I egnen her omkring bryggede bonderne hvert ar'om fastelavnen en tonde gammel-øl. Når did var gjæret, blev det fyldt i en tonde, og denne blev si indmuret til høslæt. I høslæt og høst fik høstfolkene hver en skål gammeløl til meldmaden. Adslev. Mikkel Sørensen.
I Enslev, Koldt sogn, boede for flere år siden en gammel bonde, som hed Lavst Rasmussen. Han var godt kjendt med den gamle læge Schmiegelow i Århus, og de to var dus og kom ofte sammen. En dag Lavst var ude at lære en dreng at harve, var de så uheldige, at harven væltede for dem, og en tand ramte Lavst i ansigtet og flængede hans underlæbe, så han ikke...
De æ måest mæ si kålld åest. Kuthr. Høeg Høyer.
da.etk.JAT_01_0_00844
Fa Frue aften ma man si* kaifro. a. 11. Poulsen.
da.etk.JAT_01_0_00719
Borrebjærg kaldes en høj i Nordby sogn, og i denne boer der en højmand, som hedder Borre; han er nu meget skikkelig i forhold til andre højfolk, kun når han bliver grovt fornærmet, er han ikke god at komme nær. I Taftebjcerg boede en smed, som havde prøvet sin lykke blandt kvindfolk vidt og bredt omkring, han havde været })á friertog mer end én gang, men...
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
Trivviste : sted i tøjrslaget, hvor kreaturet løber rundt si længe, at den mørke jord bliver kjendt. Ulfborg.
En kjøbmand i Randers sagde om aftenen til si handelsbetjent: Har du kommet sand i sukkeret? Ja. Har du kommet vand i siruppen? Ja. - Har du kom met vand i brændevinet? Ja*. Og sten i hønnerne? Ja. Lad os så i (luds navn gå til bøn. Det var jo, før de skulde i seng. Fru Lovise Ring, Struer.
Nær måest hikker æ boer aer mse si aest, sa kommer april mæ si pend å perler dem end. L. P. Lavrsen.
Man skal høste æ byg i æ røfl røjj, å hawer i si grønn trøjj. Lærer Krogh, Ejcrk.
I Molles-Grav ligger der en Kjæmpe og en hel Arme begraveL Der var Sien så brede, som delher Bord er langt, og med Læsning på, men de blev slået i Stykker ar Vejvæsenet. Svrnslrup S., Hornum H. Niels Lavrids Pedersen, Goderim, Frejlev Hede.
Ovre i Åle siger de: En kan stå po æ mørring å si, næe de æ hyww mærre. Her i Hesselballe siger de: En kan stå på æ mødding å si, næe de æ hyww mædde.
Af billeder og gamle folks beretninger er jeg kommen til kundskab om klædedragten, der i ældre tider må for mandkjønnet have bestået i følgende stykker: På hovedet en rundpuldet hat med bred skygge ophæftet således, at skyggen dannede en trekant. Til hver dag bar man nn rund hue, såkaldet kabudse, der kunde slåes ned om ørene. Om halsen havde man et...
Næe de ss maest groo, så blywe dæ manne kroature lå øø. Måest mæ si blii skjæk lakker æ bøen ned te n væk, men måest ue å april end de rempa i æ skend. .1. .lensen.
o æ froww da* skal m howworm å si graw a æ stork øwwer æ røø haw. K I.. Vestergård.
Kyndmos knuur dænd hænger hær uur, april mæ si pend dænd jawwer en end. K. Andreassen, V.Vedsted.
Himlen er broget over si limww. vi får regn inden ott dairw.
