På Rosendal, en herregård i Fakse sogn, hvis jorder grændser umiddelbart op til Roholte sogns jorder, boede Niels Juel. Før han skulde ud at kjæmpe med den svenske flåde i Kjøge bugt, var hans kone meget bekymret for udfaldet af den forestående kamp, og så en dag gik hun ud til voldgraven, hvoraf endnu sees spor, tog to kar, ét med jærubånd og ét med...

1729 er den halve del af byen lagt i aske ved en ulykkelig ildsvåde, men igjen godt opbygt. Oprindelsen til denne byes fundation og navn er funden af et gammelt manuskript at være den. På det sted, som Homå er bygt, skal have stået en mægtig strid, kaldet kjæmpestriden, hvor der med slyngesten blev slaget meget folk ihjel. De overblevne have til et...

0 93. Herregårdene Krastrup og Vår i den nordlige del af Ålborg amt havde i gamle dage hver sin nisse. De levede i ufred med hinanden, og det blev aftalt, at en tvekamp imellem dem skulde jævne striden. Nissen fra Vår, der ansåes for den svageste, påkaldte staldkarlens hjælp, og da denne ytrede sin frygt for at være deltager i kampen, forklarede nissen...

En Furbo var ovre ved kongen at forebringe ham en sag; roen han kunde ikke straks få ham i tale, og så blev det ved at hale tiden ud, og det blev juleaften, så han kunde ikke komme hjem at få hans juleaftensnadver. Da traf han på Kongens-nytorv en bitte mand, der siger: "Går du her, tu du er en Furbo?" Ja, han var. Nu havde han ligget her ovre eu otte...

På Palsgård i Bjerge herred var der en gang en forvalter, som var meget hengiven til kortspil. Han havde to medspillere, som var hans fortrolige, og når de kom sammen med fremmede, der let lod sig forlede til at spille med dem, var de altid sikre på at tabe deres penge. Nu døde disse skjælmer, og så skulde man dog tro, at deres uvæsen havde ende; men...

To mil nord for Hjørring ligger den gamle herregård Asdal. En af dens tidligere ejere hed Karl Pølse. Navnet Pølse fik han på følgende måde: Ejeren af herregården Odden og Karl fra Asdal havde sviu i skoven. Da svinene så skulde hjem, kom de to herrer i strid om et svin; den ene vilde have det, og den anden også. Da sagen kom for retten, dømte denne...

For mange år siden boede i Norhalne en husmand, der kaldtes Kristen Burmand. Han var en rigtig trold. Folk troede fuldt og fast, at han kunde forvaudle sig til en ulv og i en sådan skikkelse udøve de samme gjerninger som en virkelig ulv. Folkene i Norhalne, der var hans næste naboer, levede han tilsyneladende i venskab med, men de måtte dog flere gange...

Der har i sin Tid været to Brødre, der hed Frost, på Hovedgård, og de var Røvere, der havde Snore over Vejen med Klokker på, så de kunde høre, når nogen kom kj ørende, og lå da i Baghold og overfaldt dem. Det var nu i den Tid, da Bønderne havde Svin i Skoven, og hver havde jo sit Mærke, hvorpå de kunde kjende dem. Så var der en fattig Hovbonde til...

Der boede en Mand ude på Rubjærg Hede, der hed Rasmus, og det var en ualmindelig klog Mand. Der var kun det enlige Hus der ude den Gang. Han havde også Cyprianus, og der er mange, der mener, at jeg har den efter ham som eneste Arvetager. Han havde svær Omgang med de Underjordiske der på Egnen, og dem var der nok af. Så var der også en klog Kone der i...

Så snart der kommer en ny mand eller kone i en gård, gjøres der “indgang” i lavet. Omtrent kl. 2 tuder oldermanden i byhornet gjennem hele byen, og alle mændene forsamles da i gården. Efter den gamle bestemmelse skal den. som giver indgang, give 1 tønde godt øl, 1 pund tobak og en pot brændevin til fortæring. Nu for tiden bruges der mere brændevin og...

Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...