Jeg kan huske to gamle mænd, der for at fordrive tiden, sad om dagen og spillede kort (skjærvendsel) med hinanden. Den ene var fra Høngård ved Hjorting, og don anden hed Hans Nielsen. De var så ivrige i spillet, at de skrev op, hver gang der blev givet, og af hvem, for ellers vilde de gå vild i det, og det gjaldt jo om at få forhånden, for den, der...
Jet nu Jeg Sige vill, denne bog hør mig Madtz Jensen falsi Thill med rette och schiell, ocb bleff jeg den forærit Aff Min Sjeilesørgere, Hederlige och Vellerde Mand Hr. Eschi Elissen, prest till Nauer och Sier Sogner. Gud Vnde mig den Att lere, lesse* och forstå, At jeg med Alle gudtz børen sallig bliffue må Amen. Madtz Falsi. Som mandens efternavn...
A sku si en go dav? fra Jakob Skuldmand å Maren Skurrehat, om di vild kom te djer brøllop i da\ oot daw. Di sku ha fæmten gue rætter i swot sætter, hakkels å bakkels å lanng rætter, selat å grejs å gooslort, de va trej grønn rætter, kalk, kriid, eggehviid å storkskiid, de va fiir hwiid rætter. Isterkumpever å tallekorenner å roer å ræddiker å niistien,...
Gehejmeråd Holstein på Langetø var ikke noget slemt herskab. Et ar var der misvækst, og så lod han dele korn ud på godset. De fik fire skpr. rug for hvert barn, de havde. Men da han nu var god af sig, vilde hans folk benytte sig vel meget af ham. Da han nu opdagede, at de narrede ham temmelig meget, nar han var borte, og gik og drev, fandt han på at lade...
A ka en rim om Jæp i Klim; si Når i Jæ^es kjar, dæær står en hws, dær æ mured å ste/en, le;cr å grus. Kræn /mer war muurmæjster, han såå, dænd sku wænnd i oster å wæjster, mæn der war ikkon jærø par spænder å uuiv i bægge ænder, så kan ed snåer wæær de samin, hwa wænn en wænder; temmermawden war Jørren Styrbæk, han såå: Dæwd hus blæsser snåer wæk. Kræn...
Fra Gånsager. Jannik de er en mærkle mand, Hans Jessen han serrer så gåt i stand, Pær Arresen han sier: Put put put! Anders Truelsen han sier: Kom herut. Hans Lavesen mæ hans lange ben, han gjør Simon barre mild å vre, æ smej mæ hans snur sild (buk. bejer?), Jes Klavsens bovs di hæænd så sidt, de kom å, han tov sæ en pons få tit. M. J. Skov,...
De ræner à blæser, à æ vend gjø wàs kald. Gu nåæ dænd arme høvr, dæ lejrer ve en tàld, han folier te hans barm, hans mjælma æ arm, han sier te æ sorøl, hans maww æ huel, han sier to æ máån, han æ færre á daæn, han folier i hans lomra, han har alder en kromni. Æ aggcr æ lanng, æ træsko æ tånng, æ mæltier æ fo, å di æ smo, dæfuer nio wi stakkels høwrer sa...
En mand var meget syg. Hans slægtninge, der mente, det var på det yderste, lod præsten hente, og han kommer og formanede den syge til at dø med hengivenhed. Men til alt hvad han sagde, svarede Jeppe blot: Nej, a gier mæ et. Præsten søgte at bekæmpe hans trods, men forgjæves. Endelig gik han, og endnu i døren hørte han Jeppe stønne: Nej, a gier mæ et....
Dæ war tow kåål, dæ gik fkbi æ kjærk, di håd hoer, te falk håd så, dæ gik spøgeri, de wild di så hæn å bi. Så gik di dæm'er om aen daws savten. Så besvimmed dæn jænn aw ræssel, ve de han so delw'er spøøgels. Så gik di hjæm dænd awten. Mæn dæn-åån Mel wild si, hvva de war, å så gik han dæm'er om aen daws arøten mæ en stwer knepel, å il&w æ spøøgels...
I ældre tider brugte man at brænde et barn, der var lavet af langhalm, St.-Hans aften. Det kaldtes at brænde barn. Deraf har Barnebankerne på Gryderup og Erdrup mark deres navne. De fleste bruger samme aften at maje hørren o: stikke ris i den. Herren bliver da akkurat lige så lang som riset. Man pynter alle døre og porte med majgrønt, så kommer hegsene...
I Savstrup, Oddense. var en kone, der sagde til hendes pige, da hun skulde ud at malke en ko, som lige havde kjælvet, om hun nu forstod at si den mælk op. Jo, det forstod hun nok, for hun havde tjent på en gård i tretten år, før hun kom der. Så går hun og kommer tilbage. A tykte, du kom så hastig fra det, sagde-konen, hvordan gjorde du det? Ja, hun...
De rejner, å de suser, de sier sa grat i sky, Gu nåå vi arme jøwre, vi har så landt te by! vo skræjer han serrer sa gat i ly, gid skam sku tæjj ham å sæt ham urren æ boj. Æ buu i æ klåww. æ pigger i æ ståww, æ drenger i æ boosgrof, der ka di læg dem å såww. Fol, Sønderjyll. P, II. Lind.
En Karl i Lund vest for Horsens havde hørt fortælle, at Hegsene red til Troms Kirke på Uldbårre Awten, og at de kunde se dem, når de den Aften satte sig på en Korsvej under en halv Harve og med en Græstørv over Hovedet. Karlen vilde nu prøve det og fik sig stilt sådan an. No kund han grangivelig si, at æ Hegse flow o Ruågskawte. Han kunde nu ikke dy sig,...
Lærer Nielsens Kone døde om Vinteren. Han havde slået Øjet ud på hende for nogle Penge, hun havde tilvendt sig, men hun vilde ikke bekjende og påstod, at hun var uskyldig. Han var tit i Færd med hende, og så vilde han endelig vide, hvem der havde taget dem, og gjorde hans Kunster. Kort efter giftede han sig anden Gang. Da Græsset kom op, sagde Præsten...
Nordøst for Fole ligger en Gård, som tilhører Kristen Simonsen. Kort efter, at han var kommen til Gården, skulde han og hans Hustru en Gang til Barsel et Sted temmelig langt borte, så de var nødsagede til at drage tidlig hjemme fra. Han vilde da kalde på Pigerne, men da han kom ud i Bryggerset, fra hvilket der forte en Dor ind til Pigekammeret, så han i...
En Nabokone, vi havde, hun gik høj frugtsommelig, hun er nu dod, men hendes Mand er levende. Hun hed Maren Madsdatter Buhl og var fra Mors. En skjøn Sommerdag, hun står barfod og barbenet ude i Kjøkkenet og er ved at slagte en Høne, da falder der, idet hun nu står og skiller den ad, et Stykke Kjød ned på hendes Vrist. Det var jo blød og noget varmt, og...
Stihøw leøer å Langemårk Mark hielt neje we Hauæ lig åwwen få Klætti. De æ i lelle Kempehøw, å de ska wæ dæn rigest Hø«; å hile Sams, få dær æ begrauæ tøl Tønde GuZd i ham; mæn di lege så lawnt neje, så dær æ Enndgang te dom fra Hauæ. Dær æ månne, dæ hå prøuæ po å graww ætter e, mæn di hå båre granæ let op i Tåppi, å de æ engen Nøt te. A hå åsse hoer, te...
Min Fader kunde som vogsen huske, at det nederste Stykke af Gravene i Viborg endnu var Hulvej. Det var i 1834. Men det øverste Stykke var allerede bleven jævnet i 1804, da Vagtbygningen til Brug for Militæret netop skulde bygges der. Spørger man om, hvor Fylden så blev taget, er Svaret ganske simpelt: De tog det fra Siderne. På samme Tid blev Viborg...
I Velling Kirke var der ovenfor Rybjærg Kirkestol i selve Hvælvingen en Stol, som ikke var større end til én Person. Den blev afbenyttet af en Kvinde, som boede på Tranmose. Da hun døde, blev den taget bort. På Rybjærg Kirkestol står et Våbenmærke. Nedenfor den er Stolen til Vennergård, og dernæst kommer den til Tjenerskaberne. Så kommer den til...
Si. Knuds-Stenen ligger på Assenbølle Bymark i Nærheden af Assenbølle Mølle og midt i en Mands Mark. Den har Kong Knud hvilet på, da han flygtede fra Jylland til Odense og der blev slået ihjel. Man vidste i lang Tid ikke, hvor Stenen var, men det var ikke så mærkeligt, for den gamle Vej, som den naturligvis har ligget ved Siden af, er bleven flyttet. Den...
