I Fjand by er der et hus, hvor man næsten al tid ser lys brænde, endskjøndt der aldrig er lys i det værelse. Datteren der, som var sypige, var i nabolaget at sy. Det blev sildig sengetid, og da hun vilde gå hjem, var hendes forældre endnu oppe, syntes hun. Men da hun kom nær til huset, så hun vel, at lyset var i det kammer, og hun går da hen til vinduet...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
Der er en Historie om Bjærgmanden i Grydepotte-Sande i Ringive Sogn. 1892. J. Richter, Ringive.
Guldsøen eller Odby sø antages en gang at have været en skov, ti under sandet i søen er der torvejord, og deri findes træstammer h. a. b.
Den mand, der om morgenen nyser fastende, han la^gge sig tre timer igjen i sengen, ellers bliver konen absolut mester den ganske uge. J. B.
Svalen ligger i dvale om vinteren i sandet, og viben i moradser. Maren Bonde.
De havde skjægsolde her til at rense kornet med, som skulde til mollen. De var i bunden flettede af spån, men disse sad så tæt ved hinanden, at der kunde så godt som intet komme neden ud uden sandet. Snavset skummedes oven af. Mogens Kristensen, Guldager.
Oppe i æ røde Sande ved Tihøjene det er her sønder på i Vinding går der en So med ti Grise, og Folk er rædde for at gå der om Aftenen. Niels Ottosen, Tovstrup Mark. Vinding S., Ulvborg H.
Kroen ved Gabet er flyt to gange, for der skylles stadig væk af sandet. De siger, den skal snart flyttes den tredje gang. ebbe smed, torstrup.
Indskrevet i Joh. Arndts Sande Christendom, 1690. Fordansket af S. J. J.: Denne Bog Tilhorer mig Just Lauersen Baden. Gud unde mig Så at Læse og forståe, at ieg det ævige liv og salighed kunde fåe. Amen. Horsens.
I min moders tid kom to mandbvolme tyre til at gjøre skrab i Fredbjerg hede, og sandet blæste op, og der blev en sande så stor, at de måtte have strandhavre at stille det med. De sagde, at sandet blæste ind på Farsø glarvinduer. Jens Begs enke, Smidstrup.
Den midterste af de tre store høje ved Tise kaldes Giddbjærget. Et guldskib strandede en gang her, sandet føg til rundt omkring, og således blev højen dannet. nik. c.
I Ildrup kan man se gamle diger omkring de fordums kålgårde. Myrehøjs sande er opkommen ved to tyre, der var komne Op at Slås. a. p. lauritsen, strandby.
Husby kirke havde sådant et højt tårn. De kaldte det Rankenspir, og de havde det at sejle efter. Så skød Engelskmændene et stykke af det ned med to lænkekugler i krigens tid. Dem har de fundet henne i Torsted sande. Siden, da tårnet blev i stand sat, blev det ikke nær så højt. kristen olesen, fjand.
da.etk.DS_03_0_00470
Der var en kjæmpe på Lundø og én lige over for i Grønning i Salling. De var så gode venner og vilde en nat lægge bro over fjorden for at kunne komme nemt til hinanden. Men den nat var det tåget, og de kunde ikke se hinanden. Ham fra Grønning han begyndte godt nok og gik over efter Lundø, men den anden begyndte at dæmme på nordenden af Lundø i steden for...
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
