52 datasets found
Danish Keywords: samso Place of Narration: Strandby ved Løgstør
Jeg véd af en familie i Besser på Samso at sige, som havde deres yngste barn døbt Otto Emil, fordi han var deres ottende søn og ellevte barn i familien. Mikkel Sørensen.
da.etk.JAT_06_0_00336
Bystævnen i Vrly, Samso, var midt i byen, og der stod en del store sten, som kaldtes Majstenene, i en rundkreds, én for hvor mand i byen. På denne sad bymændene ved stævnet. Mikkel Sørensen.
da.etk.JAT_01_0_00008
Hostgilde kaldes pa Sletten skuregilde eller skuringsgilde, skuresgilde. I Nordby pà Samso far de skjærgrod om aftenen til høstgildet, og den kaldes skjærgrød, fordi sæden er afskåren. A. Gommesen.
da.etk.JAH_01_0_00187
Lægedomsurter skal plukkes Dagen for St. Hansdag, så er de bedst. Frederik Poulsen, Samso.
da.etk.DSnr_04_0_01172
En mand fra Nordby på Samso fortæller, atderikirkegårdsmuren ved Nordby kirke er en sten, som bliver ved at være rød, hvor tit den bliver kalket. Det var en kongelig embedsmand, som bønderne slog ihjel, så hans blod flød på denne sten, og det er dette blod, der altid holder sig. Kr. Østergård.
da.etk.DS_04_0_01328
En høj, som ligger lidt uden for Tranbjærg, og ved vejen mellem denne by og Onsbjærg, kaldes Tinghø), og her holdtes ting i gamle dage. I de senere àr er den bleven kaldet Kongehøj, siden den blev beplantet, og en mindesten rejst på den for kong Frederik den syvende. mikkel sørensen, samso.
da.etk.DS_03_0_01657
Hvis man stryger Knive på Dørtærskelen, får man slemme Sår på Benene. Marie Poulsen, Brundby, Samso.
da.etk.DSnr_04_0_01184
Den gamle Abelone (Hjort-Abelone) sagde, at der skal have ligget en gard i Nordby ved Pusleddet, der hed Siffridhwøww med de fire forgyldte fløww, og den gård er sunken i jorden. "Her skulde graves", sagde Abelone al tid, "for der må ligge en skat begravet". s. p. decn, nordby, samso.
da.etk.DS_03_0_01185
Dyvelstenen (Dyglstienen) på en Bakke norden for Byen er sendt fra Hels af en Kjæmpe, der vilde slå Nordby Kirketårn ned. De har lier gået og bildt Bornene ind, at alle nyfødte Børn kom fra den Sten, og derfor skulde de have en tyk Skive Småbrød med ud til Stenen. Hans Farver, Nordby. Nordby S., Samso.
Jeg har hørt betegnelsen for fangsten således i mit hjem i Alstrup. Når deringen var fanget, sagde man: Bommeskrald eller: Tus. 1. Niels te Kræens eller: Tus (?). 2. En par. Eller: Ham, dæ lo grimm Jakkob go lus. 3. Nok. 4. Frisk op. 5. Paris. 6. Jeppes kywlinger. 7. Klavs. Eller: En og halvanden og to og halvtredje. Eller: Den knavvere skrædder...
da.etk.JAT_05_0_00077
I “J. A. II” s. 51 nr. 132 omtales amtsstucn på Lerkenfeldt. Det skal være ammestuen, og således kaldes den dag i dag en middelstor stue i hovedfløjen mellem kjokkenet og herskabslejligheden. Den benyttes nu som spisestue for gartneren og pænere håndværksfolk, der ikke spiser i folkestuen og heller ikke med herskabet. Formodentlig har ammestuen også...
I “J. A. II” s. 39, nr. 107 omtales Bjærgmanden i Stistrup. Men han boede i Fovluin i den gård, der ligger nord for Kårren. Hans datter er vist nu aftægtskone i gården, der endnu kaldes P>jærregoon. A. P. Lauritsen, Strandby.
da.etk.JAT_02_0_00042
Pastor Lund i Lovens havde altid fiskerlag, og han mødte ved stranden hver morgen for at kige i piggen (enden af båden, hvor fisken gjemmes), om der var en god fangst, og mangen søndag morgen blev han stående der nede at vente på, at de kom i land, lige til han skulde i kirken. En sådan morgen spurgte han dem, hvor mange ål de havde taget i nat, og de...
Der var en degn i Strandby, der hed Hopp, han var der før Holm. En gang havde han været i by sammen med degnen i Farsø og nogle flere. På hjemvejen gik han i bækken, der er syd for skolen, og som der den gang ingen stenkiste var over. Han blev siddende fast, og de andre savnede ham og råbte: „Hopp, Hopp!" Dertil svarede han: „Jeg hopper F. i mig alt hvad...
da.etk.JAH_06_0_00642
En Furbo kom ind på herredskontoret i Skive. Fuldmægtigen kom busende imod ham: “Hvad vil De?” Han svarede: “Hold hold, mi fåer, a kam sku et får no”. — “Ja, hvad ærende har De her?” — “De hår a sku et glemt”. — “Har de nogle papirer at aflevere?” — “Ja, dem hår a Fanden støde mæ i mi hat, mi fåer”. Lauritsen, Strandby.
da.etk.JAH_06_0_00479
En lille pige skulde opkaldes efter to gamle folk: Lars og Trine, og så forlangte faderen af præsten, at han skulde døbe hende Latrine. Et barn, der var født 2den juledag, blev kaldt Ane Julie. a. P. Lauritsen.
da.etk.JAH_06_0_00453
Den nederste kirkestol i Lovens kirke kaldtes i lang tid Birret Byssels stol. Se nr. 652. A. P. Lauritsen.
da.etk.JAH_05_0_00625
Fovlum var fra gammel tid bekjendt som en slem by med mange onde mennesker, der vilde gjøre hinandens kreaturer skade, og deres koner kunde også hegse. Et sted var nogle en aften gaet ind i en gård og havde skåret halsen over på en ko samt slået alle kreaturerne lose. Koens ejere troede dog, at den kunde reddes, svøbte et forklæde om halsen af den og gav...
Der var en rømningsmand ude fra L,ovens, der giftede sig oppe i Holsten, uagtet hans kone var her hjemme, og kaldte sig Søren, men hed ikke sådan i virkeligheden. Så fik herremanden at vide, hvor han var, og sendte et par mænd derned for at hente ham. Hans nye kone sagde: “Søren, Søren, hvad har du dog gjort!” og så tog hun en kniv og skar sølvknapperne...
da.etk.JAH_05_0_00239
Her kjørte de forhen meget til Randers med røgede ål. De kjøbte dem saltede af fiskerne og røgede dem selv i et bitte firkantet hus, der lå lidt uden for gården, hvor man endnu somme steder kan se dem. Der var gjærne to gårdmænd i lav om et sådant røghus. For resten var somme skyldt for ikke at være meget redelige med vejningen. De tog dem af saltkarret...
da.etk.JAH_05_0_00119