1854 lille-juleaftens dag skar vandet ved Nymindegab sådan ind, at kontrollørhuset blev undergravet og faldt. Kontrolloren havde en ko, og kostalden faldt først. De var ved at bage til jul og havde deres småkager og kringler lavet, men måtte bringe det i ubagt stand over til kroen. Den vestre ende faldt strags efter, og beboerne måtte indrette sig i et...
Forhen var der megen sejlads ind ad Nymindegab. Der var en 10, 11 fartøjer hjemmehørende der, og de gjorde en 5, 6 rejser om året til Hamborg efter kaffe, sukker, til England efter tvist, stentøj, til Riga efter hor, dun, til Norge efter træ. Alle skulde have noget af ladningen udlosset for at komme over den grund, der kaldes Pampus, og der lå da pramme...
Der er et Dødmandsbjærg mellem Gabet og Bjærggård. Min mand har været med til at kjøre ben væk derfra af mennesker. De fandt endogså hårfletninger der. Dem så han og taler meget om endnu. Maren Kierkemann, Hemmet mølle.
Fiskerne havde i halvtredserne fået sig indbyrdes indrettet en helligdagsanordning, så det var blevet vedtaget, at ingen fisker måtte gå ud om søn- og helligdagen inden kl. 4 om eftermiddagen. Når lodsen da hejsede flaget, var tegnet givet, og folkene strømmede ned til skibene, ti det gjaldt jo om, hvem der kunde komme forst ud. Den første havde...
I begyndelsen af århundredet kjendtes kaffen ikke her i Vium, og man forstod ikke at lave den. I Hermansgård havde de ikke en tekop, kun spølskåler at drikke af. Ved gilder søbede de alle varmt øl af ét fad. Ved siden af dandsestuen var et lille gjæstekammer, og der stod store stabler af skårne meldmader, omtrent som man nu sætter træ op, det ene lag...
Min stiffader boede i Gammel-Honning. Gården var formelig gravet ned i jorden. En gang gav det et stærkt snefog, så sneen lå op til fjerde rude, og da det nu gav hastigt tobrud, løb vandet ind ved syldstenene og stod langt op pa lergulvet i stuen; det stod langt op på boskaberne og odelagde dem. Vi måtte til at bære vand ud i spande, og jeg kan huske, at...
I Vrenderup, Fåborg sogn, var jeg som barn og så en stor åben skorsten. Der var så røget og tilsodet overalt i stuen, og der spiste man og opholdt sig og sov og vuggede børnene. Konen gik om aftenen (eller morgenen) og så ved lysepinde, men de havde også en tranlampe med sivvæge. Maren Kierkemann, Hemmet mølle.
Tæt ved Gabet har de fundet stenpikninger og kobåse, så de mener, der har været en by. maren kierkemann, hemmet mølle.
Der er en gård i Hemmet, som kaldes Hemmet slot eller slottet, den har indtil den sidste ejers død været fæste til Lønborggård, og der har i mands minde været spor af grave om den. Der siges, at den i sin tid var forvisningssted for en jomfru fra Lønborggård, der havde giftet sig under sin stand. maren kjerkemann, hemmet.
Historien om bygningen af Lydum kirke er den sædvanlige. Den ligger tæt ved sognegrændsen. mår. kierkemann, hemmet mølle.
Gykjær bakker skal blive til havbakker. I Gykjær skal orlogsskibe en gang komme til at sejle ind. Tv. P. TJhrbrand.
da.etk.DS_02_G_00393
Langdalen kunde man sejle ind ad helt vesten for byen efter Solbjærg og op forbi kirken, hvor der endnu er en tydelig lavning, der kan stå vand i om vinteren. Indsejlingsstedet kaldes endnu Vandstedet. mette printz, nordby.
Skibene kunde sejle op til Lisbjærg bro, og der lagde de til. Men da der så blev for lidt vand, måtte de til at flytte handelspladsen til et sted, hvor skibene kunde sejle ind. Det blev så ved Århus, hvor der kun var nogle små fiskerhytter. kristen pedereen, veji by.
Snekkerstenens fiskerleje ved Helsingør har navn af en stor sten, der en gang kom sejlende over til Danmark fra Kullen, og den blev derfor kaldt Snekkersten. v. boye.
Der skal komme en tid, da vandet skal stå så hojt, at en ko kommer sejlende ind ad et glamhul på Håsum kirketårn. Jebjærg hojskole.
Råbarre viud : god vind: falde til fjennd: fedme; stummer: larme; stui over en bog: hænge over en bog; trippel og regent: travlhed; hakkekylling: mistebarn; det faldt hen i godt vejr: hk en god ende; gui: barn: hædeles: helvede; landbrænnd ; strandbredden; elske vallend : sejle tæt ved land ; stuuf: snuble; skurre: kjøre rask; troldmorki.de gamle sagde...
da.etk.JAT_06_0_01069
Søfolk holder heller ikke af at have en præst om bord og bolder ikke af at sejle fra en havn en mandag. II. B.
Når anden kunde sejle i furen og tage havren, når de såede, var det et godt tegn. Gammelstmp.
I gamle Dage gik der noget Vand forbi Skivum. Når så Skibene kom sejlende nord fra, og de kom til Skivum, blev Vandet smallere, hvorfor Skibene måtte byttes og nogle mindre sejle videre, Og så blev Byen kaldet Skib-om. Opt. af Søren Hansen, Giver. Skivum S., Års H.
