For at gjæslinger kan trives, må man lade dom gå gjennem en honekjievø. Tudse. f. i).
For at koen ej skal kjælve om natten, malkes den gold en fredag, hvornæst malkersken siger følgende: Nu malker jeg dig en fredag, så skal du kjælve om middag. F. D.
Som vejret er den dag. Gerte Føjtens går, vil det være den dag, hun kommer, nemlig Bendikte dag, men på de tre mellemliggende dage vil vejret være ens og anderledes. F. D.
da.etk.JAT_01_0_00706
Indtræffer nyet en løverdag, varsler det godt vejr, Når dot star på enden, men regn, når det vender bugen ned ad. F. Dyrlund.
Med søndensol og nordenvind far hyrden bagt sit skind. F. D.
Om det lyse bjærg ved Klavsebølle hørte jeg fortælle et Par Historier: 1) om Døve-Knud, der mistede sin Hørelse ved at sove på det, og 2) om et Kvindfolk, der var tombet i nogen Tid, efter at hun havde dandset med Bjærgets enbenede Trolde. F. Dyrlund.
Hen kloge kvinde i Mårsø helbreder børn for skjæuer og bruges endog af enkelte kjøbstedfolk. Foruden indgnidning benytter hun læsning, under hvilken hendes forgængerinde og læremesterinde (sognefogdens kone) desuden trådte på barnet. F. D.
På Oalgenbjærg blev »den norske dreng« brændt for trolddom. Da ban lige bavde nydt sakramentet, brændte maven ikke, og den gjerntes i lang tid. F. D.
da.etk.DS_07_0_01459
Er hønen æggebunden, så gå og tag, men stiltiende, en nævefuld korn til den hos en anden mand. F. D.
da.etk.DS_07_0_01210
Når en nybærne ko malkes forste gang, ledes en stråle af hver patte i et råt æg, på hvis skal er hugget et lille hul. Under malkningen læser kvindfolket Fadervor tre gauge, men jævnt (sagte for sig selv). Dernæst stryger bun et kors over yveret og siger: Jeg ønsker, jeg må få god beld med dig og godt smør, hver gang jeg kjæinei. Så i Jtsu velsiguede navn...
Det er nylig sket på Refsnæs, at en pige gik til den kloge kone og fik en snogebråd at lægge ubemærket i sin kjærestes halsklud for at sikre sig hans troskab. F. Dyrlund.
For let at få smør, når man kjærner, behover man blot at røge kjærnen med ni slags træ, eller også under den at lægge et kors af fire strå at stråtaget, tagne hver på sit hjørne af et fattighus (hospital). F. Dyrlund.
For få år siden henvendte en kone i Butterup hospital (fattig- eller stakkelhus) sig i præstegården med klage over en kvindelig stuefælle, der havde forhekset hende en flaske øl, og for ganske nylig er en enke i Butterup-husene bleven beskyldt for at have malket køer i Tiønninge fra sit loft, uagtet der er et godt stykke vej og en å imellem. F. Dyrlund.
I Enner Engkjær ved Hoisens kan man st. Hans aften sidde under en harve på en korsvej og se heksene fare til Trolds kirke på en limestang. Derfor må man ikke glemme at tage sit bagerovnstøj ind. F. Dyrlund.
En gammel kone i Måle på Hindsholm var almindelig frygt-t som en vitterlig heks. Alle hendes klæder, j-elv det store hvide tørklæde om hovedet, var hæftede sammen med polsupinde, ti stålsager tor ej findes på en heks. Blandt meget andet kunde hun node folk, der havde undladt at knække sildens rygben, til at spise den samme sild to gauge. F. Dyrl.
Da der for nylig på Hagested var stjålet adskillige fødevarer i spisekammeret, udlovede ejeren 10 rigsdaler til den, der opdagede den skyldige. I det håb at få del i belønningen henvendte en skikkelig mand sig til en af de kloge folk, hvis svar lod således: Der var flere om gjerningen, og om nogen tid vilde de nok ved indbyrdes uenighed rebe sig selv....
På den tørre knop på hesteus bagben har Fauden sat sin finger. Derfor er hestekjod uspiseligt. F. D.
