ILangdyssen i Serritslev er der begravet en kjæmpe, som hed Sejr. Hans hoved ligger ved den ene ende af højen, og fødderne ved den anden. Sognet skal have fået navn efter ham, så det blev Sejerslei'. nik. chr.
da.etk.DS_03_0_00056
Vasker katten sig i ansigtet, får man godt vejr. Andre: så får man fremmede. Når den tager ved poten om bag ørerne, bliver det dårligt vejr. Vasker den sig i den anden ende, får man skident føre. Th. L.
Sejershøje lige osten for Gadbjærg og Sejers mose lige neden for har deres navn af en sejr, der her skal være vunden en gang imellem Jelling og Gadbjærg. Andre siger, at en kong Sejer fra Ringive vandt slaget. Peder Mikkelsen, Gadbjærg.
Der siges, at Dronning Dagmar har bygget Skrave Kirke. I Østreenden af Kirken er udhugget to Figurer, som skal forestille Dronning Dagmar og Valdemar Sejr. Anne Gram, Kjobenhoved. Skrave S., Haderslev Vester A.
da.etk.DSnr_03_0_00234
For en 10, 12 År siden grov de ned bag ved Hovgårds Stuehus i Rude og fandt der en gammel Brolægning. Ovenpå lå en hel Del gamle Slotssten spredte omkring. Nu er Gården delt i to. Der findes et Gavebrev fra Valdemar Sejr til Bispen i Århus, dateret Rude. Pens. Lærer Nielsen, Saksild. Saksild S., Hads H.
En gammel Kone i Ballum, Kirsten Pedersdatter, hun spåede af, te æ Vesterhav skulde i en nær Fremtid overskylle Landet og bryde så langt ind, at Vandet skulde gå ind ad Gluggerne i Sogn Kirketårn. Fire År efter skulde der stå et Slag imellem Danskere og Tyskere imellem Randrup og Ballum, og Franskmændene skulde komme Danskerne til Hjælp, og så skulde de...
Imellem Kværs og Gråsten ligger to Gårde, som hedder Ladegård og Pugholm. På hver af dem boede en Nispuge. Nissen på Ladegård stjal Korn på Pugholm og bar det hjem, og den anden Nisse stjal fra Ladegård. En Dag mødtes de ved Pugholm, hver med et stort Læs Korn på Ryggen. Det kom nu til en Kamp imellem dem, og Nissen fra Pugholm vandt Sejr. Han mødte så...
En gammel mand fra Holmen fortalte mig, at Frederik den Syvende var født i en sejrsskjorte, derfor kunde sejren og lykken være med ham. Den hinde, man fødes i, den skal have fason som en skjorte. Povl Jensen, Udby-ovre.
Snoge, hugorme og hele skidtet do blev fordrevne fra Lyvland og ud i fjorden. Det var en klog mand, der drev dem hen. Havde det gået ham på, så havde han selv blevet drevet i fjorden, men han vandt sejr med det. Lavst Sørenseu, TJllita.
På den østre ende af Skrave kirke findes to billeder udhuggede i kampesten. De skal forestille kong Valdemar Sejr og dronning Dagmar, som efter sagnet har bygget kirken. John Hansen.
De havde en byfoged i Hjørring, som hed Kofod, han havde tilsagt sognefogden i Ugilt K listen Pedersen til at møde ved Ilbro, for der var noget galt med broen, som de skulde have efterset. Byfogden kom først og ventede så en tid på sognefogden. Til sidst blev han lynende gal, for det han skulde sidde der og vente med befordringen. Imidlertid kom...
da.etk.JAT_05_0_00435
Der var en gammel gårdmandskone i Skallerup, det var nu egentlig T. Kr. Kristensens bedstemoder, hun fik sig lavet nogle kroge ved bysmeden til at sy i hendes livstykke, og der hængte hun noget fetalli, som hun vilde have smuglet ind i Hjørring, og som egentlig skulde fortoldes. Det hang altså under skjørtet, og hun mente altså på den måde at kunne få...
I mit hjem kan a huske, vi brugte at brænde brændevin. Det var jo forbudt, og vi skulde passe så nøje på. at betjentene ikke kom over os og tog os ved det. Så kom der en mand til vinduet om natten og sagde, at betjentene de kom og skulde se efter, for der var nogle, der havde mældt os. A er jo fra Nørre-molle, og så havde vi anbragt tojet i en kjælder...
For en 70 år siden var der en præst i Sønder-Harritslev, der hed Weise. Han havde en avlskarl, der tillige var kusk for ham og var noget betroet. Når han så kom til Hjørring, skulde han jo forrette ærender for præsten. En gang gav han ham det bud med, at han skulde gå ind til Steffen Hattemager, det var den eneste hattemager der var i Hjørring i de...
Der tjente en karl ved Jens Madsen i Hundelev, o han så ikke ud til at være rigtig sløv. Han skulde gå og pass kreaturerne om efteråret i kjæret, og da han kom hjem med dem om aftenen, så manglede der en ko. Hans husbond spørgei ham så efter, hvor den rode ko var bleven -if. Ja, hun var gået i bløde i en vældgunge, og den gang a kom til hende så trykte...
Det har været skik her ved bryllup, at når gjæsterne havde spist, så skulde de alle gå hen og kysse bruden og sige tak for mad. Det var helt almindelig, og ved barnedåb skulde de kysse den, der bar barnet, De blev beværtede med kjodsuppe og kjod, dernæst bygsuypo og fisk. Til en forsamling blev der altid givet fon, der som regol bestod af en kop smør, et...
I det sydlige Jylland, mellem Eibe og Varde, havdG man i min barndom folgende skik. Julemorgen stod husfaderen op meget tidlig og tændte lys, kaldte på alle børnene, så de blev vågne, men dog blev i deres senge, gik så hen og lukkede alle dørene op lige ud til gården og sagde, idet han lukkede yderdøren op: Kjære jul, kom herind! Når han atter kom ind,...
Ser man om foråret første gang: storken stå og viben flyww, sædmani gå og ploven dryww, får man et godt og heldigt år. Fru Høeg-Høyer.
Horer man storken knebre, før man ser den, bliver man sladderagtig. Ser man den stående, skal man blive hjemme. Fru Iløeg-Høyer.
