To mandvolme tyre skulde opstå i Ærtbølle hede og splitte jordeu ad, sådan at sandet skulde dæmpe Barsø sø og støve ind ad Farsø kirkevinduer. Den skulde da gå over Fredbjærg ejendom og hede. Men det har ikke gjort det endnu. Der skulde begynde en krig, og når der blev tre 8-taller i året, så skulde krigen have ende. Alt skulde så blive godt igjen. Niels...
Der skulde fiskes torsk i Torsted Sande, og der skulde stå et stort slag på Fjand Gronne (enge), og det slag skal blive vundet ved tolvårs drenge og gamle mænd på halvfjerds år. Når æ rotter kommer til æ Vesterhav, så skal verden forgå. J. Kr. Korregård.
Når slaget står på Fjand Grb'nne, skal der ikke være flere mand i Danmark, end der kan sidde omkring et tøndebånd, men der skal dø tre kejsere først. Den sidste sejr skal vindes af halvfjersårs mænd og tolvårs drenge og kvindfolk. Når kejserne er døde, skal det ikke vare længe, inden det skal gå for sig. Det er Tyrkerne, der skal komme, og de har set dem...
Om Brande kirke fortælles, at en lindorm ligger rundt om kirken, og når den får vokset sig så stor, at den kan få halen i munden, vil den vælte den, og det skal ske en dag, når kirken er fuld af folk. Der efter skal der komme en tyr fra Brandholm, der skal løbe ned til Sand fuld sande, og der skal den skrabe så meget guld og sølv op, som der kan gå med...
I hostens tid lob nogle børn og legede på en høj på Skjensved mark. Så sagde en af drengene: "Kom, lad os pisse ned igjennem dette hul på troldkonens bord." Det gjorde han, men i det samme faldt han hovedkulds ned af højen og tabte vid og sands. Ingen læger kunde helbrede ham, men så gik hans fader med ham til en klog kone, og hun kunde. Chr N.
Pastor Bruun i Sagsild sagdejtil sin karl: Nå, Jens, nu skal vi have det 6-radede byg høstet, ellers så kan der komme en Satans storm, og så kan vort korn ryge Fanden i vold. En sondag var saddelmager Schleisner til alters. Idet Bruun rækker ham brødet og siger: Dette er Jesu sande legeme, føjer han til: Og så kommer du til mig i morgen. Dermed...
Til juleaften gik en degn op i kirken og pudsede af. Da han var færdig med at pudse nogle plader af, der oppe fra alteret, skulde han til ned at ringe. Men da han nu vender sig om, ser han et skabilken stå forved sig, det havde noget svøbt om hovedet og var i en stor kappe, og ingen ben kunde ban se. Han blev så ræd, at han næsten gik fra sands og...
Fremdeles skal, som der fortælles, en herværende præst Colding for omtrent .50 år siden have ryddet en stendysse i en toft tæt ved kirkegården; der er endnu én sammesteds, og i den funden nogle runde læderstykker af en rigsorts størrelse med en sølvnagle i midten. Hans sands eller rettere usands for hedenolds minder bestemte disse, måske allerældste...
Den gamle Peder Klode fortæller, at han har været med til at plante efter i sandflugten og til at så ellefrø der i det nogne sand. Den gang var der plantet marehalm. De tog så en håndfuld fro op af lommen, skrabte med den anden hånd et lille hul i sandet og lagde frøet deri. Vi tog hele håndfulde frø og lagde på et sted, siger han, for des hurtigere...
Her har været mange ulve. Når der kom et stort tordenskyl, gik de hen og.næjjt eller tyrret dem i sandet. Mens nu regnen skyllede ned, var føllene gået hen under halsen af øgene og stod der og skurrede dem. Så kom ulven hen og rystede sandet af sig. Når så i det samme øget rejste hovedet op, tog ulven føllet imens. Den gang lå byerne samlede, og...
I skolen brugte vi jo sand både til at skrive i og til at strø på gulvet. Den dag vi skulde have sand hjem, skulde vi hver møde med en bitte håndting i hånden at bære sandet væk i. Læreren stod selv nede i sandgraven og grov op, og vi skulde bære det væk. Han advarede os jo nok for at komme for nær til graven, men vi gik dygtig uderlig alligevel, vi...
Sandet blæste så højt op om Hune kirke, at det nåede helt op på taget, og hyrdedrengene løb langs hen ad tenningen af blytaget. Så kom der en stærk sydoststorm og blæste sandet bort igjen, men det blev dog liggende til midt op på muren lige til under vinduerne. I min barndom var det således, og vi drenge morede os med det store ekko, der da var. Det var...
Mine forældre har fortalt, at der var sådan sandflugt i deres forældres tid, at de tre agre, der ligger her norden for, var helt fogne til med sand fra havet. Så kjørte de på dem med heste og harve for at få sandet til at flyve vester på igjen. Sådan bar de dem også ad på andre ejendomme. Det havde slået en havpøt sønden for gården her, men den er...
Der var en gang en gammel kone, som lå på sin sotteseng og pintes af samvittighedsnag over noget, som hun ikke havde åbenbaret for nogen. Præsten blev derfor hentet, og hun fortalte da, at hun en gang for mange år siden var gået ud til fårene i Skarbjærge (en stor strækning klitter mellem Husby og Nissum), og der havde hun fundet en hel hoben ben, som...
For over 100 år siden strandede et stort skib ud for Bjærggård, og alle folkene druknede. Der kom 19 døde i land, og dem slog man nogle kister af rå fjæl sammen til. som de kom i, en 4 stykker fjæl til hver, og så sejlede man dem over fjorden og begravede dem i den østre side af æ store Mjøll. Men mange år efter kom kisterne til syne i vestre side af...
Oppe i en udmark i Hodde boede en mand, som hed Sorte-Simon, han kunde noget mere end hans fadervor. Kreaturerne gik sammen i den tid, og så tog byhyrderne fra Hodde, Oved og Hessel et og andet kreatur og slagtede og tillavede inde ved ham. De spiste selv noget af det, og hvad de ikke spiste, det fik Simon. Gårdmændene i de byer kunde nok forstå, at han...
Vi havde nogle dårlige veje den tid. Enhver kunde kjøre, som han vilde, og i de gamle veje var der altid nogle store meldbalker. Det kunde være sådan i vej sporene, te sandet kunde løbe bag efter hjulene. Der kjørtes jo ikke efter stort andet end hø og torv, når det skulde hjem. Præstevejen fra Linå til Dollerup blev gjort en lille smule i stand, idet...
Landevejen fra Århus til Viborg gik forhen forbi Borum Æshøj, og der er endnu en vej, som kaldes den gamle Viborg-vej. For at se vejen om vinteren stod der to pæle ved den som vejvisere, den ene sydost for Fajstrup, og den anden viste op ad Borum bakke og stod neden for Lading. De kaldtes de røde pæle, og der var vel en fjerdingvej imellem dem. Når...
Forhen var der mange store ørreder i aløbene, men siden der er blevet anlagt lagsegarde, stampmøller, sluseværker o. s. v., er ørrederne forsvundne. Da kunde man i den tid, de legede, lægge sig ned på brinkerne, række armene ind og klø dem under maven, og så kunde man også smide dem op på land. Ørrederne lavede sig med finnerne huller i sandet, mens de...
Han var en grumme godmodig mand, og man kunde ikke komme i kast med ham, når en ikke gjorde noget for det. En gang var han i Hjerting, og traf der en skipper Anker. Folk fik dem sat sammen, og de satte en kande brændevin på, hvem der kunde stå sig. De stod på hver sin side af bordet, og så tog skipperen Først ved ham og gav ham en visk. Men så tog Niels...
