Ved Lundgjærde på Østerby mark er det ikke rart at færdes ved nattetid. En gang, da en mand kom kjørende der forbi om natten, sank vognhjulene pludselig i grus til navet, og hestene kunde ikke drage vognen af stedet. Da begyndte en hund at tude så fælt lige ved siden af vognen, at det skar gjennem marv og ben på manden, og alt omkring ham blev bælgmørkt,...
A tjente som kusk for præsten i Holme, og folk sagde, at der forhen havde gået en hel del skidteri og spøgeri i præstegården, men a mærkede aldrig til noget uden én gang. A havde været ude at kjøre med præsten og kom sildig hjem om aftenen, og da a havde fået hestene spændt fra og været ude at skyde vognen ind, mødte a en hvid skikkelse i stalddøren, som...
I en lo i Besser præstegård kan man hver juleaften høre et lille barn græde. Der fortælles om, at en pige en gang skulde have født et barn i dølgsmål og så have ombragt det. mikkel sørensen.
I en gård i Adslev døde en moder fra nogle små børn. Da de siden fik en ond stifmoder, besøgte hun dem hver nat for at pleje dem. Efter klokken tolv så man hende færdes omkring i huset og blandt andet lægge sig over vuggen for at give sit mindste barn die. Man søgte stedets præst for at blive befriet fra dette uvæsen, og han rådede dem da til at strø...
Oppe på bryggersloftet i Holme præstegård lå der en pandeskal af et menneske. Hvor længe han har ligget der, véd a ikke, men en gang - det var nu før min tid i præstegården havde karlene taget denne her pandeskal og gravet den ned på kirkegården. Men så blev der sådant spektakel på gården, og præsten kom og sagde til karlene, at de havde nok været ved at...
I en gård i Stilling spøger det fælt om natten. Når kl. er 12, springer alle døre i huset op, i kjøkken og bryggers rumsteres der med fade og kjedler o. lign. De mener, at en eller anden skjult forbrydelse, som er begået i huset, har forårsaget dette spøgeri. For nogle år siden blev stuehuset ombygget i den tanke, at det kunde hjælpe, men uden nogen...
Hver nytårsaften kjører Marsk Stig i en karet, forspændt med 6 haner, fra Hjortholm ad Onsbjærg, Pilemark, Permelille gjennem Kolby ind til Visborg eller Vestborg, hvor han da må forblive til næste nytår. I Permelille bliver han mødt af den såkaldte Visborg so med hendes grise, og de tjener da som forløbere for Marsk Stig derfra ud til Visborg....
Når man seer den første svale, skal man lede på det sted, hvor over den flyver, indtil man finder en lille rund sten, den skal man gjemme, så får man aldrig koldjeber. M. S.
Natild kan helbredes ved at holde vedkommende nøgen over en lueild. Mik. Sørensen.
da.etk.DS_04_0_01981
Bisgård ved Østerby har tidligere tilhørt bisperne i Århus, og nogle af dem har også boet på Bisgård. Derfra har den fået navnet Bisgård (Bispegård udtales på Samsø Bøsgor.) En bisp, som boede på gården, havde besovet en pige, som tjente der. Hjortholm i Stavns fjord høite den gang ligesom nu til Bisgård, og brugtes også den gang til at græsse stude på...
Der var en gang to karle i Østerby på Samsø, som begge boldt af én pige, og for så at blive ene om pigen slog den ene karl den anden ihjel og begravede ham i en stendysse på Alstrup mark. Der skal han endnu stå med en skjæppe guldpenge i den ene hånd og en skjæppe sølvpenge i den anden. M. S.
Ud for Krogsgård på Samsø, (eu by af to gårde, som nu er nedlagt og jorden lagt under herregården Brattingsborg) er der en grund, som strækker sig ud i havet og kaldes Lnshagen. Folk mener eller, at det burde være Lyshageu, fra det gamle ord Hus (o: lys) og at den har fået dette navn, fordi der forhen brændte lys på den for skibe, og skibe har også...
På den vestlige side af Besser kirke omtrent en alen fra jorden er indmuret en tavle til minde om Christen Overgård. Han boede på Sejrø, og derfra gjorde han med sit eget skib og med mænd, som var ham tro, jagt på de engelske koffardiskibe i farvandet mellem Samsø, Refsnæs og Sejrø under den engelske krig i begyndelsen af dette århundrede og gjorde dem...
I gamle dage plejede præsten og degnen i Besser at ride på én hest op til kirken om søndagen (kirken ligger et lille stykke fra byen). En julemorgen, da kirkegjængerne var forsamlede på kirkegården, ventende præst og degn, så de dem komme i en flyvende fart ridende op mod kirken, og begge klamrende sig fast til hestens ryg, denne løb nemlig løbsk med...
Om Mester Mads fortælles også, at han havde en pige, der havde en kjæreste i Brundby, som hun ofte besøgte, og det kunde Mester Mads ikke lide. En aften da hun således var gået for at besøge denne kjæreste, og var kommet omtrent midtvejs mellem Tranbjærg og Brundby, blev det pludselig så mørkt foran hende, at hun ikke kunde se en hånd fra sig, men når...
Da hovedlandevejen mellem Århus og Skanderborg blev anlagt, blev der i den banke, som landevejen gjenuemskjærer, lige under Skandenq) kirke, fundet en mængde ben, som sagdes at være menneskeben. Folk har sagt, at dot var her, slaget mellem Niels Ebbesen og grev Gert stod, og benene var af de faldne krigere. Mikkel Sørenseu.
En svensk konge havde en datter, der hed Ingeborg. En Nordmand, der hed Hjalmar, og en Dansker, der hed Anganfyr friede til hende. Hjalmar fik ja af Ingeborg, og Angantyr udfordrede nu Hjalmar til en tvekamp, idet han sagde: »Midt i Danmark, på Samsø, skal du møde mig, og der skal vi afgjøre, hvem af os der skal være Ingeborgs fæstemand 1« De mødtes...
En gang kom Odin med sin hustru til det sted, hvor Odense nu ligger, og de syntes så godt om stedet, at de besluttede at bygge en by her. Da denne var færdig, skulde den have et navn, og de blev da enige om, at den skulde hedde, ligesom den sagde, der først vågnede om morgenen. Odins hustru vågnede først, og da skinnede solen så smukt over byen og ind i...
At havet i fortiden har gået højere op end nu, er let kjcndeligt langs Stavns fjord og andre steder på heden, hvor den gamle strand henligger uforstyrret af menneskehænder. mikkel sørensen.
Der har forhen været flere mindre skove på Samsø. På heden har der været en temmelig stor skov, på Taftebjærg mark har været en skov, og en mark vesten for byen kaldes endnu Vesterskoven, og tømmeret i en gård i samme by siges at være hugget i denne skov. En holm i Stavns fjord, som ved landets hævning dog nu er landfast med heden, kaldes Hesselholm...
