31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: sjælland Place of Narration: Tingerup ved Hvalsø
Den første stork flyvende og den forste plov drivende betyder, at man skal flytte i årets lob. En stående stork og en hvilende plov betyder, at man skal blive. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_01155
Man må aldrig spise, mens man syer på et stykke kroplinned, for så vil den, der kommer til at gå med dette stykke (så længe han har det på), have en fornemmelse, som om han var besat af utøj. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_00290
Den i »Skattegraveren« beskrevne måde at vise vand på er også kjendt på Sjælland. Ch. Weiss. Se: Skattegraveren, 5te bind ur. 782.
da.etk.DS_06_0_01055
På Sjælland er der et insekt, som kaldes Flåt. Det lever i skovene, og man kan få det på sig, når man ryster ved træerne. Det er vist nok et dyr af mideslægten, og det borer sig ind i kjødet på de nøgne steder, så som hals og hænder, og volder en slem svie og smærte. Chr. "Weis.
da.etk.DS_02_E_00180
Der var en gang et hus, som havde sådan et stygt navn. Det kunde manden i huset ikke lide, for de titulerede jo ham efter huset. Han bad derfor alle bymændene sammen og lovede dem en tønde øl, hvis de kunde blive enige om et andet navn; de mente da, at “Kronen” kunde være et kjønt navn, og det var manden godt tilfreds med. Nå, han gjorde så gildet og gav...
da.etk.JAH_06_0_00469
“Ornegilder” har været almindelige mange steder på Sjælland og er ikke helt ukjendte endnu. I Hyllinge (Horns h.) og Holløse (Merløse h.) var der i 1888 ornegilde. Somme steder holdtes det ved kyndelmisse, somme steder en dag i fasteugen. Det gik på omgang blandt bymændene at holde orne et år ad gangen, og den, der havde ornen, fik 2 skpr. byg af hver af...
da.etk.JAH_04_0_00090
Spaltede træer til at putte mennesker igjennem findes flere steder i Sjælland, således ved Rugård og i Ebberup, Soderup sogn på gårdmand N. Frederiksens lod. Ofringen her består i, at der lægges kobbermønter ved træet og bindes tråde og bånd, som den syge har båret, om en gren af træet. Der sidder endnu mange sådanne tråde (1887). Chr. Weiss.
da.etk.DS_04_0_01796
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
da.etk.JAT_06_0_01086
Tubæks Mølle er en af de ældste Vandmøller på Sjælland og har al Tid haft god Søgning. Mølleren Niels Jensen var ugift og havde et gammelt Kvindemenneske, som kaldtes Ane Jeppes, til at styre Huset for sig. Han var meget velstående, og man mente, han var i med den Slemme. Så en Mortensaften havde Præsten bedt ham ned til sig, men der kom ingen Møller....
En horseham er den hinde, som føllet er omgivet af ved fodselen. Man havde den tro over alt på Sjælland og har ikke helt mistet den endnu, at når en kvinde i sit første svangerskab krøb igjennem sådan en ham i Fandens navn, vilde hun undgå fodselssmærter, og det er aldeles vist, at det har været prøvet. Hvis det første barn var en dreng, blev han en...
Torden slår ej ned i et hus, hvor der er en Hans. Sjælland. H. Br.
da.etk.JAT_01_0_00440
Man må ikke brænde halm; ti man vil da til straf derfor fa for lidt næste år. (Sjælland-Jylland). C. C. Hedemann.
da.etk.JAT_01_0_00153
I Tømmerup Kirke på Sjælland skal der være indmuret et Lam. Pastor Koch, Ubberup.
da.etk.DSnr_02_H_00004
Hvis man ser storken forste gang om foråret flyvende, kommer man ud at rejse samme år; ser man den gående, kommer man til at blive hjemme. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01148
Det år der avles megen boghvede, bliver der mange tykke piger. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00619
I Sjælland har de haft en gåsebænk for enden af bordet, som gjæssene lå på æg i. Den var en fast bænk.
da.etk.JAT_03_0_00060
I Sjælland i Kulsvieregnen har de et knolletræ bag i vognen. Det er en knippel at slås med. En siger: “Ja, det er vel bedst, vi får knolletræet med”. — “Ja, det forstår sig”. J. B. og M. H., Lille-Tåning.
da.etk.JAH_05_0_00399
Første Gang man skal lære en ung Hest at trække, skal man slå Kors for Hovedet af den, så sker der ingen Ulykker. Opt. af Lærer C. C. Hedemann, Græsted, Sjælland. Græsted S., Holbo H.
da.etk.DSnr_06_0_00693
Der er et Rjærg på Langeland med en Skov på, som kaldes Bloksbjærg. Her red Hegsene til på Kosteskafter Kl. 12 om Natten, Sankt. Hans Nat. Min Bedstefader boede ikke ret langt derfra, og han hørte dem. Der er også et Rloksbjærg på Sjælland, det er i Nærheden af Tjuslrup Sø (0. Flakkebjærg H.) og ved Vejen fra Næstved over Fuglebjærg. Fru Karoline Rahbek,...
da.etk.DSnr_06_0_00521
Der fører en gammel Vig af Fjorden ind til Skudshale, og der skal her have stået et Søslag i gammel Tid. Man har også fundet Våben der nede. Lærer Sjælland, Dal. Dal S., Fieskum H.
da.etk.DSnr_04_0_00077