På Gallibak (Galgebakken) ved Borup sidder der en kvinde og spinder på en rok. Der er en skov her, som man kalder Siem skov. Den ligger på en lang strækning til skjel med en anden skov. Der går, efter hvad der er blevet fortalt, én og råber således: "Hojj! her er reb og ret skjel, 120 fåwwn ind i Sjem skov." Det er en landmåler, som har gjort uret ved...
Der skal en gang være bleven spået, at herregården Villestrup tilligemed en mils omkreds skal synke en juleaften. Man siger også, at den forrige ejer af gården blev her aldrig en juleaften, men man véd jo derfor ikke, af hvilken grund han rejste bOrt. j. kr. jensen, borup.
Dææ, hwå Majum sy no ær, hå dæ nåk wåt en går en gå;;g, som kaldtes Freglund. Mæn dæn sak mæ hiele sin mark, å de gik nåk søen te, ætte hwa dæ fåtælles: Falken poogå/z di sænd baj te præjsten, om han vild komm å beræt en syg. A præjsten han kam; men da han kam e//d i stowen, å bløw vist hæn te sæmgen, hwå dæn sygg skuld væær, så wa dær et ed syg mennisk,...
Ligesom flere steder i landet findes her på egnen en hellig kilde, nemlig på Skjørping kirkegård. Her strømmer en mængde mennesker til dagen før st. Hans dag for at få vand af denne kilde enten til at drikke eller bade sig med. Det skal nemlig kunne helbrede for alle slags sygdomme. Troen på dette vands helbredende egenskab har tabt sig noget blandt...
Dænd gang dæ skuld bøgges en kjærk i Torop soivn, så war ed et mennengen fræ begjøndelsen o, te dænd skuld å wot bøgged dææ, hwå dænd no ær. Di wa we å begjønnd å bøg åpá en æd ååndt stæj, hwå de no war dær æ måski engen, dæ wed de no, men nåk ær ed, dææ ku di engen kjærk fo bøged, få de faldt n/er om nætten, de dæ bløw bøgged åp om dawen. Så west di...
Der var en gang en kjæmpe, som stod ved Vindblæs kirke syd for Mariager fjord og kastede en meget stor sten efter Astrup kirketårn for at slå det ned. Stenen kom dog ikke slet så langt, den faldt nok et stykke øst for Brøndbjærg, men der ses tydelige mærker i stenen af kjæmpens fingre. 1. kr. jensen, borup.
Der var en kone, der hed Ma Lundgårds, hun havde et føl, der lob hen en gang. Så ønskede hun sig til en fugl for at komme ud og lede om hendes fol. Nu flyver hun og siger: «Fyll fyll fvll, fylle, kom hjem!> Det er almindeligt her på egnen at kalde uglen Ma Lundgårds. J. K. Jensen, Borup.
Storken er bleven til på den måde, at eD asiatisk prinds ønskede at blive til en fugl og så blev til sådan en langbenet fyr. J. K. Jensen, Borup.
De æ måest mæ si kålld åest. Kuthr. Høeg Høyer.
da.etk.JAT_01_0_00844
Fa Frue aften ma man si* kaifro. a. 11. Poulsen.
da.etk.JAT_01_0_00719
Trivviste : sted i tøjrslaget, hvor kreaturet løber rundt si længe, at den mørke jord bliver kjendt. Ulfborg.
En kjøbmand i Randers sagde om aftenen til si handelsbetjent: Har du kommet sand i sukkeret? Ja. Har du kommet vand i siruppen? Ja. - Har du kom met vand i brændevinet? Ja*. Og sten i hønnerne? Ja. Lad os så i (luds navn gå til bøn. Det var jo, før de skulde i seng. Fru Lovise Ring, Struer.
Nær måest hikker æ boer aer mse si aest, sa kommer april mæ si pend å perler dem end. L. P. Lavrsen.
Man skal høste æ byg i æ røfl røjj, å hawer i si grønn trøjj. Lærer Krogh, Ejcrk.
I Molles-Grav ligger der en Kjæmpe og en hel Arme begraveL Der var Sien så brede, som delher Bord er langt, og med Læsning på, men de blev slået i Stykker ar Vejvæsenet. Svrnslrup S., Hornum H. Niels Lavrids Pedersen, Goderim, Frejlev Hede.
Ovre i Åle siger de: En kan stå po æ mørring å si, næe de æ hyww mærre. Her i Hesselballe siger de: En kan stå på æ mødding å si, næe de æ hyww mædde.
Af billeder og gamle folks beretninger er jeg kommen til kundskab om klædedragten, der i ældre tider må for mandkjønnet have bestået i følgende stykker: På hovedet en rundpuldet hat med bred skygge ophæftet således, at skyggen dannede en trekant. Til hver dag bar man nn rund hue, såkaldet kabudse, der kunde slåes ned om ørene. Om halsen havde man et...
