Sorrn Madsen (eller som han i daglig Tale kaldtes Søren Smed) i Tistrup var god til at spille og kunde lave mange Skjælmsstykker, men han var også fordrukken. Ved Gilder klædte han sig ud som en Si ork. Han havde et Lagen over sig og holdt en rød Kjæp i Munden, der stak op i Vejret, og så havde han en Pose med Småsten inde imellem Benene under Lagenet....
Bæsterne gik løse om Efteråret i forrige Tider, men man måtte passe, at de ikke gik på Kalbygårds Mark. De Folk, der lå og skulde passe på dem, var fra Soning. Da de kom ned i Krattet, var der et Bål der nede, og der sad Koner og Børn runden om det Bål for at varme dem. Så vilde Folkene hen at se til det. Da var der en Kjælling, der sad lige ud for Ilden...
Endnu findes i Heden en stor Høj, hvorpå har været et hedensk Alter, som kaldes Hinderhøj, og har sit Navn efter den almindelige Tradition heraf. Man havde mærket Spøgeri derom, så at Folk, som måtte passere Landevejen til Ålborg, som går digt der forbi, bleve deraf hindrede i deres Rejses Fortsættelse og fore si fabula vera vild, hvoraf man sluttede,...
Rasmus Væver i Egitslevmagle havde en ko, som en kone havde forhekset, si det var umuligt at få smørgryssen af dens flode. Han søgte da eu klog kone, som boede i Sørbymagle, og hun fik da opdaget, at det var deres nabokone, som havde taget smørret fra koen. Han fik noget, som han skulde dryppe i kjærnen, så vilde konen, som var skyld i det, nok komme og...
Min moder skulde have en lille karl. Det var den første. En dag forinden hun gjorde barsel, gik bun i besøgelse ben til en nabokone. Så skulde de ud i haven og se. om der var nogle bær. Min moder kunde ingen finde. »Da har a skam fundet et her«, siger den anden kone, og moder putter det i munden og spiser og tænker ikke videre over det. Så kom da tiden,...
En gang kunde vi ikke få smør og kjærnede i 2, 3 dage. Fløden var sej og ingen ting til, så vi kunde ikke en gang bage pandekager af det, men slog det hen. Så kommer der en gammel Nordmand, som gik med bikuber, og han vilde da bede om noget at spise. Min moder gav ham noget surt mælk at søbe og så en bid brød til. "Det er godt mælk", siger han, som han...
O Wålldbårre awten såskaolld hegserente Troms kjerk. Di ka fo-dæm bådde å høør å si dæ nejer ve Hasoend ferristæj ve mendnætstii. Så komme di riend opo liimskawterå ownsråger å skooder å såen nood. Dæwd awten ska falk no bældst ha ed rønnkås i lommen, få hæ;s så ka hegseren ta-e di: »Hæjj, ombotcerl« å hå falk så løst te å kom mæ, så ska di sæjj: »B^ let...
En gammel kone i Skals fortæller følgende: Dææ hur a boiver, hå Villekåid lå, får en bløw flot uà. Æ kowen i dænd goer wa da så mø; en grem bællmæs. Hon hjæt Ma Villoms, å hende mand kaldt di Knud Rosen. Så war et en ånic, djæ dæfer å mi faster gik ne;er i æ ænng får å sammel høje, å æ mand å æ sønner war åsse mæj. Da so di nak, te dæ ræænd en lam håår å...
Henne i Skringstrup boede én, de kaldte Per Henriksen, og hans kone det var den største pulverheks, der kunde være. I deres kjærestedage tjente hun i Viborg, og han tjente her i Skringstrup; men når hun kom i tanker om at ville se ham og snakke med ham, så måtte han rende alt hvad han kunde til Viborg. Når han så kom, stod der altid en dram og et krus øl...
En temraermand kam ind te Jakkob et gang å en måndaw måren. No vest Jakkob nåk, te æ temmermand va så stærk en tabaksmygger, så ga Jakkob ham et pund tabak, mæn sier te ham: »No må do smyg dæn tabak ålt te sammel op nær dæa sist piffuld.« Æ inåd han smøg emmer fre.sk løst, så smøg han i æ betl uug, så va javnt den sist pili'uld hålden te dæn næst måndas...
På en gård var kreaturerne forgjort, og så blev Beym hentet, flan erklærede også, at det var tilfældet. »Det er en vanskelig ting her«, sagde han, og folkene kunde mærke, at han gik som og sloges med noget der inde, og det var jo da Fandeu. Til sidst fik han fat i noget, lod det til, og gik med i hans hænder ud på møddingen og stod der og måslede det...
På Engelsholm er der firo tårne, og allerøverst oppe i det ene spir er der en seng, hvor en hund kommer og lægger sig hvert år. De kan se på lejet, når den har været der, og hvis sengen ikke bliver redt, efter at den har været der, så skal gården synke ned i søen. Når pigen kommer op at rede sengen, finder hun en gammel skilling i lejet. Der er en gammel...
Sæbygård, der ligger nærmest ved Nakskov, er bygget af en mand, de kalder Barke Rad. Han sluttede akkord med Fanden om, at hvis ban vilde indhegne hans mark med et stort jorddige på én nat, så vilde han hore ham til. Natten efter kom en mand gående hen ad laudevejen, som forer til Nakskov, og blev meget forbavset ved at se et stort jorddige eller vold...
Få gråww lænng siin va dæ en sørewer o Treeld nejs, dæ slaw mane menesker ihjæl å bræænd en gråww hogen skiiv, så at ålld dæmm, dæ sku sæjjl o æ sø, nåk sku våår si får a kom nær te de stæj. Jæn gang kam dæ da å et skiv, åde vahansnmer o. De ewerfåZd ban å, å da han håj fåt ålld di såger, dæ var o æskiv, vild ban te å slå æ falk ihjæl, lisom han va vand...
Sant-Sååren han sku væ føj i Fælind, de æ hie i sognet. Hans fåe han wa en buundmarød, å så gik han å plåwet, å drængen gik abåg æte fderen å snaket omm å vild væ præjst. Så såå hans f«e : »Ja lisålet ka do blyw præjst, som mi kjæpdæwd ka bæ jeegeblåå te muen få de war en jeegekjæp, han drøw o hæjstenmæj å så stak han dænd i joeren. Mæn om muenen,...
Det første mine forældre kom til Skjensved at bo, traf det sig en nat, da min fader var borte, at min moder hørte en gris pibe uden for vore vinduer. Vi havde just en so med små grise på den tid, og så stod hun op af sengen og lob efter den, men hurtig smuttede den ud under lågen og ud på gaden. Min moder fulgte efter den, men kuude ikke nå den, hvorpå...
De war jej gång i min faers faers fårfders ti, da tient en piig i Slustrup i Skiivom sown, hun war hællens frå e bette huws nier i Aste. De wa no såent om ætierowe. Dæj ghng hon kam wæjsten får Skjowthåldt, tendt hon : <Dæssom dær no endda ha waer nowwen å wor øeg hæær hænn i hien, så kuj a få rii hjæw<. De wåår så hælder endt swe lænng, forri hon...
Jæn gåwg stråånd dær en do hawwmand ve æ Vcecesteriiaw Hig uv får Huusby. Æ beborøerer i Huusby slu en kiist sarøel te ham å begrawer ham o æ kjæregor. Mæn han war alder så snor komen i æ jowr, får dæ blow saren en sanndknåg, te jæ?i ku hwærken si væj hælder stæjj. Så gik di te æ præst å spowwr om, huren di sku bær dæm ar, mæn han swåår å såi, te di sku...
Mens min moder tjente hos Jens Hansen i Tågeby, tjente der en pige hos sognefogden, som hed Maren. I den tid gik alt kvæget løst på de fælles byjorder om efteråret, og når det var koldt, vilde de jo gjærne gå hen i skoven, som der er meget af der omkring. Nu skulde pigen en aften ud at malke, og da hun kom derud, var kvæget henne i en mose, som kaldtes...
Omtrent midt i Kongsted sogn, to mil nord for Præstø, ligger der en stor banke i en skov, som hedder Mørkebjcerg. Der har boet en trold. Han var slem ved bønderne fra Hyllede og Ledstrup, når de kom for sent af skoven om afteneu. Der var så en gang en karl i Hyllede, som var noget rask på det. Han mente, at han nok skulde magte trolden, så han ikke...
