En mand i Salling, der var slem til at bande, var en aften bleven fuld, og så var en anden karl kommen i tanker om at forskrække ham, tog et lagen over sig, og gik ud imod ham på vejen. Den anden bliver så forskrækket og siger: Herre, er det din vilje, at a skal dø på dette sted, så lad min sjæl henfare i Abrahams skjød og mit legeme i en hule her,...
Når enten forældrene eller børnene doer, da skal der gives en tønde øl i lavet efter dem til afgang. Det synes at være en sjælemesse, at de i disse skåler vil ihukomme den døde og bede godt for hans sjæl efter deres vedtagne: Gud glæde hans sjæl i Guds rige! David Monrath.
En mand var gift tre gange. Den første rimpede hans klæder sammen, den anden satte burrer i hullerne, de kunde jo og holde sammen på det, den tredje gjorde slet ikke noget ved det. Da de var døde alle tre, og man spurgte ham ad, hvad for en kone han syntes bedst om, svarede han: "Gud glæd Rimp' hend sjæl, burrer er bedre end bart hul." Steffensen, idum.
Der har en Gang været en Pastor Brandt i Vejen, og han ønskede, at han måtte blive begravet lige inden for Kirkegårdens Port, og at hans Sjæl måtte komme lige inden for Himmeriges Riges Port. Hans Lig blev også begravet lige inden for Kirkegårdsporten. Brandt kunde mere end sit Fadervor, og han manede en Mand led hen ad Ejstrup Skov til. Pens. Lærer...
En karl kunde stille blod o. s. v. med ord. Så kom han en dag op at kjøre med en præst, og de kom netop i tale om den ting. Så spurgte præsten ham, hvad han da sagde ved sådan lejlighed. Det sagde karlen. »Véd du, hvad de ord betyder?« Nej, han vidste det jo ikke. »Da skal jeg sige dig det. På dansk vil de omtrent lyde således: Søde Fanden, hjælp du mig,...
En gammel koue her blev på sit yderste loftet ud over sengestokken over nogle rygande ris, at hendes sjæl derved des før kunde udfries. Da dette ikke hjalp, blev hun slæbt hen på en stol, hvor hun skulde sidde en vis tid i det blotte linned. Da hun så kom til sengs, døde hun straks. Vester-Hornum.
For mange år siden var der en gårdmand heri Brundby, som havde en datter, der havde været trolovet med en karl på Sjælland. Denne karl undte hende en gang et livbælte til foræring. Da pigen fik det, vilde hun straks prøve det, men en gammel kone, som så på det, sagde: »Du skal først spænde det om en abild ude i haven for at se, om det ikke er forhekset.«...
Der var en mand ude fra landet, som gik til Odense. Da han kom dertil, hvor hjørnebageren nu boer, lige udenfor forrige Vesterport, fandt han på gaden en 24-skilling. »Det var ret«, tænkte han, »den kan du nok bruge.« Han tog den op og gik ind i en krambod og kjøbte sig noget for den, men da han kom ud, var den endnu i hans lomme. Han gik ind og gav den...
Min fader var fra Bagterp. Der havde de en bysmed, og hans løn i gamle dage bestod i arbejde og korn, der ydedes af hver mand. Når de havde gjort efterårsarbejdet for ham, gjorde han et gilde. De fik flæskpandekage og brændevin, og da de så var blevne fulde, bandede de jo slemt. Lige med ét opdagede de, at Fanden var der inde ved dem i skikkelse af en...
Joen Duses oldefar boj å Jakob Ryes stej osten får Lakjær skov. Jen daw va han gown te Kofferholm, der ligger å den anden sii ad æ skov. Om awtenen, da han vild te å hjem, raje di ham olld frå å gå egømmel æ skov, da de va fejl mørkt. Men han svår dem ganske kort å såi: »Den vej vil æ no, om æ så å ska rii egømmel Lakjær skov å æ trold.« Han gik så ind i...
Der var en herre på Palsgård, og så hans ridefoged og så en anden én, de var slemme ved bønderne, hvorfor de spøgte imellem kirken og gården ved Langkjærslåge. Præsten i Assens skulde mane dem, men det vilde ikke gå. Spøgelserne slog bogen fra ham to gange, og skete det tredje gang, skulde Djævelen have hans sjæl. Men præstens broder, der var præst i...
Hans Rosborg var et grumme ugudeligt menneske. En gang var han i besøg hos manden på Harrestrup. Så kom han til at sige, at han vilde være tilfreds med at stå indenfor døren i Himmerig, men Hans Rosborg svarede, at han var tilfreds med at få en rhombre i Helvede. Præsten sagde ved hans grav: »Heri denne grav hviler Hans Rosborgs bene, men hvor hans arme...
Fyrmester Grove lod den sidste rest af skoven omhugge og brænde på fyret, siger de gamle. Efter skovtiden er Anholt dalet ned ad, og 1742 skriver hr. Dauv, at der kun er mod 100 sjæle på øen, og fire fiskerbåde at gå til strandinger med.
I 1864 havde de en karl i en gård i Rojrup, som var i krigen. En dag var nu konen ene hjemme, og så horer hun med ét et par dunder i kakkelovnen, så det var forfærdeligt, og lige med det samme var det, som om en hund og en kat sloges under bordet. Men der var nu ingen levende sjæl der inde. Kcncn blev helt underlig ved det, men dagen efter fik de brev,...
Andre læser således: Jeg går til sengs med tolv Guds engle: To til hånd og to til fod, to til hvert mit ledemod, to til sovns og to til vågen, to føre min sjæl til Himmerig, amen! J. B.
Denne bog hår kostet penge, ingen har i den at flænge, kjob dig én, så er det din, så kan hver beholde sin.
Denne bog er uden liv. den, ham stjæler, den er en tyv, uår jeg moder dig med min kniv, jager jeg den i dit liv.
Om nogen vide vil, hvem denne bog mon eje, Da er det én af ægtigt blod (o: ægte blod), som går på Herrens veje, Adel er han ej, men ærlig er han vist. Dertil hjælpe ham Vor Herre Jesus Krist.
En bonde i Åby ejer en gammel flaske. Pastor Bondorff havde en avlskarl, som var en rigtig skjælm. En dag satte præstekonen flasken fuld af brændevin for Jens og sagde: Nu er flasken fuld, når du har tnmt den, kan du få mere. Avlskarlen påstod, at den ikke var fuld. Jo, mænd er den så. Jens påstod, at der endnu kunde gå en pægl i flasken, han vilde...
