Mester Mads i Besser var meget godt hjemme i de sorte kunster. Han havde en broder i Jylland, som også var præst, og ligeledes gav sig af med at mane. En gang havde denne broder givet sig i kast med et spøgelse, som var ham for mægtig, og dette mærkede nu Mads, som vidste alt, og vilde derfor ile broderen til hjælp, for ved forenede kræfter at få bugt...
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
Markedet i oktober på Samsø er tidligere bleven kaldt høns-føns marked. Marie Povlsen.
Når et lig ligger søndagen over, da bliver der lig
da.etk.JAT_03_0_01541
Når kattene river i træernes stamme, bliver det blæsevejr, Marie Povlsen.
Når bundene tuder slemt lige i luften, da siger man, at der snart bliver ildebrand (eller dødsfald). Marie P.
Når katten vasker sig bag oret, da kommer der fremmede Jfra den'kant, den trækker poten. Mane Poulsen.
Når man kastedo en hvid pind efter et tyende, når det flyttede, var det godt; kastede man en pind med barken >à, var det et dårligt tyende. 923 og 2-1. Pr. Poulsen.
Når man flyttede ud af en gård, skrabte de ny folk en pind hvid og slængte efter dem, deraf kommer talemåden: at skyde en hvid pind efter én.
da.etk.JAT_03_0_00923
Når man spejler sig ofte, vil ens kjæreste drukne. Fr. Povlsen. Skilsmisse m. ni.
Hvis en piges tørklrode hænger skjævt på ryggen, og det hænger til den højre side, vil hun få kjærestesorg. Fr. P.
da.etk.JAT_03_0_00671
Når pigen klapper og jævner dejen glat i bagetruget efter æltningen, far hun en glat mand. Fr. Poulsen.
da.etk.JAT_03_0_00659
Nationale retter på Samso er: urt-brod, æggekage, æggesubo med ost. Kvindfolkenes hovedtøj: lue, lin, pándeklæde, luebånd, mundklæde, hovedkla-de. Owbvskleni: .>: afbyeø-kla^dning. Marie Poulsen, Nrundliy.
Når de kom mod det sidste la-s korn. ldov porten lakket for dom, så de holdt udenfor lidt. Hvis dette ikke ldov gjort, fik man ingen lam om vinteren, ellers mange. pr p,
da.etk.JAT_01_0_01098
Når kornet var ophøstet, skulde der altid stryges for kålen. Når folkene kom hjem om aftenen, fik do en pot varmt øl og et stykke smørrebrod. Frederik Poulsen.
Når en mand skulde have sin gård klinet, så samledes forud alle byens karle og begyndte at kjore ler sammen, for at tilberede det til kliningen. Kl. 2 til 3 om morgenen mødte pigerne i deres klinedragt med en strippe og en sæk; strippen til at tage leret i og sækken til at gjøre det vådt med. Pigerne blev nu løftede op på et lad (stillads), og så...
Hvis man stryger Knive på Dørtærskelen, får man slemme Sår på Benene. Marie Poulsen, Brundby, Samso.
da.etk.DSnr_04_0_01184
Lægedomsurter skal plukkes Dagen for St. Hansdag, så er de bedst. Frederik Poulsen, Samso.
Majmåneds Smør er godt for Øjne og Sår; det skal tages i Nytænd og ikke fra Trædrup eller Tagdryp, men frit ude. Frederik Poulsen, Samsø.
Stihøw leøer å Langemårk Mark hielt neje we Hauæ lig åwwen få Klætti. De æ i lelle Kempehøw, å de ska wæ dæn rigest Hø«; å hile Sams, få dær æ begrauæ tøl Tønde GuZd i ham; mæn di lege så lawnt neje, så dær æ Enndgang te dom fra Hauæ. Dær æ månne, dæ hå prøuæ po å graww ætter e, mæn di hå båre granæ let op i Tåppi, å de æ engen Nøt te. A hå åsse hoer, te...
