31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: sikker Place of Narration: Ryslinge Fyen
Hvert års st. Hans dag rejser folk til Frørup kildemarked med deres syge børn. De kan sikkert blive helbredede, når man vil rejse derhen tre år i rad. Børnene skal da vaskes i vandet, og derefter skal de gå omkring kilden tre gange og se ned i den, men det må ikke ske, før solen går ned. En gang blev der spektakel der henne, men da svandt vandet rent...
da.etk.DS_03_0_01140
Et sagn benfører Svenskernes landgang fra det lille bælt (30. januar 1658) til landtungen Alehoved i Føns sogn, men et andet sagn mælder, at de gik i land på en landtunge af samme navn ved Båring skov, en mils vej øst for Strib. Da Svenskerne huserede her på egnen, havde de deres kvarter i Kavslunde. Derfra afsendtes jævnlig afdelinger af krigsfolk for...
da.etk.DS_04_0_00455
Det er et sikkert tegn, at dons st. Hans log, der forst visner, skal først dø. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01663
Tågepletter på vinduerne er et sikkert forbud mod storm. M. Møller.
da.etk.JAT_01_0_00432
Der var en pige, som ikke vilde gifte sig, inden hun var sikker på at blive fri for born. Meu hun var lige vel fremmelig, for hun fik da tre af én gang og fire af én, det blev syv i alt. Lavst Jensen, Bjærggrav.
da.etk.DS_02_G_00182
Pastor Fjelstmp i Avlum sagde en gang: “Dersom man slog en sten ind i helvede, så var man sikker på, den ramte en præst”. Lærer Jensen, Øse.
da.etk.JAT_06_0_00506
Døer der to medlemmer af én familie i et år, er det sikkert, at et tredie følger efter inden et år efter det sidste medlems død. Nordfyen. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_01576
Agerhønsene skjær hek, og det er tegn til ondt vejr. Påbøl.
da.etk.JAT_03_0_01344
Når kragerne i hosttiden sidder sammenkrobne langs ad rughobene (rækkerne, råserne), er det aldeles sikkert tegn på meget ustadigt vejr, især vil vi da få megen regn. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_01343
En tjenestekarl her betingede sig altid forhen, at han vilde have fri en måned i september og oktober, for så vilde han ud at fiske for sig selv. Da fiskedes de fedeste sild, de såkaldte hostsild. Jacob Nøhr, Skrolde.
da.etk.JAT_03_0_00928
Når en ko, første gang den kjælver, får en kviekalv, kaldes denne en dobbeltkvie og skal være god at lægge til, for den er sikker mod kvægsyge. jyll. K. P. Dalin.
da.etk.JAT_01_0_01193
Skraber^ harerne dem langt ned i sneen og gar ikke op igjen, er det sikkert tegn til mere sne. De kan være knøgne ned i tre'dage. Ovstrop.
da.etk.JAT_01_0_00475
For at være nogenlunde sikker pa at avle god hør skal man sa den d. 3dje maj. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00138
Når man så en Hare med en hvid Plet løbe og spille, så kunde man være sikker på, det var en Hegs, og den kunde kun skydes med en Sølvknap. Marie Katrine Lavridsen, Hejls. Hejls S., N. Tyrstrup H.
da.etk.DSnr_06_0_00494
A har tit hørt noget Fussieri i mit Hus, og a har mærket, te Bjærgfolkene de håndterede mine Sager, men a har altid været sikker på, te de ingen Fortræd kunde gjøre mig. A har også hørt dem slå Kister i Låse.
da.etk.DSnr_01_0_00039
Har en ko fået skarn i sig (er oppustet, har trommesyge), er det et sikkert middel at indgive don et gyldenplaster indsvøbt i et skræppeblad. Gyldenplaster består af menneskets exerementer. P. densen.
da.etk.DS_07_0_01781
Det er nylig sket på Refsnæs, at en pige gik til den kloge kone og fik en snogebråd at lægge ubemærket i sin kjærestes halsklud for at sikre sig hans troskab. F. Dyrlund.
da.etk.DS_07_0_00954
Da min bedstefader døde, kjøbte min bedstemoder to pund hørfrø og gik avet om huset og såede det. Når der ikke viser sig noget den tredje nat, efter at en død er begravet, er de sikre på, at den døde bliver i graven. lærer engbergs kone.
da.etk.DS_05_0_00925
Herremanden til Brejnholt ved Struer havde hængt sig ude i kohuset, og røgterne troede for sikkert, at han gik igjen. De fortalte om en hvid mand, som gik der inde om aftenen, og ingen turde gå derind, siden det var blevet mørkt. Men en aften var der dog en af dem der inde, og han mødte den hvide skikkelse, som gik hen til det sted, hvor manden havde...
da.etk.DS_04_0_00686
Løsning har sit navn efter en dronning, som blev forløst dér under et slag. At der har stået et slag imellem Løsning og Kragelund, er sikkert nok, da der findes en stor mængde høje på Løsning mark. lavrs thomsen, kragelund.
da.etk.DS_03_0_02149