En gang for mange, mange år tilbage, sejlede der et skib oppe ved Islands kyst. Skibsfolkene der ombord så da tre mørke skikkelser komme farende hen over dem og op mod det ildsprudende bjærg Hekla. Da skibet nogen tid efter kom tilbage til sin hjemstavn, spurgtes det, at dersteds var der dod tre højtstående herrer på samme tid, som synet blev set fra...
Der strandede en gang et skib ved Bunkens strand, som der blev gjort megen uret imod. Noget af forstavnen blev siddende i kviksandet ved strandbredden. Mod ondt vejr kommer der en fugl, og den sætter sig på vragstumpen, men flyver atter under skrigen ud over havet i den retning, som skibet var bestemt til at sejle. Det er de skibbrudnes sjæle, der nu har...
Det var nede i Vesterland, der var et sted, hvor de sejlede over, og det sund var da heller ikke dybere, end den ske, a her holder, er høj. Der boede en rig og en fattig mand. Så kommer der én til den rige mand om natten og vil have ham til at sejle over, men han vil ikke. Da går han til deu fattige mand. Jo, han vilde. Så siger den fremmede: "Ja, a er...
Da troldene udvandrede fra Sjælland, lejede de en skipper fra Korsor til at sejle med dem, men det havde nær gået ham galt, for da de kom noget ud, blev passagererne til mus, og der blev så mange, at skibet lige på et hængende hår var gået under. Dog nåede han til sidst til Norge og fik sin rejse godt betalt. Chr. R.
I den bakke, hvor Gammel-Brattingsborg har stået, lidt syd for Tranebjærg, skal forben have boet bjærgfolk, som gik omkring og stjal folks smukke børn af vuggerne og lagde deres egne grimme unger i steden. Da Tranebjærg kirke blev bygget lige ved siden af, kunde de ikke være der længere for den kryssen og korsen og den store dingdangdang. De flygtede til...
Der boede en trold i Pigshøj ved Torøhus. Han var ellers bekjendt af mange. En gang mødte en skipper ham i åben sø, hvor trolden kom sejlende i en støvle. Han fortalte da sømanden, at nu var folk blevne så kloge på Fyen, at de slog kors for al ting, så troldene kunde intet få at leve af. Han agtede sig derfor til Norge, hvor han ikke troede, folk var så...
Imellem Varde, Hylleslev og Orteu på Varde mark ligger en høj hakke, der hedder Isbjcerg. Oppe på toppen skal der til bestemte tider sejle en gås i et guldfad. En mand var gået over Isbjærg i den rette tid og tænkte på at tage fadet med sig, men ser i det samme Varde i lys lue. Han bliver så befippet, at han straks render der ud ad, men så var der slet...
Fanniker, Fanniker flok flok flok, han binder hans bows i en dork dork dork, han sejler i en drøwttrow. Hores af kohyrderne, når de i eftersommeren vogter deres kreaturer i engene ved åen, og de råber det efter Fannikerne. I ældre tider har de voksne vel heller ikke undladt at yde de forbisejlende den hyldest. Beboerne på den anden side af åen i Skadst...
Nu sejler vi i Jesu navn, hans hellig' engle før os frem, Gud bevar' både skib og mand og styr os med sin Helligånd. Kiri el ej s. Fra storm og vuver os bevar, fra havsens nød og alskens fare, alle, som søger vor gods og liff, o, stærke Gud, dem fra os drif. Kirielejs. Vejlby-Homå kirkebog. 164682.
Der var en meget livlig forbindelse mellem NordvestVendsyssel og Norge i slutningen af forrige og begyndelsen af dette århundrede. Mange norske drenge kom herover for at tjene og blev så herovre. Voksne karle blev giftede ind her, og omvendt hentede vendsysselske søfolk deres hustruer i Norge. De sejlede i åbne både og hentede korn og salt. Kordegn...
da.etk.JAT_05_0_00024
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
Der stander en lilje i min mosters have, a frygter, det er en persilli, fra rod og til top tilsammen gror, således gror kjærligheds villi. [Anders]'s hjærte brænder inderlig, ingen den kan udslukke. Uden [Kristine], i hvor hun er, Gud råder for begge vores lykke. Der sejler, der sejler så dejlig eu due, der sejler [Kristine], den skjønne jomfrue. Lille...
Der stander en lilje i min moders have, jeg troer, det bliver til petersilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror kjærlighedens vilje. [Peder Hansen]s hjærte brænder inderlig hårdt, slet ingen kan det udslukke undtagen [Sine Nielsdatter], ihvor hun går, Gud råder for begges lykke. Der sejler, der sejler, der sejler en due, der sejler...
Der var forhen mange stærke mænd på Samso. Fn studedriver fra Besser var umådelig stærk jeg kan nu ikke huske hans navn og de lejede ham tit til at drive med stude ud gjennem Sjælland til gårdene, hvor de skulde fedes. Studeprangerne fra Sjælland plejede nemlig at komme over til Saniso for at kjøbe studene op, og de blev da sejlede fra Ballen over...
Da der Var kvægpest her i sognet, havde de tilsidst ikke uden én ko på Hantmelmose, og den gik los i marken hele sommeren, og fattigfolk gik og malkede den, hvem der vilde. Kroppen af de dode dyr blev smidt i Ingstrup so. I min drengetid gik a og fiskede mange ben op. Det var lige i mundingen af Tjenbæk. hvor den lober ud i soen. De var vel sejlede...
Der var nogle folk til julegilde eller skibsbojel eller én ting forsamling. Da blev der snak imellem karlene om en, der var funden ved stranden, og han havde en pengs-kat om livet. Så siger en af karlene: A, dersom a kunde endda have fundet sådan en!< Da tager en af de andre ordet og siger: Du turde ikke ga til den. Han bandte jo. Da skibsbojelet...
En gang vilde Præjst-Jens over Gudenå. Så ruskede han sig et knippe flææ og bandt sammen i et knippe, som han vilde sejle over på. Men da han kom midt i strømmen, gik båndene løse, og han tabte stadig af knippet, så det var ligesom én flææ bag efter ham. Til sidst sut han, og det suste for hans ører. Så kom han op igjen, men lidt efter sank han atter, og...
I ældre tid kunde Nordmændene sejle meget nærmere til land end nu, for nu er det så grundt. De kom med tømmer og tog smør og ost i steden. Nu er der 2 Broensgårde, men Vester-Broen er en afbyggergård af Øster-Broen. En mand havde nemlig to sønner og delte den imellem dem. Den ældste skulde have den gamle gård og det bedste af marken. Laden i den, der...
Mine forældre har fortalt, at der var sådan sandflugt i deres forældres tid, at de tre agre, der ligger her norden for, var helt fogne til med sand fra havet. Så kjørte de på dem med heste og harve for at få sandet til at flyve vester på igjen. Sådan bar de dem også ad på andre ejendomme. Det havde slået en havpøt sønden for gården her, men den er...
Syd for Billum Tarp var der for en 80 år siden en lille plet jord, de kaldte æ Knold. Der kunde vel være en skjæppe land i det hele, og nord derfor var en indsejling. Sønden for kunde de ikke sejle, da der kun var en mindre strøm, men den egentlige strøm gik norden for. I æ efe kunde de kjøre derover til Knolden, men i æ fuldvand kunde de sejle derover....
