Folkelønnen var for omtrent 30 år siden for en karl otte alen vadmel, tretten alen lærred, to alen tossel (hvergarn) til en vest, to får født, en halv skjæppe hørfrø sået, samt 36 daler i penge. En dreng fik seks alen vadmel, ti alen lærred, en alen tossel, et får født, et fjerdingkar hørfrø sået, og ti daler i penge. En pige fik ti alen tossel, tretten...
Når det hagler, så siger de her: Nu kommer der sild. Grejs. Jørgen Madsen.
da.etk.JAT_01_0_01666
Vi spiste melgrød om aftenen og ollebrød med melgrød i om morgenen. Somme tider fik vi en spegesild til. Rasmus Nielsen m. fl., Yinkel.
Der fiskes meget med bakke omkring Samsø, navnlig i fjorden (Stavns fjord), men også i det åbne hav, og da særlig foi fisk (flynder) og torsk, men også andre slags bider på bukkerne, såsom skrupper (en slags flynder) olmowere og ål. Fiskerne lider ikke, når alene bider på, ti de kan kurre bakkerne og ligefrem slå knuder på dem, så de næsten ikke er til...
Stikker man først det venstre ben ud af sengen om morgenen, tilstøder der noget ondt i dagens løb. Eller: bliver man gnaven. 1016 og 17. H. V. R.
T Hjelm plejer man altid, når en ko liar kjælvet, straks at give den en spegesild med hovedet ud ad. Det er, for at den snart skal lobe igjen. Har man ingen sild ved hånden, løber man hele byen rundt for at få én. Lemlcinark. E. Trier.
Når man spiser en sild, skal mau knække dens rygrad, ti ellers får man selv sin knækket. J. A. Jensen, Balle.
Når man spiser sild, må man ikke spise sildens en hvid hinde, som ligger i silden), ti så får man koldjeber. Lars Frederiksen,
Nord på på Sild er skatte begravet i en skonnert, som alt er sunket indtil rælingen. Der er nogen, der har forsøgt at udgrave dem, men havet sammenskyllede det altid igjen. Hvor længe den har ligget der, véd man ikke, men den skal dog have ligget der i over 100 år. Der er fundet sølvbeslagne maghonisøjler i skonnerten. h. p. barfod.
Der gik så mange tiggere omkring her, men de var andre steder fra, især var det natmandsfolk. De tiggede en hel del sild, og når de så kom til Stakelskrog lidt osten for byen, satte de dem der og pilkede hovederne af sildene, for dem vilde de ikke bære. Det sted blev kaldt Stakelskrog af den grund, og det navn har stedet den dag i dag er. kristen...
Jens Brusgård var slem til at drikke. Han havde en dag været i Tisted og går hjem ad om aftenen noget tilkjort, så han kan ikke vinde hjem. Han går da ind i en gård, hvor han kjender manden, og heder om nattely. Der var desuden kommet en anden fremmed mand til gården, og de skulde så hegge ligge oppe i sengkammeret i én seng. Midt om natten skal Jens...
Der siges om den, som spiser fiskens hale: Han eller hun bliver vek (let, livlig. I de fleste tilfælde menes der vist nok forøget lethed, livlighed i kjønsdriften). Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Man må ikke bortsmide en ikke brækket rygrad af en sild, mau har spist, ti så tærer rygraden kjødet af vedkommende menneske, som har spist silden. A. Pedersen.
da.etk.DS_07_0_00457
En gammel døv mand kom ned til havet for at tigge sild af fiskerne, idet de kom til land. Så siger han: Hvor mange sild har I i jer gåer? De svarer noget grovs, som det er den slags folks skik: >A, vil du ikke kysse os i vor rov. Dertil svarer han: Jøsses ha lov og tak for hvert fiskeben, i dem er. Ane Kristensdatter Holm, Myrhøj.
Jens Degn var en degnesøn fra Klejtrup, Han gik omkring som kræmmer, men var ellers sà meget dævels til at rende, ja, han kunde rende om kap med en hare. Et sted kom nogle hunde efter ham. og sa vilde de sneve dem. men han sagde, at det skulde de ikke gjøre, for han kunde godt rende fra dem. Sà rendte han, og hundene bag efter, men de kunde ikke nå ham....
Når fiskerne på Gjøl ikke kunde få 1 skillinfor et ol sild. så smed de dem i fjorden igjen. De fiskede også skader, som de hængte ud på laden til tørring, når de fangede dem om efteråret. Mens de hang der, kunde de gå hen og skjære det ene stykke efter det andet af dem. Ane Marie Madsdatter, Brovst.
Der var ingen rugsæd her omkring. Vi fik en vag kost, og brødet var halvt vikker og rug. En husmand kunde hente 2 læs sild om året og bruge. Vi havde en hjæld og strentede den med simer, og der hængte vi dem på. Det var nu forårssilden. Hostsilden var den fedeste, og den saltede vi. Kristen Lorentsen, Vedsted.
Skibene har sejlet op til Skibsby imellem St. Olaj og Bjærgby, hvor der endnu er en Lavning. De lagde ind ved Kjærsgård og et Kjær, der hører her til Gården og hedder Sildkjær; det har været Vand, og der fangede de Sild. Hjørring Sankt Olai S. Hans Kristian Larsen, Østergård, Skibsby.
Sildeben (ryggen af silden) må man knække, ellers kan troldene sætte falsk kjød på dem igjen, men den slags sild er der ingen næring i. Erslev. H. Th. Nybo.
En gammel kone i Måle på Hindsholm var almindelig frygt-t som en vitterlig heks. Alle hendes klæder, j-elv det store hvide tørklæde om hovedet, var hæftede sammen med polsupinde, ti stålsager tor ej findes på en heks. Blandt meget andet kunde hun node folk, der havde undladt at knække sildens rygben, til at spise den samme sild to gauge. F. Dyrl.
