229 datasets found
Danish Keywords: sende Place of Narration: Gjedved Mark
I det sekstende århundrede var der stor sandflugt i klitterne nord for Husby kirke. Klitrækken sender der en tunge ud, som strækker sig en halv mil op i landet, og derom fortæller sagnet følgende. Husbyboerne havde nede ved stranden fundet et havlig, som de kjørte op til Husby kirke o. s. v. Den kloge mand .... Hvis det var havmanden, som han troede, så...
I samme bog findes følgende påskrifter: Jesum jeg søge vil, denne bog hør mig Madtz Jensen till, få den Scham, mig [behojlde vill. Amen. Anne Kielstzdatter, .... torp Eier denne bog, buo hende steller, band er en tif, i galien skal band lade sit lif. Anne Kielsdatter nu Rete Eiermand til denne bog etc. Finis Ende, gud os alle sin Nade sende. Hendes hånd...
da.etk.JAT_06_0_00732
Klemen Lindbergs datter i Dybmose gik til konfirmation hos pastor Friis. Så skulde hun læse salmer af den evangeliske. Den havde sognefogden naturligvis ikke. Så sender præsten med pigebarnet et eksemplar af bogen til Dybmose. Men sognefogden tager bogen, pakker den smukt ind og skikker den tilbage til præsten. Den ældre salmebog var nok Pontoppidans....
da.etk.JAT_06_0_00653
Vi havde for nogle år siden en pastor Dam i Høstrup, det var sådan en tværdriver, og han kunde aldrig vise venlighed imod folk. Når de kom til ham og vilde have bryllup eller begravelse, så passede dagen ham aldrig, som de havde bestemt. En gang kom en arbejdsmand fra Rorkjær, hvis kone var død, og vilde have hende begravet, men den dag, manden ønskede...
En mand fra Hansted, Ravsted sogn, var rejst ud ad Ditmarsken for at få sig en tærskeplads. Da han efter en otte dages forløb havde fået arbejde, skrev han hjem til sin kone, at hun skulde sende ham hans tøj. Til al ulykke kunde hun nkke sende ham det, ti hun forstod ikke hans sprog, han havde bu glemt sit danske mål og kunde nu ikke andet end tysk. I...
da.etk.JAT_05_0_00377
En gammel pebermø havde en overlevelsesrente, de efter hendes død vilde tilfalde kassen. Hun holdt hus for præsten og han spekulerede noget på dether og syntes, det var en skam, de penge ikke kunde få bedre anvendelse. Han foreslog hende at testamentere dem bort, imens hun var levende, men det vilde hun ingen bestemmelse tage om. Sagen var, at han vilde...
da.etk.JAT_05_0_00201
Der var en kone. hendes mand var dod, og så bliver det trykkent for hende, og hun kan ikke ernære sig selv. Hun går så til præsten og vil have lidt hjælp. Men det vilde han ikke gå ind på. “Å, gå ud til folk, så kan du nok få noget. Du kan give dig ud som doktor og give dig til at kurere fol],. Du kan jo sige ved dig selv, idet du lægger hånden pi det...
da.etk.JAT_05_0_00163
Doktor Bredenfeldt var min gamle faders bedste ven. En gang kom der bud fra greven, han skulde komme op til ham. Men da han allerede havde været der én gang den samme dag Hans Andersen, Jerup. og nu stod og skulde ud til en fattig syg, så sagde han nej. han kunde ikke komme mere i dag. Dagen efter sender greven atter hud og lod ham vide, da han kom, at...
da.etk.JAT_05_0_00152
For en 50 år siden blev det lagt af her med sending til bryllupper. Nar det var et stort bryllup, skulde der forst sendes mælk til dejnen. Dernæst blev der sendt 2 ænder og 2 huns, 1 pd. smør, 1 snes æg, 1 foeslår og 1 rullepølse, og 1 pd. lys fra hvert sted. Der skulde en for pige til at bære det hen, og et bitte barn fik lov til at folge med hende. Så...
da.etk.JAT_04_0_00361
Jakob Koldbys moder i Rindum var dod, og degnen, der sØrgede for klokkeringningen ved begravelsen, fik ikke noget for det. Jakob glemte det jo. Så sendte degnen ham en regning, der lod således: Jakob, Jakob, hvad tænker du på? Kirkeklokken er gået i stå, den må nu lide megen nød, den fik ej noget ved din moders dod. Derpå svarede Jakob: Min vane er, så...
Indbydelse til suppebegravelse. “A skuld hælisen fræ [Kræn Booker] å [Agate], om De vilde have den ære og komme og spise frokost på fredag og folge med til kirke og høre på præstens tale og følge med tilbage og spise suppe og kjød”. Så vidste de indbudne, at de skulde levere kokker til sendelse. Til simpel begravelse skulde de have fisk og grød, og...
da.etk.JAT_04_0_00228
Kjære nar! På en beskeden lille plet, stod i haven uskyldig net en lille blomst, en vårens^brud, bag sneen tittede den ud. Jeg véd, De blomsten tit begjærte, modtag den med et venligt hjærte, den sendes skal til Deres bjem, og den, der sender blomsten, er nu og altid Deres ven. Min adresse er: Serine Lavrine Peusen, klokkedreng i slottet Varnis. Mit navn...
da.etk.JAT_04_0_00120
Kjære nar! Jeg sender dig en gave, en blomst udaf min have, den første, som fremtræde]-, den er i hvide klæder, dens kappe den er grun, selv er den meget skjøn, mit navn det står med prikker, pas på, det ikke stikker, skrevet i Polen, digtet i solen, forseglet i Rom. Gjæt nu, hvorfra brevet kom. ......!.....l . . . .
da.etk.JAT_04_0_00117
Kjære nar nar! Jeg sender dig en gave, en blomst ud af min have, den er hvid, som du er blid, den er grøn, som du er skjøn. Digtet i Vejle af to sorte snegle, skrevet i Rom af professor Blom, gjæt så, fra hvem brevet kom, mit navn det står med prikker, pas på, det ikke stikker. Bog og dato er forlist, og almanakken har musene spist.
da.etk.JAT_04_0_00116
Nationale retter på Samso er: urt-brod, æggekage, æggesubo med ost. Kvindfolkenes hovedtøj: lue, lin, pándeklæde, luebånd, mundklæde, hovedkla-de. Owbvskleni: .>: afbyeø-kla^dning. Marie Poulsen, Nrundliy.
Min faders gaiumelfader boede i et sted i V.-Brønderslev, de kalder Bogen. Så kom der bud til Nipstrup, at de skulde sende en mand i kongeng tjeneste, og så blev Svend Bogen ordret til at skulle mode. Nu var han soldat i otte år, og i den tid sad konen og krottede ved det der hjemme. Siden manden kom hjem igjen, så blev der en gang bojet til hove, at de...
da.etk.JAT_02_0_00083
Der var en streng herre på Mejlgård, der hed Kallager. En karl var sendt ud på hovmarken for at plove eller harve, og det gjorde han ikke godt nok. Da ladefogden kom, skjældte han ham slemt ud. Karlen trak ham så af hesten og bankede ham. Da lod ladefogden ham sende til Benzen, fnr at han der skubh lide hans straf, der havde de nemlig alle...
I hvert sogn havde de hade en kort og en lang lubefjæl. På den stod der blot skrevet: lobefjæl. Den korte fjæl var for dem, der boede i byen. den lange for dem udenbys. Hvor der var knn enkelte steder, var de jo fri for fjælen, og det var blot dem, der havde det daglige hove, der tik den. De folk, der kom fra hove om aftenen, havde bud om, hvem der...
da.etk.JAT_02_0_00010
A ka en rim om Jæp i Klim; si Når i Jæ^es kjar, dæær står en hws, dær æ mured å ste/en, le;cr å grus. Kræn /mer war muurmæjster, han såå, dænd sku wænnd i oster å wæjster, mæn der war ikkon jærø par spænder å uuiv i bægge ænder, så kan ed snåer wæær de samin, hwa wænn en wænder; temmermawden war Jørren Styrbæk, han såå: Dæwd hus blæsser snåer wæk. Kræn...
da.etk.JAT_01_0_01599
Imellem Finderup og Vedhoved var der to steder, som havde sådan grimme navne. Så kom der en ny mand til det ene af dem, og han var kjed af de navne. Han sender da bud efter sognefogden og et par mænd, de skulde komme og dobe stedet om. Nu skulde der jo efter vanlig skik drikkes en tønde godt øl, og når tønden var tom, skulde tappen lægges på bordet, og...