To må ikke vaske sig af ét fad, for så kommer de op at slås. A. Biudesbøl.
Du må ikke lade pigen vinde garn af dine hænder, for så vinder hun lykken fra dig. A. Bindesbøl.
Den, der bærer et sold på sit hoved, bliver ikke større, end den er. A. Bindesbøl.
Når man har tre lys på bordet, er der en hemmelig brud i huset. A. Bindesbøl. Bryllupsdagen.
Det skal være slemt at lægge en kniv på ryggen, for det er at vise skarpt imod Vorherre. A. Bindesbøl.
da.etk.DS_06_0_00420
På Dragsholm kunde de af og til høre en vogn kjøre frem for døren, og kusken knalde, men når de så kom ud, var der intet. Provst Magnussen fra Pølleslev, som var der til selskab, horte det også. Der var sagt til om hans vogn, at den skulde holde for døren, men da var der alligevel ingen ting. fru hansen, torsager.
Den, der holder meget af katte, kommer også til at holde meget af sin ægtefælle. K. M. R.
At indgive heste hvideløg tager styrken fra dennem, som ere i selskab med dennem.
En præst i Mørke kunde mane. Han var også på Skafføgård at sætte spøgeri væk. En gang i et forrygende snefog, da han var på Vosnæsgård til selskab, vilde de have ham til at blive og sagde, at han kunde ikke kjøre igjennem, men han vilde af sted. Så kjørte de ud til vild mark og kunde til sidst ikke finde rede på vejen. Endelig slumper kusken tilbage til...
da.etk.DS_04_0_01093
Provst Winding i Tved var og klog. En aften der var selskab bos barn, var en karl kommen for at ville stjæle æbler fra barn, men ban bandt ham i porten, og da han så fulgte sine gjæster ud, stod karlen der som en støtte, og alle så ham. Så sagde provsten: »Nu kan du gå!< P. C. Christensen.
Ved skjellet mellem Munklinde og Agerskov jorder i Bording sogn har det, efter hvad der fortælles, ikke været rart at færdes, når det var mørkt, der gik naturligvis en so med ni grise, og for dette selskab var der mange, som var bange. Jens A. Favrholt.
En selvmorders sjæl farer oppe i luften i selskab med Fanden og de andre onde ånder, indtil den tid kommer, da han virkelig skulde have død. lærer søe, gudum.
En karl fra Termestrup plojede en dag i marken uden for byen. Kjoresvenden bemærkede, at han af og til lo. Da der var gået en times tid, løb han væk og kom tilbage igjen efter nok en times forlob, helt mismodig og bleg. Han havde nu været i selskab med diekvinderne. R. H. K.
En gammel mund på Holmsland, der lied Morten Sø, var så vanskelig og vilde aldrig liave kage til jul. Hans kone Og nabokonen var så gode venner, der var nemlig to nabogårde og kun en sti imellem dem. Så siger Mortens kone til den anden lige før jul, om hun kunde ikke hjælpe hende at få lidt baget. Jo, send Morten herom, så skal a holde ham ved snak....
Når de Martofte Folk havde været i Snabe til Selskab og tog hjem om Aftenen, kunde de høre, Bjærgfolkene spillede og dandsede inde i Jættestuen på Snabe Mark. Der gik nemlig en Gangsti forbi den, som nu er nedlagt. Niels Danielsen, Stubberup.
En dame i Kjcbenhavn var taget i selskab, men havde gbsmt sit lommetørklæde. Kammerjomfruen så det og var kjed af, at hun havde glemt at give hende det. I det samme ser hun damen komme ind, tage lommetørklædet og gå igjen. Da denne så senere kom hjem, beklagede hun sig over at have glemt det. Jomfruen fortalte så, at hun havde set hende komme eiter det....
Der var et kammer på Nørlund, som ingen kunde ligge i. Der var selskab, og jægermesteren fra Bygholm sagde: "Kan ingen anden ligge der, så kan jeg." En pige, som nu bor i Brorstrup, var stuepige der og gik og gjorde rent i stuerne, og da der var fremmede, gik hun og gjorde rent der ved nattetid. Da det blev ved midnat, kom han luskende og lagde sig i en...
Efter at solen er gået ned, må man ikke fløjte, så fløjter man den Onde til sig. Jens Esbensen. A. Bindesbøl.
da.etk.DS_06_0_00357
Pastor Kjær i bkjærbæk og så degnen de var til selskab på apoteket hos Thaning. Der var netop kommen en ny læge til byen, og så siger pastor Kjær blandt andet til ham: Ja, De kan være glad ved, at De er kommen så sent til sognet, for vi har haft store udgifter her i det sidste år. Blandt andet har vi måttet anskaffe os et årreværk i kirken, da degnen...
De havde en skoleholder i Veerst, de kaldte Bovs-Hans. Ved et selskab havde han fået for meget at drikke. Så trængte han til at komme ud, mon gik fejl og kom ind i spisekammeret. Der lod han så gå i en meltonde, og melet stod op på klæderne af ham. Da han så kom ind til selskabet igjen, spurgte de: lHvordan er vejret, Hans? Han svarte: Det er et...
