Norup sogn, er der fire tårne. I ét af disse tårne er der et værelse, hvor der hver aften skulde redes en seng, da der kom en hund og lagde sig i den, og der blev da et trindt leje i den, så det var kjendt, at den havde været der og ligget på dynen. Men om det er sådau endnu, véd meddeleren ikke. O. Chr. B.
Der ligger en sort hund på loftet r>hViskum(?), fortæller Mikkel Pedersen, a kjender ham nok. Det er en lille sort én som en fruerhund. Til hver højtid skal der bæres en børren halm op til den, ellers kunde folkene ikke være i værelserne. Det var en aften, de glemte det, og da blev der sådaut et spektakel af ham der oppe. Så kom kammerherren og sagde,...
En mand i Silkeborg - egnen (?) havde kjøbt en rok på en auktion. Den spandt hver nat af sig selv, og manden var så ærgerlig over at høre det, at han en nat tog den og med en ed smed den ud i gangen. O. Chr. Boye.
Mandens datter eller sonnedatter, der havde arvet bogen efter sin fader, vilde en gang af med den. Hun lod den da med en jærnkrampe fastgjøre til en sten, der var så svær, at kun to mænd kunde bære den, og lod så stenen kaste i havet (vandet). Men da hun kom hjem, lå den igjen på sin gamle plads. Manden, der havde Cyprianus, tvang en tyv, der havde...
For mange år siden, da jeg tjente hos jagtjunkeren i Stenderup skov, havde vi dér en kjøkkenpige, hvis bedstemoder var ovre fra Gudsø. Denne bedstemoder kaldte de en heks. Pigen fortalte mig, at hendes bedstemoder havde Cyprianus. Så siger jeg til hende: »Når du kommer der over en gang, kunde du så ikke låne den af hende? jeg vilde dog gjærne se den...
På en herregård var en husbestyrerinde. I et af de store værelser stod et vældigt krydderiskab med en mængde skuffer. Når hun kom derop for at tage krydderier, plejede hun at tage en skuffe ud og sætte sig på den, medens hun tog af de andre skuffer, hvad hun bthøvede. Da hun en dag kommer derop og åbner døren, ser hun til sin store forfærdelse en skuffe...
Pastor D.'s frue i M. kunde se sin mand sidde ved skrivebordet hjemme i præstegården på samme tid, som hun vidste, at han var udrejst. O. Chr. B.
da.etk.DS_06_0_00035
Fru Trine Jakobsen fortæller: Da min ældste søster opholdt sig på Ørumgård i Ty i 184041, ejedes den af en Tysker, der hed Eybert. Ham sagde de om, at han var dobbeltgjænger. Således kunde min søster børe ham gå og sjokke på sit værelse i sine morgensko på samme tid, huu så ham ude i gården. Vi syntes, at det var så uhyggeligt. Man var indvandret fra...
Hans Skrædder og hans kone boede i Jelling by, hende kaldte de Sidsel Skrædders. De havde honning at sælge. Så var Hans Skr. gået af by, og da kom der en kone og vilde kjøbe noget. Hun sagde til Sidsel: »Lad mig se, du mæler mig godt.« Da Sidsel så vilde til at mæle, så kegH. Skr. ud ved omhænget, der var om sengen, og han var endda ikke hjemme. Hun blev...
Peder Bertram, der havde Katrinelund i forpagtning og var gift med gamle Lautrups søster, kom en aften ridende i Estrup skov ved Sandkulen. Så standsede hesten, og han kunde ikke på nogen måde få den af sted. Han prøvede at ride lidt tilbage og satte atter frem i fuldt spring; men når han kom der til, kunde han ikke få den videre. Så bøjede han sig...
Jeg tjente på Albertsminde i slutningen af halvtredserne. Fruen fra Jerlevgård kom en dag til Albertsminde i besøg, hestene red karlen hjem, og vognen kjørte ejeren på Albertsminde en tur med. Han kom tilbage ved midnatstid, og så kjørte jeg fruen fra Jerlevgård hjem i hendes vogn og med vore heste. Derpå red jeg vore hjem til Albertsminde. Om gården var...
Min fader tjente på Albertsminde som avlskarl. En aften går han hjem efter at have været i besøg hos kjæresten. Da ser han noget hvidt, der ligger på vejen, det kunde ligne et kastetørklæde. Det var dejlig månelyst, så han let kunde se det. "Hvad, krafte mig, er det, der ligger," udbryder han og sætter foden på det. Da skrider det op ad hans ben, deler...
En dag havde min fader været i Vejle og red hjem om aftenen sent med en løs hest ved siden. Denne sidste var gammel og kunde ikke rejse sig selv, når den lå ned. Da han kom i den mørke allé, der går fra vejen op til gården, vilde hestene på én gang ikke et skridt længere. Han vilde drive dem af sted, men så kom der noget og kastede både ham og hestene...
Der var et beboelseshus ved siden af teglværket, hvorpå min fader var bestyrer, i Store-Velling. En aften sad jeg og så ud af vinduet, og min onkel sad med ryggen til dette på en lille stol. Da så jeg et tærnet udspilet skjørt bevæge sig langsomt hen forbi vinduerne et stykke ovenfor jorden. Jeg kunde se, at det var min moders skjørt. Så gik jeg ud, og...
Frøken Bolette Lottrup fortæller: En aften, da fader og moder i Hammershøj var udrejste, sad jeg ene hjemme med en lille pige. Der blev da omtrent klokken 10 sådan en rumsteren oppe på loftet, som de målte korn i skjæppe, og som de flyttede med alt muligt. Så kunde jeg ikke længere holde ud at høre på det, men gik ned i folkestuen, tog en pige med, og vi...
