255 datasets found
Danish Keywords: si Place of Narration: Sillestrup
Karen Bodker fortæller: Den gang jeg var barn og var hjemme i Bruser up, så var jeg og mine brodre ude at forsyne kreaturerne. Drengene vandede kvæget, meu så vilde de ikke flytte fårene, det skulde jeg. Jeg gik så også hen til dem og begyndte at flytte dem, men lige med et kom der et pust op af jorden lige ved det ene lam, så det faldt, og der stod en...
De æ måest mæ si kålld åest. Kuthr. Høeg Høyer.
da.etk.JAT_01_0_00844
Fa Frue aften ma man si* kaifro. a. 11. Poulsen.
da.etk.JAT_01_0_00719
Trivviste : sted i tøjrslaget, hvor kreaturet løber rundt si længe, at den mørke jord bliver kjendt. Ulfborg.
da.etk.JAT_06_0_00972
En kjøbmand i Randers sagde om aftenen til si handelsbetjent: “Har du kommet sand i sukkeret?” — “Ja”. Har du kommet vand i siruppen?” — “Ja”. —- “Har du kom met vand i brændevinet?” — “Ja*. — “Og sten i hønnerne?” — “Ja”. — “Lad os så i (luds navn gå til bøn”. Det var jo, før de skulde i seng. Fru Lovise Ring, Struer.
da.etk.JAT_05_0_00353
DtØmmer man om ntøj og snavs, får man god fortjeneste. .1. SI.
da.etk.JAT_03_0_01446
Hvad der kommer op i måest, de stupper april i si uest. J. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00868
Nær måest hikker æ boer aer mse si aest, sa kommer april mæ si pend å perler dem end. L. P. Lavrsen.
da.etk.JAT_01_0_00860
Man skal høste æ byg i æ røfl røjj, å hawer i si grønn trøjj. Lærer Krogh, Ejcrk.
da.etk.JAT_01_0_00307
I Molles-Grav ligger der en Kjæmpe og en hel Arme begraveL Der var Sien så brede, som delher Bord er langt, og med Læsning på, men de blev slået i Stykker ar Vejvæsenet. Svrnslrup S., Hornum H. Niels Lavrids Pedersen, Goderim, Frejlev Hede.
da.etk.DSnr_03_0_00011
Udtryk fra Falster. Mådi: maden; bowred: bordet; struw: strøg; strøj: stryg: bravååt: pralende snak; kål: kalv; kåål: karl; kool: kål; båun: bagerovn; jæære: gjærde; jeere: nederdel af kjole, særk, skjorte o. lign.; utee: utøj; speel: spjæld; grisle: redskab til at sætte brød i ovn med; trodde en mellevet: træde en menuet; et mol: en byge ; vææsli: led...
da.etk.JAT_06_0_01085
Jæ trinner. trån, håår tronned; jæ vældter, vålt, håår vålted; jæ væller (vælger), valte, håår vulled: jæ balder, hult, håår hulled; ska vi mue: bytte ubeset. Fra Nord-Falster. Karen Toxværd.
da.etk.JAT_06_0_01084
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
da.etk.JAT_06_0_00825
Når to er så syge, at rnan ikke véd, hvilken af dem der forst skal dø, siger man, at de trækkes om klinkebåndet, Karen Toxværd.
da.etk.JAT_03_0_01480
Den dag, man holder et barn c ver dåben, må man vogte sig vel for at spille kort, ellers bliver barnet en spillefugl. Karen Toxværd.
da.etk.JAT_03_0_00888
Om folk, der snakker meget højt. siger man, at de er fodte i østenvind. Karen Toxværd.
da.etk.JAT_03_0_00747
Plovskjæren må der aldrig skræves over. sa bliver den kjørt itu. Karen Toxværd.
da.etk.JAT_01_0_00955
En afskediget soldat gik hen ad vejen til sit hjem; han blev træt. sulten og tørstig og gik derfor ind i et hus, som lå ved vejen. Der inde sad konen, vuggede sit barn og sang og røg tobak med det samme. Soldaten hilste: “Guds fred, mo'r! vil I ikke give mig en bid mad? jeg er træt og sulten”. Konen passede sit arbejde, vuggede, røg og sang: “Nej, gryden...
da.etk.JAH_05_0_00259
Før udskiftningen levede der en mand i Væggerløse sogn, som vel havde et navn, men blev mest kaldt Tyhyhy efter hans latter. Når kornet var mejet, bar han ved skinnet af en lygte dette fra de andre bymænds agre ind på sin egen. Når så nogen ytrede, at det var godt korn, sagde han: “Sådant noget kommer af god elske.” Siden blev ageren kaldt Tyhyhys...
da.etk.JAH_04_0_00121
Spilder man salt, får man bank af sin tilkommende mand (eller kone). K. Toxværd.
da.etk.JAH_03_0_00417