Når man fanger den forste hvide sommerfugl, man ser nm foråret, vil man den sommer finde en bisværm. M. S.
Da kvægpesten rasede her i landet i forrige århundrede, overgik den også Samso, og bortrev næsten alt kvæg. I Ørby dode således besætningen i alle gårdene så nær som i en gård, hvor de ikke mistede et hoved. Da pesten var forbi, gik konen ud i stalden og strog koerne pa ryggen med handen og takkede sin Gud, fordi han havde glemt hende. M. Sørensen.
Ænder bar syv ulykkelige fjer under vingerne. Når disse kommer i sengklæder, kan man ikke sove rolig. Oksen vad. Mikkel Sørensen.
Ved forårs jævndøgn skal gåsen ind at ruge. Samsø. Mikkel Sørensen.
I gammel tid havde bønderne kun dårligt redskabstøj og måtte hjælpe sig. som de bedst kunde. Hvis vognhjulcne havde beslag, var det kun med lose stumper af skinner. I en gård i Koldt var de ved at kjøre korn ind om køsteD. Så brækkede en fælg i det ene hjul. Ja<-, siger manden til høstfolk ^ne, nu er det snart meldmadsdag, nu kan I gå ind og spise...
Mathis skal enten lægge 'dier bryde is, Oksen vad. Mikkel Sørensen.
Der er en time på Povls dag, det skal være ondt at være ude, da skal der altid ske en ulykke for folk, der er ude i den tid. Mikkel Sørensen.
Næste års høstfolk var altid fæstede før jul, og de spiste da altid jule- nytårs- og helligtrekongersnadver (natowei i den gård. hvor de skulde hjælpe at høste, og hver af disse tre aftener, når de gik hjem, fik de skiver at tage med sig hjem. Disse bestod af en skive af hver slags lu-od. som var bagt til julen, og hver skive var på omtrent to tommers...
Glemmer rivesvenden et neg på marken om høsten, Når han river efter, kaldes dette en horennge, og der siges da, at han går og horer. Høstfolkene hk forben hver et fjerdingkar børfro sået, hvor de arbejdede om høsten. Kartoflerne optages også af høstfolkene og deres børn. og de får hvor niende skjæppe. Samsø. Mikkel Sørensen.
I egnen ved Oksenvad, Haderslev amt, kaldes det sidste neg æ tisneg. og pigen, som binder det. kaldes æ tismoe, hendes karl æ fisfae. Den sidste kjærv pa marken kaldes æ fiskjære, og den bliver pyntet og stillet op midt i garden, hvor ænder og gjæs har den at gjøre sig til gode med. Ved høstgildet skal æ lisfae og æ tismoe sidde ved skorstenen...
Hvis en høstkarl levner for lange stubbe i skaret eller skårkammen, spørger man husbonden med bentydning dertil: -Er du ikke bange, du kommer i fodertrang i år? Jeg borte en husbond bebrejde sin karl. at han ikke tog skar nok. D toe jo ent meje skar, end en ku slev a dot foer øwe<. Tre tagneg kaldes også en klæpling. Anden- halm knipper eller bus....
Når høstkarlen har ladet nogle enkelte stra blive ståonde hag ved sig, råber man til ham: Her star én og vinker ad dig bag ved. Hvis han lader tottor sta efter sig, er det en vittighed af hans opbinderske at samle dom i to lokkor og binde dem sammen i toppen og sa lade dem sådan stå. De kaldes for porte. Kammene efter leen kaldes skårbalker. Det forste...
Den faste husmand i en gård gik altid forrest i mejningen om høsten, og høstkonen bandt op efter ham. Karlen og pigen kom så næst. Gik de med mere end to mejere og på en almindelig bondegård gik de gjærne med tre eller lire, sa kom de andre bag efter. Den faste husmand kaldes husmanden, og de andre høstfolkene. Husmanden var den, der, sa at sige, havde...
Efter at boet er slået, ligger del og vejrer en tid og bliver da revet i holme. Hvis der er et tykt lag græs på marken eller engen, skal det hverres (vendes), før det rives i holme, sa bliver det stakket. Stakkene er runde. Hoet skal stå i stak mindst en ugestid, før det kjores hjem, selv om vejret er godt. Når høet skal kjøres hjem, læsser pigen eller...
I egnen her omkring bryggede bonderne hvert ar'om fastelavnen en tonde gammel-øl. Når did var gjæret, blev det fyldt i en tonde, og denne blev si indmuret til høslæt. I høslæt og høst fik høstfolkene hver en skål gammeløl til meldmaden. Adslev. Mikkel Sørensen.
For onitr. tredive år siden hk læreren i Kolby otte favne brænde om året, og Når dette skulde kjøres hjem om vinteren, blev der altid tilsagt toogtredive vogne til at kjoie det fra Brattingsborg skov, fire vogne til hver favn, og sa syntes folkene endda, de bessede hårdt. Stikkel .Sørensen.
1 de Heste byer pa Samso bar det vist været almindeligt at have et stykke jord i byen til fælles afbenyttelse til at sa kaifro i. I Østerby er der et stykke jord midt i byen, som endnu kables kaibedet, skjøndt det ikke har været brugt dertil i mands minde. I Alstrup er der ligeledes et stykke jord. som strækker sig fra byen langs den gamle fædrift ned...
Hyrdedrengens klagemàl. Dåwen æ lonng, å træskuen æ tonng, mælldmajeren æ smo mæ let temaj àpo, tiile àp à silde i sæng, fanden sku tiin [Jæns Hansen] få dræng. Adslev. Mikkel Surensen.
Bissekorset. Err i'err, stek holen i vejret, a bræmsen i lejret, ku kahbel åp, sa stelles du nak. Denne renise sagde vi hyrdedrenge for at få hinandens koer til at bisse. Ved err ferr sogte vi at efterligne bræmsens surrende lyd. 1 H. P. Feilbergs Bidrag til en ordbog over jyske almaesmal anføres et Når lignende remser, som kaldes bissekorset. I...
I Besser har de endnu (1886) es byerne, som holdes af en af byens husmænd, og som godtgjorelse derfor har han benyttelsen af et stykke jord uden for byen ved siden af skolelodden og af samme størrelse som denne (45 fcd. land). Hvis en af bymændene onsker at benytte ornen, må han selv hente den og bringe den tilbage. Samsn. Mikkel Sørensen.
