Ridefogden, der boede i Ry mølle, havde en dragedukke. Den lignede en skabet rotteunge. Testrup.
Der er en hellig kilde i Gjerning inde på kirkegården. Forfærdelig mange har draget dertil. Men så var der en mand, der kom med en skabet hest og toede deri, og siden svandt vandet, for det var jo ikke til kreaturer. søren lavrsen, gjedved mark.
Der er en hellig kilde på Bøøl byes mark øst for Lønborg kirke. Den udspringer i søndre side af bakken, og oven på er en høj, der kaldes Knudehøj. De fortæller, at den blev ødelagt ved et skabet helmis. palle fløe, vostrup.
Når en vrinsk hest bliver slagen på hans pees, når han vil springe, og den hovner, at han kan ikke få den ind i skabet, så tag: æddike, brændevin, pis, lisbomolje, gåsefedt, altsammen lunkent at vaske med. P. Hansen.
Ørnen hvert tiende år, men slangerne hvert år at blive unge. Kr dette at blive ung, da og den, som fælder tænder, de gamle træer, som får nyt tv, intet går tilbage, men alt fra begyndelsen til enden. Kiler en skabet, som får siden en ny hud.
Knoldkonen i Fastrup havde en pottekakkelovn, og så hængte der et skab oven over kakkelovnen, og stod en hel del kopper og sager på den. En dag var mig og en anden præstedreng der inde, for sådanne knægte har mange steder ærende. Han tog hans kjæp og stod og pirrede til hvirvelen for skabet, så den gik om, og døren faldt ned, for der var ingen hængsler...
I Barsbøl, Skjærbæk Sogn, står i en Gård et gammelt udskåret Skab, som ikke må blive flyttet, for så skal Gården brænde. Alle de andre Huse er ombyggede, men skjøndt Manden er velhavende og godt kunde evne at ombygge Stuehuset også, tør han dog ikke rive det gamle Hus ned for ikke at komme til at flytte Skabet. Lærer Skrydstrup, Lundum Skov.
Her i Fravde i Fyen findes en kilde, som siges i forrige tider at have været navnkundig af de mange lægedomme, som folk fandt derved, men siden, da en bonde vilde to sit skabet øg deri, siges kilden at have tabt sin kraft og nu besøges aldrig. j. B.
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
At græde i Bøvse betyder noget godt. men at le det modsatte. K. M. R.
At drømme om børn er godt. K. M. 11.
da.etk.JAT_03_0_01392
Når en meldmad falder ned på den usmurte side, får vi godt vejr næste dag, på smørsiden det modsatte. Karen Marie Rasmussen. Regn.
Når der kommer fremmede om mandagen, kommer der fremmede hele ugen med på slæben. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01161
