Melgrød var en almindelig ret på landet for 40 siden. Den blev kun sjælden kogt i mælk og lavedes af temset rugmel. Når møllesækken kom hjem til en bagning, tog konen uden videre af sækken, strøede i den kogende gryde med venstre hånd. medens hun rørte med trenen i den højre. En sådan grød kaldes nogle steder i Ribe-egnen for grød i bar skjorte....
Jeg véd af en familie i Besser på Samso at sige, som havde deres yngste barn døbt Otto Emil, fordi han var deres ottende søn og ellevte barn i familien. Mikkel Sørensen.
Bystævnen i Vrly, Samso, var midt i byen, og der stod en del store sten, som kaldtes Majstenene, i en rundkreds, én for hvor mand i byen. På denne sad bymændene ved stævnet. Mikkel Sørensen.
Hostgilde kaldes pa Sletten skuregilde eller skuringsgilde, skuresgilde. I Nordby pà Samso far de skjærgrod om aftenen til høstgildet, og den kaldes skjærgrød, fordi sæden er afskåren. A. Gommesen.
Lægedomsurter skal plukkes Dagen for St. Hansdag, så er de bedst. Frederik Poulsen, Samso.
En mand fra Nordby på Samso fortæller, atderikirkegårdsmuren ved Nordby kirke er en sten, som bliver ved at være rød, hvor tit den bliver kalket. Det var en kongelig embedsmand, som bønderne slog ihjel, så hans blod flød på denne sten, og det er dette blod, der altid holder sig. Kr. Østergård.
En høj, som ligger lidt uden for Tranbjærg, og ved vejen mellem denne by og Onsbjærg, kaldes Tinghø), og her holdtes ting i gamle dage. I de senere àr er den bleven kaldet Kongehøj, siden den blev beplantet, og en mindesten rejst på den for kong Frederik den syvende. mikkel sørensen, samso.
Hvis man stryger Knive på Dørtærskelen, får man slemme Sår på Benene. Marie Poulsen, Brundby, Samso.
da.etk.DSnr_04_0_01184
Den gamle Abelone (Hjort-Abelone) sagde, at der skal have ligget en gard i Nordby ved Pusleddet, der hed Siffridhwøww med de fire forgyldte fløww, og den gård er sunken i jorden. "Her skulde graves", sagde Abelone al tid, "for der må ligge en skat begravet". s. p. decn, nordby, samso.
Dyvelstenen (Dyglstienen) på en Bakke norden for Byen er sendt fra Hels af en Kjæmpe, der vilde slå Nordby Kirketårn ned. De har lier gået og bildt Bornene ind, at alle nyfødte Børn kom fra den Sten, og derfor skulde de have en tyk Skive Småbrød med ud til Stenen. Hans Farver, Nordby. Nordby S., Samso.
En karl i Nørre-Løgum sogn var en lystig broder, og arbejde var ham en klemhærke, hvorimod en flaske brændevin hans lyst. Nu gav han sig til at spille i Hamborgs lotteri, og lykken var således med ham, at han vandt det allerstørste lod. Efterretningen herom modtog han en formiddag, da han slog græs i Tornskov enge. Han kastede leen med de ord: Nu ikke...
I en lille by i Nøvre-herred holdtes ikke aviser for i 1848. En skrædder, som havde rejst noget i sine unge dage, formåede byens mænd til i forening at bolde Århus stiftstidende avisen blev da enten lejlighedsvis besørget eller hentet ved bud i Grenå to gange om ugen. Tiere kunde det ikke ske, da Grenå kun fik post de to dage. Nu måtte det indrømmes,...
En enke ved Løvenholms skov havde to sønner, som hun vilde fri for tjenesten. Hun gik da til kronprindsen og sagde ham rent ud, uden omsvøb og i ægte jysk mundart: De andre frier deres bum ved kjæltringeri og luskeri, men jeg synes, at når en gårdmand med en 40 60 tønder land dyrket jord kan få en son fri, så er det en skam, fallit, at en enke med 200...
16S. Folk var så bange for den rode trøje, at de enten gjorde den højre hånds pegefinger, aftrækkerfingeren, ubrugelig eller trak én eller to fortænder ud for at være uduelig til at bide patronpapiret i stykker. Der var den gang mange frifolk: alle kjøbstadfodte, alle embedsmænds sønner, herremænds, præsters og læreres sønner, og var en gårdmand 60 år,...
da.etk.JAT_05_0_00168
Når man fik noget i øjet. brugtes følgende råd: 1. Man puttede en krebssten ind i det, når man gik til sen om aftenen, og var i regelen vis på at have det renset o morgenen. 2. Nogle havde færdighed i at slikke skarnet ud. De løftede øjelåget, stak tungespidsen ind og kjorte rundt med den. I Nørre-Logum var Jakob Tyskers kone en mester i den kunst, og...
Hvad man nu kalder bryst- og lungebetændelse, kaldt for 60 år siden plør sting eller blot sting, og for at kurere denne stødte man grønt glas og sigtede det gjennem et flor, hvorpå man tog det ind. ,1. V. Nissen, Ramten.
Forhen, når bymændene kom sammen for at drikke fællesbrændevin (ved Mikkelsgilde og Mmtensgilde), var det ikke ualmindeligt i Nørre- og Sonderherred, at nogle af mændene hellere vilde give penge ud end drikke deres del i hver omgang. Der var i regelen i hvert bylag også en og anden, der holdt af brændevin og penge. Sådan en person drak da snapsen for en...
I en gård i Kløving var kvinderne en dag ude at slagte. Da de skulde nu til at lave pølser, siger konen til tjenestedrengen: Lob op til Jens Kristians og låu deres polsestikker. Han havde nok hørt tale om, at man kunde løbe nar efter en bråsaks, en møddingskraber o. s. v., men om en pølsestikker havde han intet hørt. Dog var han noget uvis. Der var...
En gårdmandskone i Toftlund, sogn var ilde omtalt for sin store knaphed og gjerrighed. Hun stod omtrent midt for bordet og delte kjødmaden ud til manden, børnene og tjenestefolkene. Ved denne uddeling brugte hun sjælden kniv eller gaffel, da, som hun sagde, fingrene var lige så rene som sådanne redskaber, og blev de alt for fedtede, så slikkede hun det...
For et halvt hundrede år siden var det almindeligt på vestkysten, at folk lå nøgne i sengene for ikke at få noget med sig, når de stod op af den. Det var meget almindeligt at drive kommers med skræddere og sypiger, der i den tid sov på arbejdsstedet, I slagtetiden tog man en> smaltarm, pustede den op som en pølse og lagde denne tværs over sengen under...
da.etk.JAT_03_0_00278
