De red øgene i skoven om natten. Jens Østergård i Ersted var en morgen gået ud at finde sine og, men drengen havde ikke slået dem løse, hvor han havde bedt ham, og han kunde ingen og finde. Nu var Jens Østergård meget hidsig af sig, og så kom han og råbte. Trude-Niels stod i loen og tarsk og hørte det: "Satan skulde knække jer hals i tusende stumper, I...
I »æ Vadedam« i Givskud vandedes Hestene, da der ingen Brønd var til Gården. Karl og Pige red Hestene til Vands. Så løb et Øg derud og vilde ikke komme i Land. Så siger Karlen: »Da gid Satan fløt dæ!« og så hørtes der et Brag, og Øget kom i Land. Givskud S., Nørvang H. P. Johnsen Pedersen, Farre.
For en 15, 16 År siden var a ved Hæsum Skole i Hornum Sogn at arbejde, satte Glas ind og male. Så gik a hjem om Aftenen, og da a kommer forbi nogle Høje på Hæsum Hede, der kaldes Folhøjene, da horer a noget komme slæbende ved højre Side af mig, det lød ligesom en kom med et Stykke Mogfjæl, der slæbte med Enden på Jorden. A vender mig lige om og siger:...
Anders Skolding var Teglbrænderkarl på Mindstrup i Hvejsel. Det er en slem Gård med Spøgeri. Han gik i Seng i et Overkammer, og så kunde han høre noget komme op på Loftet. Han troede, det var Pigerne, der kom og vilde have Sjov med ham. Det lukkede så Døren op, og nu råbte han: »Hvad Satan skal I have her at bestille!« Men da fløj det på ham i Sengen, og...
Der var en Mand på Kyø, han hed Peder Lund og ejede ikke alene den Gård, men også Sebberkloster og Stor e-Restrup. Han havde slået hans Kone ihjel og gjort mange andre Kjæltringstreger, og derfor gik han igjen, da han var død. Så gik Præsten hen og vilde mane ham, men kunde aldrig komme afsted med det, for det han var så snild. En Dag han stod og prækede...
A var en gang ovre i Nebsfrup at brække et gammelt hus ned. Da viste det sig, at dørtræet var fuldt af huller, der var boret der ind i, og der lå i dem rønnepinde med en tre skurer i. Så siger a til konen: »Hvad Satan er det for anstalter?« Konen sagde: »Å, der er noget, min mand har sat der ind for hans svagbed.« Han var nemlig meget svagelig....
Mod forgjørelse. I Jesu X navn går eller kommer jeg ind, Herren er med på alle mine veje. Fri er jeg (N. N.) fra al trolddom, forgjørelser, misundelse og alt andet ondt og Satans list, min Frelser er Jesus Krist X x navn Gh F. X> G. S. X °g G", d. H. Å. X Amen. Nik. Chr.
Den, som kaster på jorden det, ban skar af sine negle, han var ugudelig, ti da kom det i Satans vold, og skarns folk brugte det at forgjøre med. Den, som grov det i jorden, var retfærdig, men den, som kaste det i jorden, var gudfrygtig. David M.
I den engelske krigs tid gik det ikke rigtig til i Ole Jørgen Nielsens gård i Ørby. Soldaterne spillede og svirede og sværmede der bestandig. Men da viste sig en stor sort puddelhund ved nattetid, og det var den skinbarlige Satan, der kom for at hente sine ofre. Efter O. J. Nielsen. A. Pedersen.
Kristeu Grejs, der boede på Hrolgård mark, red en aften hjem fra Bjerlev og skulde om ved Miudstiup. Da han kom der på marken, kom der eu stor hund efter ham. Han så tilhage og tænkte: «Hvad Satan er det?« Nu skulde han ride over Miudstiup bæk, og så tænkte han igjen, at nu blev den nok henne, når han kom over vandet, det kuude kanske være en hund der...
Folk sagde om general Frederik Gersdorff til Kjærgård (eller Teilmann til Armvanggård), at han havde gået i kompagni med Fanden og var usårlig. Da han skulde begraves, havde de fået seks sorte heste for vognen og skulde til at kjøre. Han havde to sønner, hvoraf den ene var noget bly og sagde: »Så kjør da i Guds navn !« Den anden var hårdere og sagde: »Så...
Povl Lyne på Sønderskov havde forsvoret sig til Fanden. En gang skulde de til barsel ovre i Ty, og det var om vinteren. Da de kjørte, lå der en hund bag i vognen. Den gang de skulde så tilbage, vilde de kjøre over isen. Så kom de til en stor revne, og den turde kusken ikke kjøre over, "Kjør dog til for Satan!" råbte Povl. "Nej, i hans navn vil a ikke...
En pranger brugte at komme nogle knogler i sine støvler, og så kunde han på markedet slå på sine støvler med sin stok og ønske, at dersom ikke det eller det dyr var frit for usynlige fejl, så måtte Satan fortære det ben, der var i den støvle. J. M. Jensen, Stenum.
En mand i G/æstelev gjorde træsko, og så var det en dag, han var gået til Lyndelse med træ, at det blev silde om aftenen, inden han kom igjen. Hans hustru gik ud for at møde ham. Da skete det. at som hun gik igjennem skoven, som kaldes Mørkebøge, og stod og lyttede ved en stor bøg efter manden, kom der noget gående hen imod hende, der lignede et...
I Kjxrbolling ved Vejle lå to mænds mark lige op til hverandre. De havde for skik at følges ad ud i marken og flytte heste til nat og lige sådan om morgenen. En aften råber Bent til den anden: "Bi mig!" men han blev ved at gå. Han råbte én gang til: "Kan du da for Satan ikke bie mig!" Så vendte han sig om, og da Bent kom derhen, var han helt rødgloende...
En præst i Mosbjærg skulde op på kirkegården en time hver eneste aften. Så fik hans kone kusken til at skræmme ham med et lagen over sig. Han løb foran præsten fra én grav til en anden. . . "Er du menneske, så tal, er du Satan, så vig!" Siger det 3 gange .... Tager i lommen og får en bog op ... . Nu synker han en 3 tommer ned. Da råber karlen: "Faer,...
Her oppe i præstegården skal have boet en præst, der hed den sorte Jens. Han var så slem til at gå på kirkegården om aftenen, og det fandt konen nu for uret. Så fik hun kusken til at tage et lagen over sig og forskrække ham. Så råber præsten: "Er du et menneske, sig, er du Satan, vig!" Sådan sagde han tre gange. Karlen bier jo for længe med at svare, og...
En ung karl på Salling mærkede en nat, at en dreng krøb op i sengen til ham og trykkede ham mere og mere. Karlen skubbede til ham, te han faldt ud, men han kom igjen og klemte ham stedse værre, så det blev forfærdelig pinligt. Da gik det op for karlen, at det måtte være Fanden selv, og han foer op af sengen og skreg: «Vig bort, Satan!» Og straks...
Nede i Tolstrup har de så meget kjær, og det går så langt hen fra gårdene. Nu var det skikken, at de slog deres øg løse der nede om efteråret, og så havde de nogle, de kaldte øgdrenge, der gik ved dem om natten. Så var der en slåjring (o: en halvkarl på en 16, 17 år), han var så tidlig oppe en morgen og skulde ned at hente deres øg, og da han så kommer...
Min formand her i Glud, Hansen, havde været vinterlærer ude i nærheden af Holsted. Der skulde så holdes eksamen i annekset, og præsten mødte. Så var en mand i nabobyen død, og der kom nogle og spurgte præsten, om de kunde ikke få ham begravet på fredag. Det passede nu ikke præsten, og han blev gnaven og gjorde indvendinger. Men de blev ved, det var dem...
