Det regner, og det suser, det ser så gråt i sky, Guj nåi de arme hestdreng', de er så langt fra by, tidlig op og sild' i seng, Fanden sku vær' N. N.s dreng. À, gid de nu var awten, å måren Mortensdaw, så baj æ min løn fåtjent, å så kund' æ rejs* af. Å så tæ'r æ min pekpak, min siksak, min flykkjæpf? å æ nak, å så sæj æ gonat te ålld bysens pak. -- måske:...
Fra Gånsager. Jannik de er en mærkle mand, Hans Jessen han serrer så gåt i stand, Pær Arresen han sier: Put put put! Anders Truelsen han sier: Kom herut. Hans Lavesen mæ hans lange ben, han gjør Simon barre mild å vre, æ smej mæ hans snur sild (buk. bejer?), Jes Klavsens bovs di hæænd så sidt, de kom å, han tov sæ en pons få tit. M. J. Skov,...
Et par folk i Valsted ved Sebber kjørte en dag til Randers med tørrede og røgede sild. Konen var nu dygtig rap i munden og altid slagfærdig. Det træffer at være marked, og en skomager står der med sine sko og støvler. De følges nu ad forbi den butik og vil hen og se dem om på markedet. Da siger skomageren, der var noget opblæst: Kræsten, kom hen og giv...
Søren Østergård var en gang til Nibe marked, og så havde han kjøbt noget karmon og fade og sådant. Desuden fik han et læs sild på, og så kom han jo til kjøren hjem med dether. Men fuld var han bleven, og det var ikke sådanne veje at kjøre på, som de har nu; nok er det, han vælter. Hans kone var med og så hans broder. "Hvad skal vi nu gjøre", siger han,...
Sebbersund er nu en knasendes fattig by. men en gang har den været så rig så rig, og folkene var så hovmodige, at man næsten ikke kunde komme igjennem byen i fred. Min fader har en vinter fisket for 100 daler ål, og nu kan man ikke en gang fiske til tilbrodet. De solgte en ol sild før 1 sk., og så kom der endda folk, som sagde: Kan vi ikke få dem bedre...
Vi fik øllebrød eller mælkebrød til davre med spegesild til. De kunde kjøbe 1 ol sild for en skilling, og så spurgte de endda, om de kunde ikke få dem bedre kjøb. Vi havde somme tider flere læs vindtørre sild på vort loft. Ellers var maden omtrent ligesom nu. Vi fik megen mælkemad. Vi fedede et svin hvert år af ene åbrænding o: affaldet fra...
Fruen på Tårupgård kom kj ørende med 4 Heste, så den gloende Ild stod ud af dem, og så skulde der være Plads i Stalden til de 4 Heste, ellers var det galt. Blev der bunden Heste i disse tomme Båse, så var de løse om Morgenen. Røgterne på Gården så, at hun kom gående med en Mynde ved hver sin Side af sig, og så fløjtede hun ad dem. Hun levede i den Tid,...
Jeg og vore to Piger, hvoraf den ene var Ane Markussen fra Østerby, sad en Sommerdag i 1870 omtrent Kl. 3 i Køkkenet og røgte Sild, hvoraf der det Forår var blevet fanget mange ved Emmerlev. Da hørte vi, at der kom én gående i Gangen hen imod Køkkendøren, og det lød som en ældre Mand, der kom gående med Tøfler på. Da vi netop drak Kaffe med Smørrebrød og...
Rersøerne var en Mikkels-Aften ude at fange Sild i Bæltet (gå i Bælt, drive i Bælt). Det blev en forfærdelig Storm, så man aldrig havde kjendt Mage. De var ved Sprogø, da Stormen begyndte med Nordvest, og så stærk var den, at de ikke kunde komme ind til Korsør, men måtte drive ind til Skjelskør. Fra den Tid var de bange for at fange Sild Mikkels-Af ten,...
Der var en kone her på Fyen, som gav sine folk så mange sild til foden. Da det nu lakkede mod den tid, da sildene var ved at slippe op, så skulde der jo spares, så at folkene, som før havde fået hver en hel sild, fik kun en halv hver. Tjenestekarlen, som holdt meget af sild, var ikke vel nøjet med det. Hans madmoder, som mærkede det, går hen til ham en...
Her har man brugt, når man spiste sild, at brække rygbenet, somme én gang og somme to gange, fordi de var bange for, når en heks skulde træffe en hel sildebenrad liggende på gulvet, at hun så skulde finde på at sætte kjød på benet igjen. Hvem der spiste en sådan sild, blev syg og kunde næsten aldrig mere komme sig. Der var kun ét råd til at drive det...
Min bedstefader var en gang kjøit til Randers med sild. Da han havde dem så solgt på Randers torv, kjørte han hjem igjen. Hestene var jo mindre gode, og da han kom ned i dalen mellem Ejdrup og Skivum i nærheden af Halsmanbro, så kunde hestene ikke trække længere. Så kom han i tanker om, at det var ikke så sjældent på det sted, at man fik en fremmed...
De Mejlby mænd havde været i Alborg,0og der havde de kjøbt sild. Da de så kjører gjennem alleen fra Arestrup til Torstedlund, syntes en af mændene, der var noget, der glitrede på vejen. Han råber til hans formand: "Du taber dine sild." Inden de vidste et ord af, kunde de ikke kjøre af stedet^ og troede, der var galskab på færde. Den ene mand går så hen...
På Von'sild kirkegård nord for kirken ligger en meget gammel ligsten med høj opstående kant ad midten og med to løver udhuggede på siderne. De er afbildede med nedhængende tunger og en dusket hale, og hovederne vender imod hinanden. Stenen ser ud til at være lige så gammel som kirken, er på det nærmeste tre alen lang, og falder ned ad mod enderne, så den...
For nogle år tilbage kom en svensk dreng til Humlebæk for at Hjælpe en fiskerfamilie at lave redskaber. «Den første nat må du huske på, hvad du drommer,» sagde konen, «ti det bar noget at betyde.» Om morgeuen ved davren spurgte hun ham, hvad ban så havde dromt. «Jeg dromte, at den ene pige vilde hellere holde mig om halsen end den anden.» «Det var jo...
Det var skikken her i gamle dage, at hver mand skulde til Nibe efter sild. Så var der en mand her i den allervesterste gård i byen, ligesom han kjører ude i heden imellem Farso og Svingelbjærg, kom der en bitte mand rendende bag efter ham og råber: " Hold, bi, bitte mand, når du kommer hjem, vil du så ikke hilse Ati, te Wati er død!" Da han kom hjem, var...
A har gået ude i heden med fårene og fået en udhulet skalk med mig, med et stykke brød lagt ovenpå, og i hulingen var der noget fedt. Vi fik næsten aldrig smør, det var blot til fremmede folk. Vi avlede meget mere byg end rug. Yor gård var på 9 tdr. hartkorn og en villele gård, men vi kunde ikke avle så meget rug, at vi kunde hjælpe os med det. De kunde...
Som satire på det forhen brugte redskab, kan her sættes følgende historie: Det første a kan huske, brugte de læderrebe, der var lagt ligesom hamperebe er nu, og når de fik dem kjørt i stykker, så kunde de bruge dem til plejlole. De havde stavseltræer eller sejltræer på hestene. Det var den gang skik, når de havde fået avlen i jorden, at de kjørte til...
Der boede en Mand oppe ved Engdiget, han hed Plov-Mads, og hans Kone hed Karen. De fiskede Sild om Efteråret, og han fiskede ved Gåser, og så hørte han en Gang noget ude i Fjorden, der klagede sig og sagde: »Huhanej, huhanej!« Så siger han: »Havde du været her, din Stakkel, så skulde a have givet dig et Par Strømper.« Da blev Kågen med et så tung og...
Nede ved Fjorden boede to fattige Fiskere, som havde en Båd og Redskab til den i Fællesskab. Et Efterår havde de tit været ude på Fiskeri, men ikke i en hel Måned fanget en eneste Fisk. En Dag, det var godt Fiskevejr, gik de igjen ud, og da fangede de en stor Sild, som ved nærmere Eftersyn viste sig at være en Guldfisk. Den ældste af Fiskerne, der hed...
