Den gamle skrædder Peder Mand i Bislev gik undertiden til Nibe. En forvalter på Lundbæk, der hed Munk, vilde gjøre nar ad ham, og Peder Mand hævnede sig ved at sende ham følgende gjældsfordring på vers: Og hør du, Munk, som går så strunk og kan så herlig prale, jeg syed' en vest, som står til rest, dem kan du mig betale. Peder Mand. Sml. Ålborg...
En kjøbmand, Kristen Nielsen i Mårup, havde en stor handel og slagtede mange kreaturer, som han sendte til Norge, men han var ikke særlig dreven i skrivekunsten. Sådan skrev han til en Århus-kjøbmand om at sende ham nogle kedtender af de største, han kunde skaffe. Do kunde ikke hos kjøbmanden udtyde det for andet end kjættinger, og så sendte de ham nogle...
En herremand på Fyn gjorde årlig et stort middagsgilde for godsets pæne folk. Til det kom præsten da også; men han satte blot pris på god levemåde og tog derfor altid bort strags efter middagsbordet. Så en dag, da de lige havde spist, sender han bud efter Mads, om han vil spænde for, og da Mads holder for døren, og han kommer ud, er det temmelig mørkt....
En præst var meget myndig, og i samtalen taler en mand noget frit til ham om en bestemt sag, da han er af en anden mening end præsten. Denne bliver fornærmet og siger: Sådan tale vil jeg frabede mig, for De skal huske på, der er forskjel på os". Så siger manden: Ja, forskjel, det véd a nok, der er, og vil De have det at vide, skal a sige Dem...
En gang blev laden i Randrup skjæv og truede med at falde ned. Manden vidste ikke, hvad han skulde, for det var en forfærdelig ting at rive den ned og så atter lade den bygge op. Man rådede ham da til at sende bud efter Jurgen Knud, der boede henne ved Yindum skov og var en meget kunstfærdig mand, han måtte nok kunne tvinge laden tilbage, om nogen kunde....
Rakkeren i Odense har store privilegier. Når hans kone skal i barselseng, så lader han magistraten det vide, som sender ham en jordemoder, og når barnet skal døbes, så lader han igjen magistraten det vide, som da står fadder, og deres hustruer bærer barnet. Jeg har kjendt en borgmesters hustru, som, når hun kom tilbage, kastede strags sine handsker bort,...
da.etk.JAH_05_0_00604
En mand, der ejede tre gårde i Torning, kjøbte noget bergfisk på Lund marked. Så siger konen til ham: Hvitter skal vi have det? Når vi er døde, svarede han. Vi har vore kister lavede, og sa har vi nu her fisk, og der skal koges bogetgrød til vor begravelse, så kan vor henfart ikke koste ret meget. Konen døde forst, og så gik han selv omkring og...
Når et barn bliver født, sendes en pige omkring for at fortælle den nyhed til alle dem, der skal med til barselgildet, og hun skal skynde sig så meget som mulig, da det sæ bliver et rask barn. Hun må hverken give sig tid til at spise, drikke eller sidde ned. hvor hun kommer, og nar folk spørger til konens befindende, skal hun allerede være ude af døren,...
En Mand på Donneruplund måtte få så meget Jord, som han kunde inddige, medens Præsten prækede i Give Kirke. Han red så fulgt af et Par Svin (eller Hunde), og de rodede så et Dige op, og Beboerne i Sognet måtte da snarest sende Bud til Præsten om at slutte af, for at Herremanden ikke skulde tage al Give Bymark.
En Gang gik min Bedstefader, Hans Brandstrup, en Aftenstund med hans Kone til Terp, hvor hun var fra, og på Vejen stødte hun til ham og sagde: »Huha, a tykte, der var noget, der kom tussende om ved os.« »Å, det kan du ikke se,« sagde han, men han fortalte hende siden, at han nok havde set, hvad det var. Det var en Vogn med to sorte Heste for, der kom...
En Gårdmandskone fra Søndermarken her i Jærnved var meget syg. Så drømte hun en Nat, at dersom de red efter Doktor til hende, så vilde hun dø. Da hun den næste Dag var meget dårlig, fortalte hun sin Mand, hvad hun havde drømt. Det blev endnu ringere med hende, og Manden vilde så sende Karlen ridende af Sted efter Doktor. Men da hun hørte det, bad hun ham...
Min Moder skulde en Aften ud at malke, og da hun så kom forbi en gammel Karl, Jeppe Melkiorsen, som stod der ude, sagde han: »Gjæstekammervinduet er helt gloende, se se, Ane.« »Ja, det har du Ret i,« sagde hun, »hvad kan det være? der er vist Ildlos." og hun løb så ind og så' efter, men der var intet. To Dage efter kom der Brev fra min Svoger, som var...
Jeg havde en Søster, der skulde sørge for at få Hønsene ind, mens vi var hjemme på Højsirup. Nu var det Vinter og Snefog, og Hønsene var sneblinde og kunde ikke selv finde ind. Så var et Par blevet borte, og da Bedstefader var strigs, var hun bange for ikke at kunne få dem ind. Nu troede hun, de mulig var gåede op på Loftet, og gik så derop, men fandt...
Generalløjtnant Bardenfleth på Harritslevgård sagde, at han fra Kjøbenhavn kunde sende sin Tjener hjem til Gården på 10 Minutter efter en Sølvske af hvad Nummer, de vilde have. Kun Sjælen behøvede at sendes af Sted. Han tilbød også at sende en af de Herrer af Sted, han talte med, men ingen af dem turde lade ham gjøre det. Jacob Rasmussen, Stensby.
En Mand havde bygget et Par Huse, der lå i Vejen for Bjærgmanden, og han vilde da gjærne have Manden til at flytte Husene imod at give ham Betaling derfor. Han gik til ham og sagde: »For du en Dan, så rokke mig på Bonton, og så rokke Bonton Kvanton, og så dandser Grimmon, og a vil sende dig Kjærlighedsbreve, hvor du rejser hen i Verden.« Det er jo et...
I Povlstrup hede boede en mand, der kaldtes den lange Sadelmager. Han havde en datter, der havde fået en dårlig hofte, og skreg så gruelig både dag og nat. Lægerne vilde have hende på sygehuset, men manden var fattig og kuude ikke evne det. Så kom han ind til mig en dag cg bad mig skrive ned til Per Damborg i Pold om at komme derop. Han kom et par dage...
J min drengetid fortalte de gamle, at i deres dreugetid havde der boet en gammel mand i Jebjærg, de kaldte den gamle trompeter. Folk var nær ved at regne deres tidsregning efter ham, for de sagde tit: »Detvar i trompeterens tid.« Han fik hans ry som en mand, der kuude mere end hans Fadervor. En gårdmand i byen havde eu hest, der var meget syg, væltede og...
En kone i Møltrup, der hed Mariane Hywl (Hjul) hun var så uforsigtig at komme til at læse i en slem bog, og så kom der én ind og spurgte om, hvad hun vilde ham. Hun svarte, at hun vilde have bud efter hendes mand. Han tjente ude på Randrup helt der ude ved Skibsted. Så kom han så forhjappet i én støvle og én hosefod. »Hvorfor sender du sådan bud efter...
I den gamle Kloster-lade, der brændte for to år siden, var der mange egeben, der var næsten huggede halvt over, og det mente de, Svenskerne bavde gjort. De havde hugget toppen af negene der inde med deres sabler, og buggene var i en dertil passende bøjde, så det kan være rimeligt nok. Kristen Mortensen, Vejsmark.
To svenske soldater kom ind i Toftgård og vilde plyndre. Konen var ene hjemme, men hun fatter sig endelig og går ind i storstuen, og rydder en kiste med klæder, og der narrer hun ham til at bøje sig ned over, og så styrter hun ham ned. Den anden støder hun pallasken i ryggen. Da råber han: » Ta mig fusende djævle højt op i Sverig I« og så styrtede han om...
