Stiller banen sig på rygningen og galer, vil gården snart brænde. H. V. R.
Der er lykke ved, om piger ligner faderen og drenge moderen. Dalby. F. L. Gr.
På tingstuen i Værslev sagde man, at der hver nat blev holdt råd, og derfor turde ingen ligge der. Dog var der en gang en dristig karl, som tilbød, at han vilde ligge der, og det fik han med fornøjelse lov til. Kort efter at han var kommen i seng, kom der tre spøgelser ind med lys og satte dem på bordet, hvorved de også selv tog plads og begyndte at tale...
I en gård ved Kirkenip so havde de en nisse. En dag om vinteren, da bondens hø var sluppet op, så han nissen sidde oppe på hanebjælken. sagde bonden, tkan du ikke skaffe mig noget ho*?» «Jo, jeg kan.> Om natten kom han og båkede på vinduet og sagde: «Du kommer til at sidde op og spænde for en vogn og kjøre ud på soen for at hente en visk ho, jeg...
1684 kom en fattig Mand fra Rønnebæk, som havde gammel Skade i sine Ben, af en Hændelse lil en Kilde strags østen for Overdrevet på Næstved Byes Mark. Han satte sig ned og toede sine Ben i Vandet, som vældede op af Jorden, og efter få Dages Forløb og Toen blev han rask og slængte sine Klude. Så gik han til Næstved Og meddelte det til Kapellanen ved St....
I et knapt år sagde en bonde i Vollerup en juleaften, da grøden var sat på bordet, til konen: «Mo'r, vi kan ikke dyppe ret dybt i smorhuUet for ...» Han blev i det samme afbrudt ved et lydeligt «godaften», der blev udtalt af en lille mand med en rød hue på, som just trådte ind ad doren. «Kom frem,» sagde bonden, «og spis med os.» Konen så surt hertil og...
I gamle dage boede der nisser i en høj på Fijen, og om aftenen rådslog de om, hvor de skulde stjæle noget øl, hvilket de behovede. Nogle sagde, at de skulde gå til degnens, men de fik til svar, at det var så magert, og onden blev da, at de skulde tage af bodkerens, for det var så fedt. Da de nu kom der, krob de ind ad vinduet til hans ølkjælder, hvor de...
Vor Frue nat hærer tranen lys til senes (da skal man gå i sene fed dagslyset). Nik. Chr,
Vorherre ned ad bjærget red, hans foles fod han vred, nu at trå sen' til sen' og brusk til brusk, så snart som a min hånd til jorden ta'r, så skal du få liu. I navnet G. F. . . . Hans Rasmussen, Ring mark.
Det sidste mål mælk, en ko giver, inden den bliver sen, det giver a altid katten. Uglbolle.
Man skal malke koen sidste gang en sondag, hvis man ønsker, at den skal få kalv ved dag. Man skal tillige malke den sidste mælk på jorden, for at koen kan blive rigtig sen. Karl Timmermann.
da.etk.JAT_01_0_01049
Når man malker en ko sen på en sondag eller en torsdag morgen, så får den altid kalv om dagen. Gestrup.
Povls nojj gor hø/est i sko; mon stikker dyyvest i dø;'. Hans Aoder sen, Sinding.
Fra Brandstrup, Vindum Sogn. (Se også J. F. IV S. 402.) Jesus op på Bjærget red, hans ene Fod af Leddet vred, så bad han til Vorherre, det måtte komme i Led og i Lav', Led i Led og Sen' i Sen'. Vindum S., Middelsom H.
Her ovre i Holing ved Peder Blåbjærgs var der et Logab, de aldrig kunde have lukket om Natten. Den forrige Mand havde båret sig skidt ad og skrevet en anden Mand for noget, og da det kom op, og han skulde have været i Hullet, så gik han hen og hængte sig inde i den Lade, som Logabet var. Han hed Peder Thomsen, den Mand. Niels Kristian Larsen, Grødderis....
A gik en Aften hen ad Rusbjærg-Vejen, den går op til Tørring Kirke. Da kom a imod en Hund med nogle Øjne så store som hele Kroppen. A kom af Søndresognet og vilde hjem og gik ved Siden af Vaj sen. A kom i Ry sten ved det Syn og kom helt i Stade. Men så gik a lige godt hen og så til den, og den så på mig med de store Øjne, og så skyndte a mig derfra. Der...
En Morgen Kl. 4, a skulde ud på Hjeds Hede, da så' a en bitte Ligskare med 3 Vogne her oppe ved Smedjehøjen, hvor Smeden nu boer. Nogle få Dage efter faldt en Væver, der hed Kristian Nielsen, ned af et bitte Læs Byg for det var i Høstens Tid, og brækkede hans Hals, og så var det hans Ligskare, a havde set. Bojer-Peter, Sørup.
I Kristen Nielsens Jorder på Søvig Mark ligger tre små Høje. En Gang Morten Jensen i Kjærup og hans Farbroder Niels Mortensen kom forbi, hørte de tydelig en Kiste slå i Lås i den ene af dem. H. M. Iversen.
