Mens a var i Lære på Fødselsstiftelsen i Kjøbenhavn, hørte de en sen Aften en Rost nede fra det store Kjøkken, der sagde: »Der er Ildlos, De véd vel ikke af.« Folk så' nu efter, men der var intet at opdage. De Kvinder, der var i Lære, fik nu deres Tøj derfra, for de var bange, at Huset skulde brænde og de miste, hvad de havde. Efter et halvt Års Tid, da...
Når en hest skal signes, siger man: Jesus op ad bjærget red, hans hestes føllea fod deu gled, år' i år', sen' i sen', kjød i kjød, blod i blod. I navnet . . De ønsker også, det skal aftage lige så hastig, som det er påtagenes. Gadbjærg.
En ko malkes sen, uår man malker den på jorden således, at mælkestrålen træffer iraellem dens bageste klove. Til andre tider må der ikke malkes på jorden. p. Jensen.
Søren Jensen fortalte også, at i hans barnetid da var de halve folk i Stovrup i Skjolde sogn hekse. Dem véd lian en del at fortælle om. Og i Nedre-Bjerge ved Horsens der var det så galt at komme igjennem den gang, for enten gjorde de det ene skidt ved folk eller også det andet. Og i hans ivrighed, når han fortæller om al den fortræd, de gjorde, lægger...
Der er en gård i Søfelde, som nu tilhører Jens Hansen, hvor man især tidligere har mærket en hel del til spøgeri og sådan noget. Det gjorde støj der i gården på mange måder, men især har man ofte hørt nogen kjøre i gården, så det buldrede efter. For resten har det aldrig nogen sinde gjort folkene i gården noget. p. jensen.
Lige sonden for Volstrup er on dal, hvori udspringer et væld, som kaldes Thevandskilden. Der neden for er en blode, og i den var det at ladefoged Knud H. . .sen trådte en dreng ned. Ladefogdens ligsten ligger på kirkegården, og på den kan man læse årstallet 1696. Hjerm.
I svenskekrigens tid skal en bob Svenskere af en vejviser være blevne viste ud i en større mose i Malt sogn i Ribe amt, hvor de alle druknede. Noget sandt er der vist i dette sagn, da man indtil de seneste tider bar fundet forskjellige ting i mosen, der kan have været brugt af rytteri. Sagnet siger, at den mand, der vildledede Svenskerne, var en...
da.etk.DS_04_0_00422
Nissen havde bragt lykke til en mands gård, så at han blev en rig mand. For sin dod siger han til sonnen, at han skulde leje sig en dreng med tipholle (hollehue, toplue) på, som vilde mælde sig til tjeneste. Da faderen døde, kom nissen ganske rigtig med sin tipholle på, men den ny ejer viste ham bort. Nu gik det bestandig tilbage for sonnen, indtil han...
Der har været en nisse i en gård i Værslev. En gang så folkene, at nissen sad på stænget over porten og lod benene hænge ned. Så kom gårdhunden løbende, og da nissen så den, sagde den: «Lådne ta tåen, lådne ta tåen!» Hunden blev vred og gav sig til at gjø, men nissen blev ved at drille den. Jorgen Hansen.
Der var nisser på Torlundgård og Lindbjcerg i Olgod, og begge steder havde de stakke ude. Så kom nissen fra Torlund og stak hovedet ind under en stak, men der lå den anden nisse og sov oppe i, og han mærkede det ikke, inden de kom til Torlund. Da vågnede han, og så stod der en kamp, der varede til dag. Men stakken blev stående. Niels Tran bjærg, Tirstrup.
Kirsten Marie Pedersdatter er født den 27. oktober 1827 i Bodholm i Nielstrup, Rud sogn, sønden for Rud kirke. Faderen var fra Nielstrup fra noget, der kaldes Sahule. Stedet blev af bedstefaderen flyttet ud fra byen og op til Sahulesled. Moderen er født i det sted, der endnu er lige ved kirken. Senere kjøbte faderer. en gård i Villendrup, som Kirsten...
Provst Hjort i Kvosted var også slem til at lyve. Han sagde, at ovre i Sjælland brugte de heste til at stampe hæssene sammen med. En gang han kjørte fra sogne, fortalte han til en mand, han havde med, at han havde slagtet et svin, der vejede 36 lispund. Så siger manden: Der var fedt at mose i- Lærer Våben, Fårup.
Anno 1672 d. 26. febr. døde Anders Christensen i Revn, begravet den 2. marts, skal give mig 9 mark. Ras Mogensen lovet mig min bataling. Betald med en blakkot kviekalv for 1 rigs daler. Vejlby og Homå kirkebog 164582.
En dreng, der tjente på Kongensgård, var et forslagent hoved. Han skulde en dag gå ned til hospitalet og hilse der fra fruen, om ikke Kristen Gasse (han hed nok ellers Kristen Povlsen) kunde gå et ærende for hende. Manden var imidlertid ikke hjemme, og konen, Ellen Gås, lå i barselseng, så hun kunde da heller ikke gå. Børnene knude ikke heller, for de...
Når hornene skal blive rige, må de bave en sølvskilling på sig deres dåbsdag til kirken. Jørg. H.
Når en ke malkes sen en torsdag morgen eller søndag morgen, vil den komme til tit kjælve ved dagen. Trækkes koen til tyr, efter at den er malket, får den en kviekalv, men trækkes den hen før, får den en tyrkalv. Sml. 1046. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
Jeg havde en Husmand at tjene ved Navn Hans Peter Eriksen. Han skulde en Aften ned at flytte Hestene på en Udlod, der kaldtes Smedelodden, fordi den havde været Fæste til Smedekonen, men hun kunde ikke svare Afgiften af den, og så måtte jeg selv drive den. Men han trykkede sig noget ved det. »Hvad er der ved det, hvad er du bange for?« sagde jeg til ham....
Når der var indhøstet, skulde der en klog Mand til at bevare Kornet for Musene og binde dem. Der blev sat 3 Neg på en bestemt Måde, og det var jo de første, der kom i Laden. Der blev vel også nok brugt en Formular, men den måtte jo ingen høre. Da kom Musene ikke længere end til de tre Neg, som blev fuldstændig opædt. Andre brugte at sætte en Tønde ned,...
Jeg boede her i Hulbæk, og en Aften var jeg ene hjemme, min Mand var rejst bort. Det var enten ved Påske- eller Pintsetid. Da jeg så var gået i Seng, gav det sig til at pusle nede under Sengen. Jeg troede, det var Bødkerens Hund, som var kommen derind og vilde tage efter den for at få den ud, men da jeg nu bøjede mig frem over Sengestokken, kom der noget...
Min Bedstefader Johan Andresen hørte en sen Aften Forsang, da han gik hjem fra Byen. Han stod stille foran et Hus ved Vejen. De sang så dæmpet, at han kun hørte sidste Vers, og han var heller ikke klar over, fra hvilket Hus Tonerne kom. En lille Måned efter dode Manden i et af Husene der, hvor Forsangen var hørt. Han dode uden videre. Johan var med til...
