Gadbjcerg hjordeng og Tofthøj hjordeng grændsede sammen til markskjel. De satte altid efter at slå det om søndagen, for bymændene skulde slå det for dem. Så fik de god levemåde ved hjorden den dag. Men vor hjordekjælling her i Gadbjærg, Gal-Marie hed hun, vilde drikke sig fuld. Så bagte hun pandekager og bar ud til dem, men hun var jo sluntefuld, når hun...
Så havde vi en anden hjorde her, de kaldte Kræsten Hjorde, han kom efter Gal-Maries mand. Hans k/me var så fin og så nipper, og så holdt hun hendes mand sa pæn, når han kom i kirken, te der var så næsten ingen, der var pænere. Han havde sådan et par kjønne hvide hoser på og knæbugser og var så stadselig. Så var der en, der hed. Rasmus Nim i Tofthøj, en...
Vor byhyrde var et godt sølle skind. Han begyndte at tude i hans lud fra den nordre ende af byen, hvor han boede, og sønden ud og blev ved at drive med kræet, og dem, der fik ikke deres ud til ham i tide, de skulde selv drive ud med det til samlingspladsen, hvis de da ikke nåede ham undervejs. Forst blæste han i hans luj, og så sang han bag efter: Svend...
Byhyrden blæste tre gange i hans horn, og sa skulde de komme med deres hoveder. Midt pa Bostrup gade står en gammel eg fra hovtiden, og ved den holdtes der stævne. Der fik de skurer pa stævnestokken, når der var gjort forseelser. Deraf kommer den talemåde: det er ikke godt at få for mange skurer (på æ horn). De havde også en oldermand der. Ja, den eg kan...
Der var en stævnegård her i Gadbjærg ligesom i andre byer, og der holdt bymændene selv stævne. Så var der hvert år en videfoged, og det gik på omgang imellem mændene. Han skulde have alle bylammene en måned, mens de blev vante fra patten, for at samle gjødningen af dem, og derfor skulde han give fire,potter brændevin og to brød. Bymændene skulde så...
En Mand i Ringive gik en Nat hen og vilde stjæle af Pastor Anker Borchs Kartofler. Præsten lå i sin Seng og mærkede, hvad der gik for sig, og så bandt han Manden ved Sækken, som han vilde komme Kartoflerne i, så han kunde ikke komme af Stedet, og han stod der endnu om Morgenen, da Præsten kom op. Nu fik Manden en ordentlig Overhaling med Pålæg om, at han...
Der skulde være Bryllup nede i Bøvl i Sønder Omme, og der kom en By demand til den Gård i Gadbjærg, der ligger lige neden for Kirken, for Folkene i Gården skulde med. Han læste så sin Byderemse op, og Manden sagde: »Dersom der kommer ellers ikke noget i Vejen, så skal vi nok komme.« »Hvad skulde der vel komme i Vejen?« siger Konen. »Ja, det kan en jo...
Gamle Iver Lavrsens Kone i Smidstrup var kommen på gode Veje og gjorde Barsel. Så kom Jens Kusk derind for at ønske til Lykke med Begivenheden; og mens de nu sad og fik dem en Puns på det, så lå Konen inde i Sengen og klagede sig temmelig stærkt efter Fødselen. Iver tyssede på hende, men Jens fandt, at det var urimeligt af ham, og så mente han, at Iver...
Der har været meget Skidteri i Kristen Bindeballes Gård i Limskov, og Gården er flyt ud fra Byen for det samme. Men han blev ikke fri for Spøgeriet, for det at Gården blev flyt, og der var også tre Døvstumme i den Gård. En Aften var både Mand og Kone gået til By og kun Tjenestefolkene var hjemme. Så var der noget, der skrabte på Døren, og så sagde...
da.etk.DSnr_06_0_00201
Ude på Engene vest for Roager Kirkeby går der ved Aftenstide tre Lys, og det er tre Landmålere, som går igjen, fordi de har gjort Uret ved Udskiftningen. De to går lidt fra hinanden og slæber en Landmålerkjæde imellem sig, for man kan høre den rasle; og den tredje skrider hen ved Siden af dem. Der lå forhen et lille Hus ude på Engene, og Beboerne der...
En Gang var min Mands Brødre, Karl og Jørgen, og så Jens Mikkelsen og Maren og én til kjørende en Aften sådan i silde Mørkningen fra Gadbjærg og til Limskov. Da de kom op ved Kristen Bindeballes Gård, da vilde Bæsterne ikke fremad, og de gjorde Fløvt så til den ene Side af Vejen og så til den anden Side, men endelig kom de da frem ad igjen. Så siger Jens...
Hav min Broder Jørgen var en Dreng, skulde han passe Kreaturerne her i Gården og være Hjorde. Så havde de en Tyr, der hver Aften rendte fra ham og ned til Limskov, og han måtte så have Ulejlighed med at hente den igjen. Men så en Aften, han igjen var der efter den, ser han et bitte, hvidt Dyr af Størrelse som en Lækat, der rendte bag efter Tyren, og...
En Gang var Ringive et Kald for sig selv, men så blev det lagt her til Gadbjærg. På den Tid, da Bingive altså blev annekteret hertil, var en Slegfredsøn af Kongen Præst der ovre. Han var så fattig, at han gik selv efter sin Plov. Han sagde på Prækestolen: »I ved noget, a véd ikke, og a ved noget, I ved ikke, a véd, te a står her med bare Ben i Støvlerne,...
Gamle Anker Borch her i Gadbjærg holdt hver Søndag Indgangen til sin Præken ligedan, og den lød sådan: »Ak Herre Herre Gud Zebaoth, alle Lande ere fulde af din Ære. Vi møde her i Dag i dette dit hellige Tempel til det allerhelligste Navns Ihukommelse med sønderknuste og andægtige Hjerter. Jeg som prædiker for andre, beder dig om, at jeg må prædike for...
Efter Sagnet skal der ligge en hel Masse Svenskere begravet sønden for Gadbjærg Kirkedør, og for nogle År siden blev her på det Sted gravet en hel Masse Hovedskaller op der. Gamle Povl Madsen har fortalt, at det var Svenskegraven. De skal nok være døde af Pest, som fulgte med dem. Præsten i Sognet døde også i det samme Tidsrum, nemlig 1659. H. N. Kau,...
Svenskerne tog helt unge Mænd i 1617-Års Alderen med sig, særlig når de var velskabte, og man troede, at de vilde have dem med hjem til Sverig. Så havde de fået en hel Flok af dem samlet der ude i Gadbjærg-Egnen, og dem kom de med til Ringive Præstegård, og der blev de lukket inde om Natten, men så deres Snit til at komme ud gjennem et Vindue, uden at...
I Svenskekrigens Tid boede en Familie i en Gård i Rostrup, som besluttede at gjemme sig ovre i Tykhøjet Krat, da de hørte Tale om Svenskernes Plyndringer. Det var Mand og Kone og et lille Barn. De gjemte sig i et hult Træ, og hver Dag gik de ud og så over til Gården, hvordan det stod til. Men der kom stadig ingen Svenskere, og Konen blev utålmodig og...
Ovre i Tøsby var de ved at grave en Skat op; og de kom også til en Hund, der lå på en stor Kiste med Penge i. De tog den nu lettelig af og lagde den på en sin Frakke. Så var der en der sagde: »Hååd vi endda håed dæm Pænng, dær ær i dænd Kjeest!« for nu kunde de jo se Pengene. Men så i det samme forsvandt det hele, og de fik ingen af dem. De snakkede...
Hav min Broder Jørgen var en Dreng, skulde han passe Kreaturerne her i Gården og være Hjorde. Så havde de en Tyr, der hver Aften rendte fra ham og ned til Limskov, og han måtte så have Ulejlighed med at hente den igjen. Men så en Aften, han igjen var der efter den, ser han et bitte hvidt Dyr af Størrelse som en Lækat, der rendte bag efter Tyren, og Tyren...
