Pastor Lavtrup i Ensted ved Åbenrå havde en gammel jysk tjeuestpige, som hver aften hojt bad følgende: Hwar awten, a te senge går, fjåwten Guds engle om mæ står, tow ve mi hojem, tow ve mi fojem, tow ve mi hywer si i, tow ve mi venster sii, tow mæ væk, tow mæ dæk, tow mæ væj viis te den evige paradis. A. L.
Her nede lidt norden og osten for Torstedlund er en lavning, de kalder Sbrvad. Der kommer Lavst Gammelholm gående en dag, og da ser han den forfærdeligste lindorm foran sig på vejen; der var et dige ved hver sin side af den vej, og ormen kunde nå fra det ene dige til det andet. Nu havde han hørt, at der var spået af, at der skulde komme en lindorm op i...
Der var en gammel kone i Grynderup, der fortalte, at det var slemt med ellefolk i hendes hus. De skulde passe på hver aften at få kors lagt over ilden og kors over rokken, og lige sådan over karterne, for ellers kunde de ikke have nogen ting i fred for det. Det var også lige så galt med ulden. Men så træffer det en dag, ligesom hun stod ude i kjøkkenet...
Når kreaturer blev ført ind i Holstebro her fra Ulfborg, skulde der både betales bropenge og konsumption. Men når de ikke blev solgt der, skulde der intet betales i bropenge, det skulde blot mældes, at de kom tilbage igjen. Betjenten krævede da ikke pengene op, når de trak ind ad. Min fader havde en gang en kvie på markedet der inde, men han fik den ikke...
Hvis der kommer fremmede 1. juledag, bliver de truet med at få fiskevandet (o: vand, hvori fisk er kogt) slået i hovedet. En gang jeg kom hen til en moster, sagde hun: Jeg skal nok hen og have fat i noget fiskesuppe og slå på dig. Bruges og i Sønderholm ved Ålborg. Lærer Lauritsen, Strandby.
Ude på Ras Kjærulfs mark, Besser, og tæt op til Maden er der et lille vandhul, som før har været et større kjær, og dette kaldes Junkerhullet, fordi en junker, som var på jagt, red ud i det og druknede. mikkel sørensen.
Niels Frederiksen Skov er født i Vådde by, Ikast sogn, den 13. marts 1820. Hans fader var fra Ile ved Horsens, men kom i tjeneste hos herredsfogden Moller på Højris og kjøbte så stedet i Vådde. hvor Niels er født. Denne fik forst en parsel af fædrene-ejendommen, men handlede den bort og kjøbte si Mosegård i Gullrstrup. Der boede ban, da jeg lærte ham at...
I Durup i Salling blev den nye salmebog indfort, og så skulde der jo også synges nogle nye melodier. Dem syntes beboerne ikke rigtig om, og det skete da stundum, at der blev konflikt, i kirken mellem degn og menighed, idet degnen sang en ny melodi, og menigheden den gamle. Navnlig var der en ældre gårdmandskone, som havde en vældig stærk stemme og var...
Der boede en gammel mand ved kirkevejen hen til Malt der omme ved hovleddet, og han var skrædder. Så havde han været i Maltbæk at sy, og da han gik hjem, kom han forbi kirken. Der gik en hvid hest sønden kirkeD og græssede, men han blev ræd for den og troede, det var en gjenganger. Men endelig opdagede ban, hvad det var. Nu var han meget stam, og da han...
En mand fra VoMrup var noget bagvendt i snakken. Hans ronvædder var loben bort om efteråret, og så går han hen til hans nabo og vil høre til, om den ikke er kommen til hans får. Han siger så: Ja, no kan du liig wendt let, no kommer mi foer hjem, så kan du si, om han er mæ. Da do nu kommer, står han ved siden af døren og skal jo se. Så råber don anden...
Den gamle Niels Hansen i Torp, Kongsted sogn, havde en nabo, som var skrædder, og det var en underlig person, derfor havde Niels Hansen tit lidt sjov med ham. Han gik nu ellers under det tilnavn silkeskrædderen. En dag kommer Niels Hansen derom, og da havde han smidt synålen og taget fat på spaden og var ved at plante nogle træer. Goda>r. skræjer,...
I min si. faders embedstid blev ved en gravs opkastelse funden en blyplade, som min fader tilkjøbte sig. Den er rund, omtrent et stråbreds tykkelse med en 4 småhuller i den ydre rand, atter der inden for 2 rande, hvor imellem står rundt om: Mads Homand Sostrup, og midt på pladen omtrent en figur som en krone, derunder årstallet 1615. Man troede, det...
Op å nier de æ varens løb, ja, I behøwer it å go længer end te Overgård, jen gong kund herremannen kjor mæ si ejen bønner liig te Hamborre port, å tu no bitte bøen, no ka han knap kjør te Rajes. En stump af en prædiken, som hr. Rap i Gjerlev 1808 holdt i vakansen i Udbyneder kirke, mig meddelt af en daværende mindre velhavende herremand, der selv var...
Den gamle agerumlade på Lønborggård var hugget af en Nordmand. Han kom der tidlig om foråret. Der var en jomfru til at styre husholdningen og se det hele efter, og hun gav ondt af sig, for hun tykte ikke, de bestilte noget. Ja, han kunde gjærne rejse af, sagde han, men om hun forinden vilde sy ham en skjorte. Så kom han med lærredet og en egse, lagde det...
En herremand på Lønborggård blev for usædeligt forhold dømt til at kysse den bla jomfru. Da ovrigheden så var der for at ordne hans sager, kom den ud til avlskarlen, som prik ude i kjorhuset for at rogte bovederne, og sagde til ham: "Nu er det dit det hele. Papirerne viste nemlig, da de blev åbnede, at herremanden havde testamenteret ham alt. Han blev så...
Oppe ved Mejsling Skov, der forhen har gået helt ned til Byen, lå for en 50 År siden en meget stor Sten ved et Dige, som gik igjennem Skoven og kaldtes Mårskjellet. På den Sten var der Aftryk af en Hånd, og efter Sagnet skal en Trold fra Bræsi en have smidt den efter Starup Kirke, men havde ikke nået langt nok. I1 nder den Sten skal der have været en...
Kilden ved den søndre Side af Give Kirkegårds Dige er nu tilstoppet. Da Diget for nogle År en 1520 År siden blev sat om, lod Kirkeværgerne Kilden fylde med Sten, og så blev Diget sat lige oven over Kilden. Den var stensat, og Stenene sidder endnu i Jorden. Det var udmærket Vand, og i tørre Somre brugte Byens Folk Vandet til deres Husholdninger,...
Der var en Kone i Danzig, der skulde føde, og så lagde hun sig ned og fik en dejlig Dreng. Det var i den Tid, de altid foer til Præsten alt det første, Børnene var født, for at få dem døbt. Da de kom så der med Drengen, var det blevet til en Karpe. Den vilde Præsten jo ikke døbe, og så måtte de hjem igjen. Men da de kom hjem, var det igjen blevet en...
Da men Fåer war en Knæjt å wa hjæmm i hans Føøbøj Tistrup, wa han en Gang mæ uud å graww i en Høw po Marken, å så støøt di te en Kiist mæ Spåjen, så di ku tyddele høør å si en. No had di lø øwer mæ hinåån, at di endt wil sæjj nued, får at den endt sku blyw wæk, mæn så kam dæ tåw stue røø Kåkker kyeren mæ ed stowe Læs Tuen å spuur, om di endt trowed, di...
Der boede også på Give bede en mand, de kaldte Gamle-Stoffer, ban havde en ældre datter hjemme, der hed An' Stoffers. Så var det en dag, te Stoffer var ikke hjemme, at Maren I lus var der nede med et stykke brød, hun havde lånt af dem. Den gang hun så var gået, og Ane havde ædt noget af det brød, så kom der sådan uro over hende, te hun kunde slet ikke...
