99 datasets found
Danish Keywords: sild Place of Narration: Skrolde Hals
Fra jul til august kunde vi i gammel tid ikke spise slagtede får. Gassum.
da.etk.JAT_03_0_00226
Her ovre på landet lavede de brod af ærter og vikker og knoog og rå revne kartofler. Det andet blev malet, og så blev det hele dejnet sammen. Vi havde nogle bitte håndkværne at male på. Hver gang vi skulde have grød, skulde vi hen til kværnen og male lidt byg. Den gang min broder skulde til kirke, vilde min moder så gjærnc have haft en lille fin kage,...
da.etk.JAT_03_0_00214
Det kåde af svinene, som mandfolkene ikke må spise, kaldes også det sode. 1', Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00202
1828 kom den første damper til Ålborg. Fiskerne troede, at han jog sildene væk med al den damp, og gjorde påstand på, at han ikke måtte sejle ind i Fjorden. Kapitainen blev så fortrydelig over forbudet, at han hængte en hestesko ved Hals Tønder (o: indsejlingen til fjorden), da han sejlede tilbage fra Ålborg og skulde ud af fjorden igjen, og flere sild...
Mælken af en saltet Sild, afvasket i Vand, tagen hver Morgen en Time før man drikker Kaffe, er god for Svindsot.
da.etk.DSnr_04_0_01103
I Ajstrup, Vindblces sogn, var der i gamle dage mange hekse (det er knap n;k, de er helt uddøde endnu). Byen ligger nær ved fjorden, og beboerne bar derfor levet meget af fiskeri. Så var der en karl, der tjente et sted i byen, og hans madmoder gav ham så mange store fede sild at spise, og endda blev han magrere og magrere. Men det kom af, at kjællingen...
da.etk.DS_07_0_00462
En gårdmand i Abij fortæller: Her ved den nørre side af kakelen sad en dværg, der hed Åt. Manden var en gang på Gjul efter sild og kom på hjemvejen forbi en høj. Han horte da et råb om, at han skulde hilse Åt, te Wåt var dod. Siden han kom hjem, fortæller han, at der kom en bitte bitte én til ham der ude ved højen og sagde, at han skulde hilse Åt, te Wåt...
da.etk.DS_01_0_00356
Knkelte steder bruger de endnu, når der bages, at trille lidt kagedej ud til vrakker til børnene. Den ene •ude af tiimliugeii laves som en snølle og skal forestille halen, den anden lægges op som et næh. og det hele forestiller jo en and. Så siger moderen: “Ja, du skal nok fa en vrak i dag” Grindsted.
da.etk.JAT_03_0_00231
Det regner, og det suser, det ser så gråt i sky, Guj nåi de arme hestdreng', de er så langt fra by, tidlig op og sild' i seng, Fanden sku vær' N. N.s dreng. À, gid de nu var awten, å måren Mortensdaw, så baj æ min løn fåtjent, å så kund' æ rejs* af. Å så tæ'r æ min pekpak, min siksak, min flykkjæpf? å æ nak, å så sæj æ gonat te ålld bysens pak. -- måske:...
da.etk.JAT_01_0_01603
Fra Gånsager. Jannik de er en mærkle mand, Hans Jessen han serrer så gåt i stand, Pær Arresen han sier: Put put put! Anders Truelsen han sier: Kom herut. Hans Lavesen mæ hans lange ben, han gjør Simon barre mild å vre, æ smej mæ hans snur sild (buk. bejer?), Jes Klavsens bovs di hæænd så sidt, de kom å, han tov sæ en pons få tit. M. J. Skov,...
da.etk.JAT_01_0_01598
Et par folk i Valsted ved Sebber kjørte en dag til Randers med tørrede og røgede sild. Konen var nu dygtig rap i munden og altid slagfærdig. Det træffer at være marked, og en skomager står der med sine sko og støvler. De følges nu ad forbi den butik og vil hen og se dem om på markedet. Da siger skomageren, der var noget opblæst: “Kræsten, kom hen og giv...
da.etk.JAH_06_0_00547
Søren Østergård var en gang til Nibe marked, og så havde han kjøbt noget karmon og fade og sådant. Desuden fik han et læs sild på, og så kom han jo til kjøren hjem med dether. Men fuld var han bleven, og det var ikke sådanne veje at kjøre på, som de har nu; nok er det, han vælter. Hans kone var med og så hans broder. "Hvad skal vi nu gjøre", siger han,...
da.etk.JAH_05_0_00174
Sebbersund er nu en knasendes fattig by. men en gang har den været så rig så rig, og folkene var så hovmodige, at man næsten ikke kunde komme igjennem byen i fred. Min fader har en vinter fisket for 100 daler ål, og nu kan man ikke en gang fiske til tilbrodet. De solgte en ol sild før 1 sk., og så kom der endda folk, som sagde: “Kan vi ikke få dem bedre...
da.etk.JAH_05_0_00103
Vi fik øllebrød eller mælkebrød til davre med spegesild til. De kunde kjøbe 1 ol sild for en skilling, og så spurgte de endda, om de kunde ikke få dem bedre kjøb. Vi havde somme tider flere læs vindtørre sild på vort loft. Ellers var maden omtrent ligesom nu. Vi fik megen mælkemad. Vi fedede et svin hvert år af ene åbrænding o: affaldet fra...
da.etk.JAH_03_0_00213
Fruen på Tårupgård kom kj ørende med 4 Heste, så den gloende Ild stod ud af dem, og så skulde der være Plads i Stalden til de 4 Heste, ellers var det galt. Blev der bunden Heste i disse tomme Båse, så var de løse om Morgenen. Røgterne på Gården så, at hun kom gående med en Mynde ved hver sin Side af sig, og så fløjtede hun ad dem. Hun levede i den Tid,...
da.etk.DSnr_04_0_00345
Jeg og vore to Piger, hvoraf den ene var Ane Markussen fra Østerby, sad en Sommerdag i 1870 omtrent Kl. 3 i Køkkenet og røgte Sild, hvoraf der det Forår var blevet fanget mange ved Emmerlev. Da hørte vi, at der kom én gående i Gangen hen imod Køkkendøren, og det lød som en ældre Mand, der kom gående med Tøfler på. Da vi netop drak Kaffe med Smørrebrød og...
da.etk.DSnr_02_J_00361
Rersøerne var en Mikkels-Aften ude at fange Sild i Bæltet (gå i Bælt, drive i Bælt). Det blev en forfærdelig Storm, så man aldrig havde kjendt Mage. De var ved Sprogø, da Stormen begyndte med Nordvest, og så stærk var den, at de ikke kunde komme ind til Korsør, men måtte drive ind til Skjelskør. Fra den Tid var de bange for at fange Sild Mikkels-Af ten,...
da.etk.DSnr_02_D_00019
Der var en kone her på Fyen, som gav sine folk så mange sild til foden. Da det nu lakkede mod den tid, da sildene var ved at slippe op, så skulde der jo spares, så at folkene, som før havde fået hver en hel sild, fik kun en halv hver. Tjenestekarlen, som holdt meget af sild, var ikke vel nøjet med det. Hans madmoder, som mærkede det, går hen til ham en...
da.etk.DS_07_0_00463
Her har man brugt, når man spiste sild, at brække rygbenet, somme én gang og somme to gange, fordi de var bange for, når en heks skulde træffe en hel sildebenrad liggende på gulvet, at hun så skulde finde på at sætte kjød på benet igjen. Hvem der spiste en sådan sild, blev syg og kunde næsten aldrig mere komme sig. Der var kun ét råd til at drive det...
da.etk.DS_07_0_00461
Min bedstefader var en gang kjøit til Randers med sild. Da han havde dem så solgt på Randers torv, kjørte han hjem igjen. Hestene var jo mindre gode, og da han kom ned i dalen mellem Ejdrup og Skivum i nærheden af Halsmanbro, så kunde hestene ikke trække længere. Så kom han i tanker om, at det var ikke så sjældent på det sted, at man fik en fremmed...
da.etk.DS_06_0_00330