Anders Skolding var Teglbrænderkarl på Mindstrup i Hvejsel. Det er en slem Gård med Spøgeri. Han gik i Seng i et Overkammer, og så kunde han høre noget komme op på Loftet. Han troede, det var Pigerne, der kom og vilde have Sjov med ham. Det lukkede så Døren op, og nu råbte han: »Hvad Satan skal I have her at bestille!« Men da fløj det på ham i Sengen, og...
Kristeu Grejs, der boede på Hrolgård mark, red en aften hjem fra Bjerlev og skulde om ved Miudstiup. Da han kom der på marken, kom der eu stor hund efter ham. Han så tilhage og tænkte: «Hvad Satan er det?« Nu skulde han ride over Miudstiup bæk, og så tænkte han igjen, at nu blev den nok henne, når han kom over vandet, det kuude kanske være en hund der...
En mand var en aften reden ud på en hedelod uden for Kjærbølling med sine heste for at sætte dem på græs. Da han gik hjemad, så han én, der gik foran ham, og han troede, det var hans nabo, hvorfor han kaldte på ham; men den anden blev ved at gå, og manden sagde da: "Kan du da for Satan ikke bie?" Nu tøvede den anden; men da manden kom der hen, så han, at...
Standtringstos: lille tjenestepige ; på/ek: lille dreng; sæll; dreng, dor nylig er konfirmeret, ikke voksen. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
da.etk.JAT_06_0_01303
Kåd for glemsomhed. Man smører sig i nakken med teglstensolje. Seminarist L. Andersen, Jelling.
da.etk.JAT_06_0_01119
Else belse fibelskjæg gik omkring og sang for æg, et andeæg og et mandeæg, et dueæg og et frueæg, et hesteæg og et præsteæg, en gammel mand med et gråt skjæg, jeg takker for et æg. Synges om påsken af en flok drenge for dørene. En af dem synger for, og de onsker en gave, hvorfor de råber hurra. Ishøj. Semin. Chr. Nielsen.
Bamsen, som skjænkeren fremsiger: Her kommer nu vi midsommersdrenge små for at bede om lidt af, hvad huset formår. Låret af en ko og høsten af en so, og en medister, som ned fra drømhullerne kan nå; æg og mel og mælk og smør og flæsk til en kage, som vi alle kan få at smage, og en snaps og et par skilling til musikanterne. Vi er lige så sultne som en...
Tusinddyder skal sådes i vin eller vand (vin er rimeligvis det bedste), den driver al uhumskhed af det ganske legeme. Tusinddyder: Tusindgylden. Seni L. Andersen, Jelling.
Den, der nyser under prækenen nytårsdag, han døer, inden året er omme. P. L. J.
Hvor der er lig i huset må ingen ting gå rundt. P. L. .1.
da.etk.JAT_03_0_01514
Når der kommer teblade ud af potten, så kommer der fremmede. p. L. j.
Når en edderkop kryber over hånden og ud ad den lille finger, så er ens lykke vis; går den derimod ad en anden finger eller blot over hånden, så har man også lykke, men den er ikke så bestemt. P. L. J.
Når en kone går i kirke, skal hun sætte sin venstre fod forst inden tor kirkedøren. p. I,. J.
Læser man sin lektie uden for huset, bliver man tungnem. Jørgen Prest.
Hvis brud eller brudgom tager fejl og går igjennem porten i stedet for lågen ved kirkegården eller omvendt, så skal vedkommende do. P. L. J.
Når det venstre næsebor klør, så kommer der damefremmede, er det det højre, så herrefr. Klor hele næsen, er do næsvise. p. l. J.
Man må ikke sla koer med kårsvøber, så får de strængkalve. Slår man dem med en stok, som man har banket sengklæder med, så får de dynkalve. p. L. J.
Kvægsølv i en stolpe i stalden forhindrer kværke i at smitte. P. L. J.
Når man malker gjennem tfjet på en saks, bliver koen ikke stritpattet. 1'. L. .1.
Møgskovlen, staldlimen o. lien. ma ikke bruges ved ilden. P. L. J.
da.etk.JAT_01_0_00515
