o æ froww da* skal m howworm å si graw a æ stork øwwer æ røø haw. K I.. Vestergård.
Kyndmos knuur dænd hænger hær uur, april mæ si pend dænd jawwer en end. K. Andreassen, V.Vedsted.
Himlen er broget over si limww. vi får regn inden ott dairw.
På Oland har ligget en Kirke eller et Kapel, der benævnedes Si. Lavridses Kapel. Stedet påvises endnu af gamle Folk, det er på en Bakke nordvest for Hovedgården Oxholm. Men der er ikke Spor tilbage af den. Pastor A. Barfod, Øland.
En mand skulde bygge en kirke i tre dage, ellers skulde han dø. Går ud. Gjør akkord med trolden Si eller bjærgmanden Ekvad. Jeg har selv set hullet i kirken. Det var Egvad kirke. n. c.
Twi sætter a mæld Dæwleu å mæ! du gjor di fenger få brejj å di to få lang. Da skal a bennd dæm i en selketro, så jomfru Marri, å så vel a si å den dæwe\, dæ ska gjø mæ nåwet. I jomfruens nawn. Araen! A. L
Per Povl og hans fader gik en aften på vejen til Smakkerup, da de så et par løse heste foran si«*. De drev af sted bag efter dem, indtil de kom til den lille å midtvejs, der forsvandt hestene pludselig i nogle ror, uden at de kunde se, hver de blev af. Men de hørte noget, der sagde : «Hahahaha!» Jorgen Hansen.
Niels Mel i Langskov var så pudsig. En gang var han ude at kjøre med konen, og så væltede de. Hun lå indsvøbt i klæder og kåber og kunde ikke komme op. Så siger han: Nej, si, der er spå kunster i mi kuen! Han var en dag ude at ride, og lige med ét siger han: Min hest er bleven henne. Du rider jo på den, siger de. Ja, det gjør a jo Fanden støde...
Fruedag skal æ foer ta æ lam ve si loer a taksi hosben fur engue oer. Der skal da være så meget græs, så fåret kan gå ud med lammet og sige tak for vinterføden. Skallerup. Th. Nybo.
Når en hest er indvortes syg. Tag god byg og høusemøg, syd det med hverandre udi vand, si det igjennem et klæde, giv hanuem det ind, når han ikke vil drikke, han skal blive tilpas, og er på mange proberet.
Vendsysselske skjældsord: Dawwfetter, luurask, gomnielskræer, æbelkræmer, didrik, tingesten, gassikræmer, twæreng, lusker, fløøgab, kråphoi, slasking (i slem si.), griistammes, krysting, mjæærsprækker, moffelbjøn, stapsæk, uteng å skywteng (tone på 1ste stavelse), gallskipper, brætting, grøwam, gusting, klisterm?', fomp, moogpråwst, låptammes,...
Der var kommen en ny præst til Råbjærg, som hed Mathisen. Den første søndag han prækede, råbte han så skrækkelig højt i kirken. Da de var komne udenfor, siger præsten til degnen, som hed Nielsen: Talte jeg højt nok i kirken? Han svarede: Ja si, kund Di hå tåld no høwer, ku de int ha skai. Næste søndag talte præsten endnu højere, og så spørger han...
Drengen: "Kål i dag og kål i morgen, og kål all si daww, gid Fanden hajj dæm kål." Manden: "Hvad siger du, dreng?" Drengen: "Supp' i dag og supp' i morgen, Gud lad os aldrig mangle suppe." M. Møller.
En kone i Si); var meget skidenfærdig. Hun stod og hakkede kål med krumkniven, og barnet stod på bordet ved hende. Da kom der en klat fra barnet vel nær til kålen. Hun siger så til pigen: >Fá det endda strøgen af æ vej. inden Niels kommer ind, far han at se, hvordan dether ser ud, så skal han vel aldrig have en skefuld) af æ kål til hans onden. for...
Når der er lavet ost, skoldes vallen igjen og spises med ismullet brød og grød. Der er da endnu nogen ostpykling i. Somme sier vallen fra og hælder mælk på i steden. Det er knobvalle, som spises til davre. £. T. Ki.
Pigerne går om morgenen til hove og synger. SI spørger man dem: "Hvor skal du hen, lille piig?" "A skal te håww." Om aftenen går de med riven under armen og slæber ynkeligt afsted. "Hvor har du været i dag, bitte pige?" "A hår wån te de skidte håww!" (Til de ord sætter de også tit en dæwl på.) Mors. E. T. K.
A sier te æ soel, mi maww den er hoel, a sier te æ måån, a er færre ve å dåån. a foler i mi barm, mi meldmad er arm, a føler i mi lomm, der er ikke en kromm, a føler i mi tååsk, der er et unn ååsk, a sier te æ rennd, a er færre ve å grennd. C. Schade, Mors.
Der er en Høj hjemme på Kragelund Mark en Fjerdingvej østen for Kirken, der hedder Toppehøj. Der boede en Bjærgmand. Ved Siden af Højen lå Kjæmsgård, og Folkene der kom godt ud af det med Bjærgmanden, de hjalp hinanden til Rette på begge Sider. En Lille-Juleaften, som Folkene sad og skulde spise deres Natter, kommer Bjærgmanden ind og siger til Konen, om...
Den morgen, min moder døde, hørte min søster, der boede en mils vej derfra, en stemme ved vinduet, som sagde: »Kristine, nu er din moder død!» Så rejste hun sig op i sengen og sagde: «Ak, er hun nu død!» gav sig til at græde, kaldte på sin mand og sagde: «Nu er min moder død.» Så si od han op og gik ud for at lukke op. Men der var jo ingen. Han blev nu...
