Den, som kaster på jorden det, ban skar af sine negle, han var ugudelig, ti da kom det i Satans vold, og skarns folk brugte det at forgjøre med. Den, som grov det i jorden, var retfærdig, men den, som kaste det i jorden, var gudfrygtig. David M.
I den engelske krigs tid gik det ikke rigtig til i Ole Jørgen Nielsens gård i Ørby. Soldaterne spillede og svirede og sværmede der bestandig. Men da viste sig en stor sort puddelhund ved nattetid, og det var den skinbarlige Satan, der kom for at hente sine ofre. Efter O. J. Nielsen. A. Pedersen.
Kristeu Grejs, der boede på Hrolgård mark, red en aften hjem fra Bjerlev og skulde om ved Miudstiup. Da han kom der på marken, kom der eu stor hund efter ham. Han så tilhage og tænkte: «Hvad Satan er det?« Nu skulde han ride over Miudstiup bæk, og så tænkte han igjen, at nu blev den nok henne, når han kom over vandet, det kuude kanske være en hund der...
Folk sagde om general Frederik Gersdorff til Kjærgård (eller Teilmann til Armvanggård), at han havde gået i kompagni med Fanden og var usårlig. Da han skulde begraves, havde de fået seks sorte heste for vognen og skulde til at kjøre. Han havde to sønner, hvoraf den ene var noget bly og sagde: »Så kjør da i Guds navn !« Den anden var hårdere og sagde: »Så...
Povl Lyne på Sønderskov havde forsvoret sig til Fanden. En gang skulde de til barsel ovre i Ty, og det var om vinteren. Da de kjørte, lå der en hund bag i vognen. Den gang de skulde så tilbage, vilde de kjøre over isen. Så kom de til en stor revne, og den turde kusken ikke kjøre over, "Kjør dog til for Satan!" råbte Povl. "Nej, i hans navn vil a ikke...
En pranger brugte at komme nogle knogler i sine støvler, og så kunde han på markedet slå på sine støvler med sin stok og ønske, at dersom ikke det eller det dyr var frit for usynlige fejl, så måtte Satan fortære det ben, der var i den støvle. J. M. Jensen, Stenum.
En mand i G/æstelev gjorde træsko, og så var det en dag, han var gået til Lyndelse med træ, at det blev silde om aftenen, inden han kom igjen. Hans hustru gik ud for at møde ham. Da skete det. at som hun gik igjennem skoven, som kaldes Mørkebøge, og stod og lyttede ved en stor bøg efter manden, kom der noget gående hen imod hende, der lignede et...
I Kjxrbolling ved Vejle lå to mænds mark lige op til hverandre. De havde for skik at følges ad ud i marken og flytte heste til nat og lige sådan om morgenen. En aften råber Bent til den anden: "Bi mig!" men han blev ved at gå. Han råbte én gang til: "Kan du da for Satan ikke bie mig!" Så vendte han sig om, og da Bent kom derhen, var han helt rødgloende...
En præst i Mosbjærg skulde op på kirkegården en time hver eneste aften. Så fik hans kone kusken til at skræmme ham med et lagen over sig. Han løb foran præsten fra én grav til en anden. . . "Er du menneske, så tal, er du Satan, så vig!" Siger det 3 gange .... Tager i lommen og får en bog op ... . Nu synker han en 3 tommer ned. Da råber karlen: "Faer,...
Her oppe i præstegården skal have boet en præst, der hed den sorte Jens. Han var så slem til at gå på kirkegården om aftenen, og det fandt konen nu for uret. Så fik hun kusken til at tage et lagen over sig og forskrække ham. Så råber præsten: "Er du et menneske, sig, er du Satan, vig!" Sådan sagde han tre gange. Karlen bier jo for længe med at svare, og...
En ung karl på Salling mærkede en nat, at en dreng krøb op i sengen til ham og trykkede ham mere og mere. Karlen skubbede til ham, te han faldt ud, men han kom igjen og klemte ham stedse værre, så det blev forfærdelig pinligt. Da gik det op for karlen, at det måtte være Fanden selv, og han foer op af sengen og skreg: «Vig bort, Satan!» Og straks...
Nede i Tolstrup har de så meget kjær, og det går så langt hen fra gårdene. Nu var det skikken, at de slog deres øg løse der nede om efteråret, og så havde de nogle, de kaldte øgdrenge, der gik ved dem om natten. Så var der en slåjring (o: en halvkarl på en 16, 17 år), han var så tidlig oppe en morgen og skulde ned at hente deres øg, og da han så kommer...
Denne bog hår kostet penge, ingen har i den at flænge, kjob dig én, så er det din, så kan hver beholde sin.
Denne bog er uden liv. den, ham stjæler, den er en tyv, uår jeg moder dig med min kniv, jager jeg den i dit liv.
Om nogen vide vil, hvem denne bog mon eje, Da er det én af ægtigt blod (o: ægte blod), som går på Herrens veje, Adel er han ej, men ærlig er han vist. Dertil hjælpe ham Vor Herre Jesus Krist.
En bonde i Åby ejer en gammel flaske. Pastor Bondorff havde en avlskarl, som var en rigtig skjælm. En dag satte præstekonen flasken fuld af brændevin for Jens og sagde: Nu er flasken fuld, når du har tnmt den, kan du få mere. Avlskarlen påstod, at den ikke var fuld. Jo, mænd er den så. Jens påstod, at der endnu kunde gå en pægl i flasken, han vilde...
Pintsedags regn får mangen fattigmands barn til at græde. Nik. Chr. Tillæg til 4. Forskjellige gilder.
Og hor' I, hvor de klokker de ringer, og se, hvor den stakkel han springer og la'r sig honnet (honnens) begrave, den stund en anden jeg vil have. Og Gud være lovet, der tog ham. og tak være præsten, der begrov ham. Nik. Christensen.
Er revnen i svinets milt lille, da døer et barn, er den stor, døer en voksen. Denne revne støder til åren i milten, og den betyder dødsfald i huset. Nik. Chr.
