Jens Degn var en degnesøn fra Klejtrup, Han gik omkring som kræmmer, men var ellers sà meget dævels til at rende, ja, han kunde rende om kap med en hare. Et sted kom nogle hunde efter ham. og sa vilde de sneve dem. men han sagde, at det skulde de ikke gjøre, for han kunde godt rende fra dem. Sà rendte han, og hundene bag efter, men de kunde ikke nå ham....
Når fiskerne på Gjøl ikke kunde få 1 skillinfor et ol sild. så smed de dem i fjorden igjen. De fiskede også skader, som de hængte ud på laden til tørring, når de fangede dem om efteråret. Mens de hang der, kunde de gå hen og skjære det ene stykke efter det andet af dem. Ane Marie Madsdatter, Brovst.
Der var ingen rugsæd her omkring. Vi fik en vag kost, og brødet var halvt vikker og rug. En husmand kunde hente 2 læs sild om året og bruge. Vi havde en hjæld og strentede den med simer, og der hængte vi dem på. Det var nu forårssilden. Hostsilden var den fedeste, og den saltede vi. Kristen Lorentsen, Vedsted.
Skibene har sejlet op til Skibsby imellem St. Olaj og Bjærgby, hvor der endnu er en Lavning. De lagde ind ved Kjærsgård og et Kjær, der hører her til Gården og hedder Sildkjær; det har været Vand, og der fangede de Sild. Hjørring Sankt Olai S. Hans Kristian Larsen, Østergård, Skibsby.
Sildeben (ryggen af silden) må man knække, ellers kan troldene sætte falsk kjød på dem igjen, men den slags sild er der ingen næring i. Erslev. H. Th. Nybo.
En gammel kone i Måle på Hindsholm var almindelig frygt-t som en vitterlig heks. Alle hendes klæder, j-elv det store hvide tørklæde om hovedet, var hæftede sammen med polsupinde, ti stålsager tor ej findes på en heks. Blandt meget andet kunde hun node folk, der havde undladt at knække sildens rygben, til at spise den samme sild to gauge. F. Dyrl.
Det har været skik her i Navtrup, at de gav præsten ti ol sild af hvert sildevåd. Når han fik dem røget, lagde han dem op på kirkeloftet, og der gjemtes de, til de blev brugt. Så skulde pigen op hver morgen at hente en snes stykker til deres davre, men det var hun ikke godt fornøjet med, da hun var bange for at komme i kirken, når solen ikke var oppe. En...
En gammel mand, Søren Søndergård, var i Nibe at kjobe sild. Da han kjørte hjem gjennem Mollehulen, sagde en til ham: "Du kan vel sagt sige til Ati, at Wati er død." Han kom hjem, og ilav kvindfolkene nu stod og gjorde sild rene ude i bryggerset, kom manden ud til dem og fortalte o. s. v. Da kom der en ud oaf ovn s munden og græd og vred hænderne og...
Specifikation på de femten slags fisk, som Erik Krist. Skipper i Sonder-Bork fangede en nat i fjorden i en ruse, er: 1. En laks, 2. Et par ørreder, 3. Nogle buggere eller små ørreder, 4. Nogle små torsk, 5. Hvillinger, 6. Hornfisk, 7. Ål, 8. Nogle ålekvabber, 9. Flynder, 10. Hundetunger eller de såkaldede butter, 11. En stor, 12. En sælhund, 13. Helt,...
A tjente som møllersvend et sted, hvor konen gik og gnavede bestandig, der gik ikke en dag hen, uden at hun havde noget at murke over; men manden var meget rolig og besindig. En dag ved middagsbordet tog hun igjen slemt fat, men så står manden helt rolig op og går hen og tager hende ved armen: Hør, lille moer, siger ban, lad os gå her ind lidt. Hun...
Fra jul til august kunde vi i gammel tid ikke spise slagtede får. Gassum.
Her ovre på landet lavede de brod af ærter og vikker og knoog og rå revne kartofler. Det andet blev malet, og så blev det hele dejnet sammen. Vi havde nogle bitte håndkværne at male på. Hver gang vi skulde have grød, skulde vi hen til kværnen og male lidt byg. Den gang min broder skulde til kirke, vilde min moder så gjærnc have haft en lille fin kage,...
Det kåde af svinene, som mandfolkene ikke må spise, kaldes også det sode. 1', Jensen.
1828 kom den første damper til Ålborg. Fiskerne troede, at han jog sildene væk med al den damp, og gjorde påstand på, at han ikke måtte sejle ind i Fjorden. Kapitainen blev så fortrydelig over forbudet, at han hængte en hestesko ved Hals Tønder (o: indsejlingen til fjorden), da han sejlede tilbage fra Ålborg og skulde ud af fjorden igjen, og flere sild...
Mælken af en saltet Sild, afvasket i Vand, tagen hver Morgen en Time før man drikker Kaffe, er god for Svindsot.
I Ajstrup, Vindblces sogn, var der i gamle dage mange hekse (det er knap n;k, de er helt uddøde endnu). Byen ligger nær ved fjorden, og beboerne bar derfor levet meget af fiskeri. Så var der en karl, der tjente et sted i byen, og hans madmoder gav ham så mange store fede sild at spise, og endda blev han magrere og magrere. Men det kom af, at kjællingen...
En gårdmand i Abij fortæller: Her ved den nørre side af kakelen sad en dværg, der hed Åt. Manden var en gang på Gjul efter sild og kom på hjemvejen forbi en høj. Han horte da et råb om, at han skulde hilse Åt, te Wåt var dod. Siden han kom hjem, fortæller han, at der kom en bitte bitte én til ham der ude ved højen og sagde, at han skulde hilse Åt, te Wåt...
Ved Sebbersund var fiskeriet så svært forhen, at fiskerne ikke regnede penge. Det var ikke sjældent, at en mand tog en tidalerseddel og tændte sin pibe ved. Fiskerne havde så mange sølvkruse og -kander. Da så fiskeriet ophørte, og de ikke var vant til arbejde, sad de på kroen og svirede, og så måtte de tilsidst af med deres sølvkander. Min bedstemoder...
Om efteråret hen i november holdt de sildegilde, det var, når sildefiskeriet hørte op. Det holdtes, hvor der var bedst plads. Gjæsterne fik stegte sild og brændevin til, og bagefter så dandsede de. Spillemanden fik lidt før 1820 70 daler for at spille til sådant et gilde. En gang blev han fornærmet og vilde ikke spille mere for den betaling. Men fiskerne...
Knkelte steder bruger de endnu, når der bages, at trille lidt kagedej ud til vrakker til børnene. Den ene ude af tiimliugeii laves som en snølle og skal forestille halen, den anden lægges op som et næh. og det hele forestiller jo en and. Så siger moderen: Ja, du skal nok fa en vrak i dag Grindsted.
