31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: sejle Place of Narration: Linde
Gykjær bakker skal blive til havbakker. I Gykjær skal orlogsskibe en gang komme til at sejle ind. Tv. P. TJhrbrand.
da.etk.DS_02_G_00393
Langdalen kunde man sejle ind ad helt vesten for byen efter Solbjærg og op forbi kirken, hvor der endnu er en tydelig lavning, der kan stå vand i om vinteren. Indsejlingsstedet kaldes endnu Vandstedet. mette printz, nordby.
da.etk.DS_03_0_01800
Skibene kunde sejle op til Lisbjærg bro, og der lagde de til. Men da der så blev for lidt vand, måtte de til at flytte handelspladsen til et sted, hvor skibene kunde sejle ind. Det blev så ved Århus, hvor der kun var nogle små fiskerhytter. kristen pedereen, veji by.
da.etk.DS_03_0_01777
Snekkerstenens fiskerleje ved Helsingør har navn af en stor sten, der en gang kom sejlende over til Danmark fra Kullen, og den blev derfor kaldt Snekkersten. v. boye.
da.etk.DS_03_0_00299
Der skal komme en tid, da vandet skal stå så hojt, at en ko kommer sejlende ind ad et glamhul på Håsum kirketårn. Jebjærg hojskole.
da.etk.DS_02_G_00385
“De yler”, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. “En oeel” kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de “går i haren”. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: “A, han slåe sæ wal i...
da.etk.JAT_06_0_01043
En mand så en flok gjæs i hans kom. “Nå, dot er jer, I tyve!” sagde han. “Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
da.etk.JAT_06_0_00841
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
da.etk.JAT_04_0_00141
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
da.etk.JAT_03_0_01649
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01497
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_01456
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
da.etk.JAT_03_0_01436
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
At græde i Bøvse betyder noget godt. men at le det modsatte. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01409
At drømme om børn er godt. K. M. 11.
da.etk.JAT_03_0_01392
Når en meldmad falder ned på den usmurte side, får vi godt vejr næste dag, på smørsiden det modsatte. Karen Marie Rasmussen. Regn.
da.etk.JAT_03_0_01278
Når der kommer fremmede om mandagen, kommer der fremmede hele ugen med på slæben. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01161
Når ens tøj eller én selv kommer våd i hus, når man flytter, så bliver man ikke der ret længe. K. M. K.
Når folk synger tidlig om morgenen, så tager ræven deres bons inden aften. Kastbjærg. K. M. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_01071
Skomager-mandag kaldes sådan, fordi svendene arbejdede altid om sondagen og holdt hvil om mandagen. Karen Marie Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_00965