Der var en præst i Branderup, der hed Ørbech, ban kom siden til Arrild. Sine foresatte kunde han aldrig forliges med, hverken provst eller biskop. Den gang var det hiskop Kofod. De to kom en gang til at skjændes i Branderup skole, og præsten beskyldte biskoppen for, at han i et selskab i Kibo havde kaldt ham den tossede præst, det vilde Ørbechs broder...
Pastor Heinsen i Brørup blev hentet til en syg kone, som han skulde berette. Naboen til den syge, Jens Sørensen i Hedegård, havde lovet at hente ham, og han havde en noget enfoldig karl, der hed Per, som han sendte afsted efter ham. Før han kjørte, sagde husbonden til ham: Du må passe på, Per, når du far præsten på vognen, at du kjører til, alt hvad de...
Der lindes i det mindste 1/s mere sjæle i sognet som for 60 a 70 år siden. Folkets kundskab er bedre som for de åringer. Især siden forordningen er indført de conformandis. For nogle og 30 års tid var smukke opvækkelser i sognet, så at der syntes mere alvorlighed iblandt folk som før, ligesom endnu kjendes en mærkelig, forandring, banden og sværm,...
Der var en mand, der levede i den tid, da bønderne kjorte til Kjøbenhavn med deres varer fra hele Sjælland over. Han kjorte en gang til Kjøbenhavn med et læs torv. Nu er det skik, når de ikke ved sted til deres torv, som det hedder på tørvebondemål, at så kjører de omkring i gaderne og råber: Torv! torv! ligesom der ellers råbes med rejer og sild....
I de dage. da bønderne endnu gjorde hovarbejde, boede en mand i en gård i Øster-No, der af flere nulevende endnu kjendes. Manden gik under navnet Røde-Jens. I den tid boede en frue på Voldbjcerg, hvortil bønderne i No var pligtige at gjore hovarbejde. Hendes mand må vist have været dod den gang, ti når jeg har hørt Røde-Jens's bedrifter på herregarden...
En rig Pige havde forlovet sig med en fattig Karl. Det var hendes Forældre hårdt imod, og de foreholdt hende stadig, hvor meget bedre det vilde være at få en Mand, som havde en god Gård og alt, hvad dertil hørte. Men hun svor på: »Før skal Fanden rive mig i Stykker, og Sjælen høre ham til, end jeg giver min Hånd til nogen anden.« Hun svigtede ham...
Der ligger en Høj ude på Båstrup Hede, der kaldes Tinghoj, og her har Salling Sysselting i gamle Dage været. Siden blev Herredstinget holdt her. Der er mange bleven henrettede der, blandt andre en Kone fra Hvidbjærg, der hed Ane Dyngård. Hun havde en stor Gårdmand til nærmeste Nabo, og en Aften, han kom ind i hans Stald, da sad der en Kone og malkede af...
Der boede en Enkefrue med hendes vogsne Søn på Lundsgård i Grumtoft i Angel. Da han kom i den Alder, at han tænkte på at gifte sig, tjente der en Bondepige fra Sognet på Gården, og hun var usædvanlig smuk og god, så han blev forelsket i hende. Hun rådede ham fra at tænke mere på det, da hun vidste, at hans Moder aldrig vilde give sit Minde til deres...
Der boede i min Barndom en gammel Dame i Rødding, der kaldtes Madam Tolstrup, og jeg kan lige huske, at hun dode, og at hendes Penge blev delt efter hende. Hun var vist inde fra Sundstrup, for dem, der arvede hende, de var da derfra. Hun blev først Honsepige på Sødal, og Ejeren der hed Frisenberg. Han fik Lyst til hende, for hun var kjøn, men vist ikke...
Under Svenskekrigen var Nyborg og Omegn stærkt belagt af svenske Officerer og Soldater, og Beboerne var så udpinte og forarmede, at de hverken havde at æde eller drikke. I deres store Nød blev de så enige om, at enhver skulde slå sin Indkvartering ihjel en bestemt Aften, når Kirkeklokken den ringede. Det blev så bestemt til at skulle ske et Kvarter før...
Begyndelsen til en Cyprianus. Jeg Cyprianus var med Djævelens magt ombundet, at jeg ej kjendte dit hellige navn. Derfore og i den tid gjorde jeg Cyprianus disse onde synder: Jeg bandt skyerne, at det ikke kunde regne, jeg bandt træerne, at de ikke bar deres frugt, jeg gik til fårehjordene og kom dem til at kaste deres lam, jeg gik til kvinderne, som var...
En mils vej sydost for Ringsted ligger herregården Eskildstrup. En af denne gårds marker har navnet Gashøjsmarken, hvilket den sandsynligvis har fået efter en forhøjning i jordsmonnet i markens sydvestlige hjørne, ti gamle folk kaldte denne Gashøj. Om denne mælder sagnet, at den forhen var mere toppet, men pløjning og harvning har i tidernes løb jævnet...
På Bástriq) hede ligger Tinghøj, og vi kan mindes, at der er blevet 4 henrettede på den. Forst en mand og hans stifdatter fra Balling. Han havde giftet sig med en enkekone, også lokkede han bendes datter. Da hun havde faet barnet, tog de livet af det. Konen tog sig det ikke nærere, end at bun gik hjemme og vaskede klæder, den dag hendes mand og datter...
Præsten Slante-Lavs, som boede i byen Sjelle, er der så mange fortællinger om. Til at mane spøgelser har der vist ingen præst i Danmark været så dygtig som han. Der fortælles, at han ikke var fodt som andre mennesker, men skåren ud af sin moders side. Han havde, mens han var student, narret en kone, der solgte hvedebrød, for en halv skilling, og hver...
Alverdens skaber med god besked, Hor det, som vi bede. du haver os alting vel bered. Vær os alle en nådig Gud med glæde. Den vinters tvang du drev af land, lad sommeren os gå til hånd Velkommen med majmåneds tid, Gud glæd os og den sommer blid. Vor skov og mark sig fryder smukt, Voldborrig bær lov og græs med frugt. Den lille lærkes liflig klang dig...
Pastor Gjølby var præst i EstvadRønbjærg 185964 (Bulov kom der i december 1864) og vil sent glemmes. Han var kommen i vane med at sove om dagen og våge om natten, og plejede at drikke sin morgenkaffe kl. 5, 6 om eftermiddagen, spise til middag ved midnat o. s. v. Sognefolkene traf ham sikrest hen imod andres sengetid, og tiendeyderne foretrak at lade...
Kræn Lindes Fader var Doktor i Ribe. Så kom der Pest i Byen, og han ofrede sig helt for de syge, blev smittet og døde. Kort efter døde også hans Kone, og så stod Kræn ene i Verden, tillige med uden Midler, da hans Fader havde givet næsten alt, hvad han ejede, til de fattige. Han gav sig så på Vandring som Bissekræmmer. Hvordan det nu kunde gå til, han...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
