Man gik med ufarvede benklæder og ufarvet trøje, og kun kisteklæderne var farvede hos farveren. En mands højtidsdragt var mørkeblå. De såkaldte søndagsklæder var eu ringere slags blå. Man farvede uld i lødgryden, især i den suppe, der i Kibe-egnen kaldes spaj, og som blev til overs efter en farvning garn. Ulden, der kaldtes låd, blev ikke altid lige...
En herremand fra Midtjylland handlede meget med stude, og hans drivere førte dem til markederne syd på, men selv red han hele vejen hag efter. En gang, da han var meget torstig, tog han ind i en mindre kro og forlangte en kop the. I sådanne småkroer bryggede man selv øllet, som i regelen enten var for nyt eller for gammelt, og da enten surt eller dovent,...
En kone knækkede bestandig det brune sukker med tænderne og spyttede det så ud i sukkerskålen, men da hun blev gammel, og tænderne ikke længere duede til det brug, svøbte hun sukkeret i forklædet og satte det i klemme i døren. Flere havde den skik at tage en knald sukker i munden til kaffe og the, og når de så havde drukket, spyttede de resten af...
Om en husmandskone nede ved Kolindsund sagde man. at hun havde kun rene hænder, hver gang hun var færdig med at ælte dej. Om samme kone sagdes, at hun ikke havde haft vand i berøring med ansigt eller hoved i denne konges tid. J. V. Nissen, Ramten.
I begyndelsen af århundredet samlede man tang og brændte i aske for deraf at udvinde saltet. Flere steder på stranden i (?/v//á-egneu kogtes også salt af havvandet i store Vander, ti salt-tilførsleu var spærret på grund af Englændernes overmagt. Dette salt havde for resten ingen god smag. Det var meget bittert, men det var meget sundt, sagde de gamle,...
Man antog, at maden efter at være tygget og sunken gik igjennem bjærtet. Her kunde maden slynge sig om dette og frembringe standsning i hjærtets slag og så selvfølgelig døden. Ligeledes antog gamle folk, at bjærtet var et ynglested for alle slags indvoldsorme, og at en god stærk dram tog nidderet fra hjærtet. J. V. Nissen, Ramten.
For 50 år siden var vandhusene meget sjældne på landet, selv i kroerne fandtes de sjælden, og alt forrettedes under åben himmel. Kejsende damer blev af krokonen enten fort ud i bryggerset eller op i et gjæstekammer, men en natpotte havdes heller ikke altid, og således bemærkede en krokone en gang til en grevinde: Gulvet er godt nok. J. V. Nissen, Ramten.
Skolelæreren i Gjeai-mj var en gang ude på folketælling og kom da ind til en mand ude på heden, hvor hønsene sad på en række hen over bordet. Han satte sig nu ned ved bordet med tællingslisten forved sig og begyndte at udfylde rubrikkerne. Hønsene havde han helt glemt, indtil manden sagde: Klavsen, De må helst tage Deres papirer lidt til Dem, for der er...
I ældre tid var fnat meget almindelig og blev bragt fra sted til sted af de omrejsende tiggere og landstrygere. For at fordrive den brugte man at gnide sig ind med fedt og svovlblomme og tog det sidste ind i små portioner. Ovenpå skulde den fnattede ind i en varm bagerovn og tørres. Denne kur var ikke ualmindelig for 50 år siden. To bøm i Ramten niolle...
Sengestederne var som oftest alkover med forliK'iiL-' at' blåt lærred, eller også var der trælåger. l'a bunden af > nystedet satte man fastbundne lyngknipper sa tæt ved hverandre som mulig, og ovenpå dem bredtes sengehalmen. Det er ret rimeligt, at en sådan sengebund kunde være et yndet opholdssted for snoge. j. v. N., Hamten.
Hedegård i Hellevad sogn var en gang stillet til offentlig auktion. Da ingen holdt af at gjore første bud, så erklærede auktionsholderen for at få begyndt, at de kunde jo byde så lidt, som de vilde, og en stor dreng, der var til stede og var temmelig næsviset, bød da en lybskskilling. Auktionsholderen lod hammeren falde med de ord: Så skal du og have...
Niels Pedersen, også kaldet Greve-Niels, var flyttet til Æbeltoft at bo. Så var der en gårdmand fra Sonder-herred kjørende til Æbeltoft til Greve-Niels med et læs torv. I byen traf gårdmanden en husmand fra samme by, der hed Niels Bisp, samt skolelæreren fra hans egen by. Niels Bisp og skolelæreren udtalte sig om, at de havde stor lyst til at se...
På Skjrersø ved Æbeltoft boede for en 100 år siden en adelig major, og samme tid ejedes Rugård af en prokurator. Majoren var fortrydelig over, at en borgerlig ejede en gård, der var bedre end hans, og det kjeiulte bønderne godt. En dag valen af bønderne i Holme kjorende til Æbeltoft med torv. På hjemvejen blev han indhentet af majoren, der kom kjorende i...
Rugård ejedes en gang af en overkrigskommissær Ingerslev og siden af hans svigersøn kammerråd Skot. I dennes tid var der en kone i Hyllested, der hed Ane og var noget tunghor, hun kom en dag op i skolen til et mode, hvor kammerråden var til stede, og bad om at få et læs top i lunden. Han havde travlt og svarede straks: Nej, ikke denne gang. Hun...
Da grevskabet Skeel var gået under statskassen, blev det henlagt under Kalvø amt, og for at hjælpe de forarmede beboere, kunde der udleveres dem dels sædekorn, dels trækdyr. Det skete ikke sjælden, men det vilde så to mænd i Mastrup benytte sig af, skjøndt de ikke trængte så hårdt. Nu var de kjede af at gå til Kalvø, og så tog de hver en hest at ride på....
Læreren i en by ved Grenå havde stor øvelse i at hjælpe koerne under en vanskelig fødsel. En nat blev han hentet til en ko i nabolaget. Da alt var kommet i orden, siger manden: Hvordan kan det dog være, at der så ofte er uheld over mig med min besætning? Ja, siger læreren, grunden til alle dine uheld kan ses i grævningen bag ved hvert eneste...
En mand i Tirstrup sogn havde kjøbt en tyr, delviste sig noget ustyrlig. Da lod han et reb med en rendeløkke lægge om dyrets pung og gik nu dag efter dag hos dyret, indtil strikken skar pungen bort. Da han derefter i retten talte store ord om, at han godt kunde betale en bøde, blev han dømt til Simpelt fængsel. 993 og 991. J. V. Nissen, Raniten.
En mand fra Sjælland havde kjøbt en lille gård i Grewj-egnen. men flere uheld slog sig til for ham, især var det galt med hans heste, koer og får. Så beklagede han sig til en gammel smed, der nu havde en gård med en stor og god besætning, og da Sjællænderen lod sig forstå med. at der måske var én, der havde påført ham ulykkerne, siger smeden: >Det er...
En 60-årig mand fra Hyllested fortæller, at i hans ungkarledage smagte man på tjæren, og når den var tynd, klar og fed med en ren smag, så var den god, og flere af mæudene var så hengivne til den slikken, især var Rasmus da en bandsat Slikker<r. ,T. V. Nissen, Ramten.
På Ballegård ved Koed boede en gammel mand, som var meget velstående. Han gik bestandig, som bonder den gang gjorde i den egn, med sort uldhat, hvid vadmels vest med én række knapper, jakke med store sidelommer, af samme slags tøj og farve og ligeledes med én række knapper. Han havde hvide knadjukser og træsko med langt overtag. Da han blev en gammel...
