P;i6tor Knudsm i Beder levede ugift og var meget rig. En præst i StorcRing sagde en gang til ham: De har ikke mere end 3 mark 12 skilling i udgift om året, det har jeg regnet ud. De tager til Århus 6 gange om året, det er 8 sk. i drikkepenge hver gang. Så skal de have 12 skilling til tobak. Dertil svarede Knudsen blot: Hm, nå sådan, jaja*. Han prækede...
Pastor Knudsen i Beder-Malling, der tog sin afsked 1887, skuldo en gang holde en ligtale over en mand, der var død, som hed Vad-Povl. Men da der nu også var én, som hed Vad-Jens, og som gik ved to kjæppo, så havde han taget fejl og talte over denne sidste, som han syntes meget godt om, fordi han gik flittig til kirke, hvorimod han ikke syntes om...
Der har været en kro i Skjæring, og der er endnu et hus, de kalder Krohuset. En gang havde der været marked ved Gammel-Løgten, og så kom der mange folk ind i kroen, der iblandt Klemen. Så var der én, der havde et dækken, der var bleven henne, og han kommer og vil have Klemen til at vise det igjen for en bestemt sum. Han får så alle dem, der var, stilt an...
Der var en klog mand inde i Assendrup, der hed Knud Bendixen, han var opholdsmand og sad i en husende. Vi søgte aldrig andre end ham, når noget var galt. Mens han havde gården, var det blevet galt med køerne, kvindfolkeue kuude ikke kjærne, og konen gik og klagede sig og sagde, at de var forgjort. Så sagde Knud: »Prøv nu at give dem det og det.« Men det...
Gykjær bakker skal blive til havbakker. I Gykjær skal orlogsskibe en gang komme til at sejle ind. Tv. P. TJhrbrand.
da.etk.DS_02_G_00393
Langdalen kunde man sejle ind ad helt vesten for byen efter Solbjærg og op forbi kirken, hvor der endnu er en tydelig lavning, der kan stå vand i om vinteren. Indsejlingsstedet kaldes endnu Vandstedet. mette printz, nordby.
Skibene kunde sejle op til Lisbjærg bro, og der lagde de til. Men da der så blev for lidt vand, måtte de til at flytte handelspladsen til et sted, hvor skibene kunde sejle ind. Det blev så ved Århus, hvor der kun var nogle små fiskerhytter. kristen pedereen, veji by.
Snekkerstenens fiskerleje ved Helsingør har navn af en stor sten, der en gang kom sejlende over til Danmark fra Kullen, og den blev derfor kaldt Snekkersten. v. boye.
Der skal komme en tid, da vandet skal stå så hojt, at en ko kommer sejlende ind ad et glamhul på Håsum kirketårn. Jebjærg hojskole.
Råbarre viud : god vind: falde til fjennd: fedme; stummer: larme; stui over en bog: hænge over en bog; trippel og regent: travlhed; hakkekylling: mistebarn; det faldt hen i godt vejr: hk en god ende; gui: barn: hædeles: helvede; landbrænnd ; strandbredden; elske vallend : sejle tæt ved land ; stuuf: snuble; skurre: kjøre rask; troldmorki.de gamle sagde...
da.etk.JAT_06_0_01069
Søfolk holder heller ikke af at have en præst om bord og bolder ikke af at sejle fra en havn en mandag. II. B.
Når anden kunde sejle i furen og tage havren, når de såede, var det et godt tegn. Gammelstmp.
I gamle Dage gik der noget Vand forbi Skivum. Når så Skibene kom sejlende nord fra, og de kom til Skivum, blev Vandet smallere, hvorfor Skibene måtte byttes og nogle mindre sejle videre, Og så blev Byen kaldet Skib-om. Opt. af Søren Hansen, Giver. Skivum S., Års H.
Brudesø i Sønder-Vissing. Bruden var ude at sejle, og hun druknede, da Båden kuldsejlede. Anders Sørensen, S.-Vissing. S. Vissing S., Tyrsting H.
Der er taget atten Alen af Tårnet på Ny Kirke. Forhen var det så højt, te de kunde se at sejle efter det nede på Vesterhavet. Niels Nielsen Have, Tinnet. ø. Nykirke, S. Norvang H.
En soldat, der havde tjent i Krog i Ørre, var bleven skudt henne, og så kom han der til om natten og foer op til Sunds præstegård i et gloende hjul. Der var altså noget, som ikke var blevet opdaget. Han kom helt fra Kjøbenhavn og var på et skib, og de kunde ikke sejle for ham. Sunds præst, hr. Høeg, manede ham nær ved gården. kirsten marie...
Røde-Anders kom sejlende fra Vænø på et byghalmsknippe og stødte til land lige ud for Volstrup lade. Når han viste sig, vilde der ske en eller anden begivenhed på fjorden elier på Volstrup. Ole Pilgård, Sir.
da.etk.DS_04_0_00576
Slotssøen i Kolding og fjorden stod i forbindelse med hinanden, og skibene kunde sejle ind og losse i Slotssøen, som var umiddelbart ved Losbygade, og den skal deraf have fået sit navn. jeppe jensen, bramdrup.
da.etk.DS_03_0_01781
