Lodbjærg sogn var i gamle dage 400 tønder hartkorn, men er nu kun 28, sådan har sandflugten ødelagt det. Den gamle Lodbjærg blev sandet til, og så flyttede tolv af beboerne ud. Det blev den by, de kalder Tolbøl. En del af de gamle beboere blev dog boende der ude. Så skulde de have en ny kirke, og de folk i den gamle by vilde have den på den gamle plads,...
Rubjærg by skal i gammel tid have ligget på Rubjærg knude. Men sandet er føget hen over marken, og ligene, der begraves på kirkegården, skal ned i "den grå jord". Det er altid gravkasternes bestemmelse, og de kaster altid helt ned under sandet. kristen søndermark, lyncby.
da.etk.DS_03_0_02038
Lige norden for Trandum by er en lyngstrækning, der kaldes Vildholm. Her har s'ået en stor by, og der var også en smedje i den, for der er fundet smedjesinder. Men så gik havet ind imod Trandum bjærge, og det drev sandet op over bakkerne, så beboerne i byen måtte flytte. Den by hed Bratbjærg, og den ligger nu længere oster på. Da havet gik ud igjen,...
En and sad en gang på nogle penge ude i Li Sande, sådan kaldes en sandbrink nede osten for Ligård. Da kom der en mand derom og så det. Han trak hans kjole af og lagde ved siden af, og så tog han hans luffer på og tog ved anden med og satte den så over på hans kjole, snappede i en fart pengene og gik. Så siger anden: "Havde du ikke taget mig så let og sat...
På Bækmark havde de et bord i folkestuen med lige så mange runde fordybninger, som der var folk. I disse huller fik folkene deres mad, grod, vælling o. s. v. J Bergholt, Taps.
Når en bog vil fange en hare, vader den ud i vandet for at gjore sine fjer våde, vælter sig derpå i sandet og flyver op. Når den så slår ned på en hare, får denne øjuene fulde af sand, og så kan høgen magte den. En gammel mand har Bet en bog bære sig sådan ad. Marie Johansen.
Der lå en pige på en 10, 11 år på Ttødstenm, hun lå og paste på nogle får, der gik i heden der omkring. Så borte hun noget, der klingrede nede i stenen, hun tykte, det var ligesom tallerkener, der klirrede imod hverandre. Hun kjendte nok de sagn, der var om stenen, og så bliver hun forskrækket og tør ikke være der længere. Hun kommer da til en dreng, og...
Sandmosen hørte forhen til tre godser: Rodslet, Bjørnkjær og Lundergard. Den forste, der begyndte at grave torv i den udørk, var Søren Lundbæk, og bag efter ham kom Jens Ferre. Der var et eller to spadestik sand overst, og når de havde fået det ryddet af, så kom de til torvene. Der er nogle huller ude til sydvest fra Mosebakken her i Sandmosen, de har...
Der var en sandflugt i Silkeborg hede, og når det blæste noget, og vi skolebørn kom der forbi, skulde vi formelig holde for vore øjne, sådan blæste og knøg det med sandet. Så skulde det dæmpes, og 18 kirkesogne blev tilsagt at gjøre en dags arbejde med at plante strandhavre. Siden fandt de på at plante træer, og nu er der en skov af store graner. A var...
Der er 3 store diger vest for Henne by, og de har dæmpet sandflugten. Ellers havde hele den by også gået med. Vejen ud til havet går gjennem de 3 diger. Så kom folk efter at at dæmpe sandet med helme. Den gror inde på agrene. Man siger, at det fra forst af gik sådan til, at en tjener, der var der ude med sin herre, og begge var fra Kjøbenhavn, plantede...
A var bojet til at kjore med herredsfuldmægtigen og sandfogden op til Olling i Andsager, for de skulde syne Andsager sande. Da vi kom der, smed manden hans brændevinstøj i kjelden, og de andre folk i byen smed deres i bækken. Så kom fuldmægtigen ind. Har I noget brændevinstøj? siger han. Manden svarede ikke et ord. Han spurgte igjen: Du har da vel...
I Horby ved Holbæk brugte de at blande sand med hørfrø og strø det uden for døren, når en død blev baren ud af huset, for at han ikke skulde gå igjen. Når han så kom tilbage og vilde ind, skulde han pille hvert hørfro ud af sandet, og det tog jo tid. Imidlertid galede hanen, og så måtte han tilbage og kom ikke ind. I Kastrup blev det anvendt ved en...
Peder Olesen i Vester-Klit, Tværsted Sogn, var Strandfoged og kom tit ned til Stranden. Den Gang strandede der jo tit noget. Så var der strandet et Skib, da han en Dag atter var der nede, og en Mand var kommen halvdød i Land. Han var i et Par gode Støvler, og da Per Olesen så dem, gav han sig til at trække dem af Manden. Det gik godt nok med den ene, men...
Ovre i Avlum er der jo fire Jersild Gårde, og der har været megen Snak om, te Mændene der en Gang har slået en Kræmmer ihjel og kast ham ned i Gravlund Sande. Alle fire Mænd var enige om det og tog hans Penge og delte hans Sager imellem sig. Derfra stammer al Rigdom i de Gårde. På det Sted, hvor han blev gravet ned, går der endnu en hovedløs Hest. Karen...
I den Tid Helnæs var Annex til Sønderby, skulde en Præst der ovre fra her over at præke. Men så var Vandet ovre, og de kunde ikke se Vejen og var ikke rigtig kjendt med den. En skal nemlig være godt kjendt med Forholdene for at kunne kjøre over. Så tvang det Befordringen vel meget over til den østre Side, hvor der var dybt, og Vognen skred ud i Sandet,...
Almstok Bæk skal have gået gjennem Plantagen nord for Frederikshåb og ud til Bundløs, der hvor Bindeballe Bg først har ligget. Det Hul skal altså være en Rest af Vandløbet, og derfra løber endnu en Bæk. Men Almstok Bæk er forsvunden, for Flyvesandet har fyldt Lavningen op på mange Steder, og nu løber Vandet fra Almstok Mose vester på. Knud Schmidt,...
En Mand fra Giver var kjørende til Nibe. Den Gang var der ikke andet end sådan gamle Hedeveje. Den Gang han så kjørte hjem om Aftenen, da kommer han forbi Ottibakken norden for Skivum, der nede ved Skivum Sande. Der kommer én rendende ud af Højen med en rød Lue på og råber til ham: »Vil du ikke gå op til Skjelbuund og sige Atus, te Batus er død.« Han...
På Astrup tjente en jomfru, der var selskabsdame der, og hun fik flere uægte børn. Dem gav hun mynderne at æde. Så gik hun igjen, og de fortalte af, te de kunde se hende o høje middag komme fra Astrup og til Kloster kirke, hvor hun var begravet, te sandet det hverrede rundt omkring hende. Se, det blev jo for galt, og så skulde hun manes. Det skulde...
1735 blev et barn begravet, som fandtes at være indkast i begravelsen, og ingen véd, hvem det hørte til, og hvorledes det var kommen af dage, hvorfor der efter biskoppens ordre blev gjort bon i alle kirker her omkring, at Gud vilde åbenbare de sande skyldige. Ulfborg kirkebog.
A har set et lys her på Blæsbjærg (på skolemarken) og et på Råbjærg mark. Det første kunde a stå her i min stue og se ud af vinduerne. Solen var vel nede den gang. I mine yngre dage, for en 30 år siden, da kunde a stå oppe i Smedegård, hvor a tjente, og se lige efter solnedgang og tæt efter host et lys ved Ris banker, en mil mod nord. Der er siden fundet...
