Vor Nabokone der hjemme i Bakkebølle, hun hed Maren Olesen, var en Aften borte fra Hjemmet, og da hun så gik hjem ad, så' hun en Lygtemand og blev vildfarende. Hun kom ind på en Mark, som hun ellers kjendte godt, og der satte hun sig ned og turde ikke gå længere. Efter at hun havde siddet noget, kom hun i Tanker om, at det kunde hjælpe at vende...
Detlef Detlef sen i Leksgård, Ladelund, vilde en Dag kjøre ind til Tønder. Han brugte altid en gammel blisset Hest at kjøre med. Men så kommer Sønnen Christian Bossen ind og siger: »Du kan ikke få den gamle blissede at kjøre med i Dag, for den har tabt en Sko.« Ja, så måtte han jo kjøre med en anden. Der var en Grusgrav tæt østen for Leksgård imellem...
En Mand havde taget sig for at sprede Mannahøj i Tise, men han kunde siden om Natten ikke få Ro i sin Gård og måtte så rejse Højen igjen. Der er dog nu kun det halve af den tilbage. På Hjerritslev Mark blev for en 30 År siden spredt en Høj, men Manden, som havde gjort det, måtte for Husfreds Skyld rejse den igjen, og den står da endnu. Jakob Fynbo grov...
Vorherre og st. Peder de gik på vejen den brede og signet sen' i sen' og brusk i brusk i et sted, som det var før I navnet G. F. o. s. v. Amen. Denne formular gjentages tre gange, og iraens stryges der med hænderne ned ad på det dårlige sted. Araen tilføjes kun til slutningen tredje gang. T. Kristensen.
En mollerkarl sad en gang inde i møllen skrævs over en bjælke, og han så da godt, at der i det samme kom en gammel kjælling forbi på vejen. Pludselig sprang den bjælke, hvorpå han sad, ud af møllen og ned foran den gamle. Karlen som straks forsted, det var en heks, var nu ikke sen, men slog hende i næse og mund, så blodet løb af hende. Hun greb...
Det er nu godt og vel 30 år siden, at Kristen Rasmussen i Frørup (ved Nyborg) kjorte hjem fra Nyborg, og da bymændene samme aften skulde samles, og han kom forbi stedet, gik han derind, før han kjørte hjem. da han ellers frygtede for at komme for sildig. Da han kom ud til vognen igjen, var begge hans hestedækkener imidlertid blevue borte, og da han jo...
Kristian Avgust fraHcsselballe arbejdede på Rask. Han var slem til at bande og var meget drikfældig. En aften han gik hjem ad, satte han sig ind i Uldum kro og drak sig fuld. Da han kom til Ribe-vejen mellem Uldum og Hesselballe, kom Fanden til ham og fulgte ham til hans hjem. Men Kristian vilde jo ikke have ham med ind, og kneb sig ind igjennem døren....
Min fader var kusk for den gamle pastor Pedersen her. Så kommer præsten ned til ham en dag tæt op til aften og siger, om han måtte få hans brune øg for, for han skulde øjeblikkelig til Skanderborg, der var en sjæl i vove. Det var en kjøbmand Thomsen, der havde med Fanden at gjøre. Da han kommer så derned, holder der en karet i gården med fire sorte heste...
En søndag prædikede provst Bang i Brovst kirke. Så hørte man noget nede fra kirken snorke som en so. Tre gange holdt provsten op i sin prædiken og sagde: "Væk dem op, som sover." Da han kom ned fra prædikestolen, kom Søren Henriksen til ham og bad ham om så snart som mulig at komme ned til en gård i byen; ti en gjenganger holdt sådan en hurlumhej, at man...
På tingstuen i Værslev sagde man, at der hver nat blev holdt råd, og derfor turde ingen ligge der. Dog var der en gang en dristig karl, som tilbød, at han vilde ligge der, og det fik han med fornøjelse lov til. Kort efter at han var kommen i seng, kom der tre spøgelser ind med lys og satte dem på bordet, hvorved de også selv tog plads og begyndte at tale...
Afkog af Djævelens rod er godt for blodgang. Sådan kaldes krybende ranker, der løber langs hen ad agrene og bærer gule blomster. De kommer først frem efter regn, og blomsterne kan springe ud på et par nætter. Det er de seneste blomster, vi bar om efteråret. Chr. Møller, Ringive.
Der siges, at Randrupgårdene er afbrændt af Svenskerne. Laden i den ene gård (Mads Randrups) blev ved samme lejlighed nedbrudt af fjenderne og flyttet over til Rjærggrav. I samme gård er en temmelig bred bordskive af en eneste egeplanke. En svensk soldat skal i vrede have hugget med en okse ned i den ene ende af bordet. Det mærke var der indtil den...
Almuen fortæller, at da Spanionerne 1808 var her inde stak de ild på Kolding-slottet for at indebrænde deres auforer, prinsen af Pontecorvo, men de nåede ikke deres hensigt, ti prinsen reddede sig gjennem en løngang, der gik fra slottot under slotssøen, op til Dyrehavsgården, hvorefter han så flygtede til Sverig og blev konge. J. M.
I st. Jørgensgaden i Odense, der hvor pottemager Sørensen nu boer, har st. Jørgens kirken ligget. I nævnte mands have, der hørte til st. Jørgens kirkegård, findes endnu forskjellige menneskeknokler. På den tid, da st. Jørgens kirken stod, bestod den nuværende st. Jørgens gade af bøndergårde, men disse er nu flyttede ud på marken og kaldes st....
Der var en mand i Lyne, der hed Mads Mikkelsen. Hau og karlen stod en dag på loen og tarsk. Kasteskovlen lå henne på balken. De sad just og pustede lidt, da så de grangivelig kasteskovlen bevæge sig, som nogeu kunde have ved. Det måtte betyde noget, sagde gamle Mads Mikkelsen, og det betød også noget, sagde karlen, for ikke længe efter døde den gamle, og...
Der boede en mand her henne i Hejring, ham brændte det for for en del år tilbage. Så gik han lange veje omkring at tigge og var helt langt ned efter Ålborg til. Der skulde han en aften være kommen ud i Vildmosen og så have modt en mand der ude, som var overbegroet med mos over det hele. Sådan har han da fortalt, og så vidt a husker, sagde han, at...
En gang gik en kone i sit kjokken og bryggede. Da kom der en stor skruptusse og vilde gå over dørtærskelen, men kunde ikke komme over. Så tog konen en bredtorv og lagde ved dørtærskelen, for at den des bedre kunde komme ind. Derpå sagde konen: "Du ei vel tørstig, din stakkel! og togen ose med ølurt'og lod tussen drikke. "Du ei så tyk, du skal vel snart...
Der var en mand fra Klitlund, der hed Per Mikkelsen, han var en sondag kommen i kirke, og det var den gang, som det plejede at være, når han kom til kirke, havde han åldtidens en halv pæjs på. Så kom han til at sidde ved siden af molleren, og der var ikke svar længe imellem, han sagde til ham: Du er en tyv. Det gjentog han nu så længe, indtil præsten...
I Udby havde de en gammel degn, som hed Andersen og var en rigtig rationalist. Hans præst hed Bech og var Vilhelm Bechs fader. Så kom V. Bech der som kapellan, og han vilde en dag ind i skolen og høre på, hvordan det gik med religionsundervisningen. Andersen talte netop med børnene om Jesu fristelse. Er der nu virkelig sådan en djævel til? spørger han...
Da min onkel skulde have gården her, så kom Nissen på Spøtrup lier over og tilbød min bedstemoder, at han godt vilde tage part i gården, og så kunde han få pengene hos ham. Nissen havde nemlig en sostersøn, som han havde tiltænkt gården, når min onkel var bleven skubbet til side. Det tilbud syntes bedstemoder ikke om. for hun gjennemskuede ham godt nok,...
